Gå til hovedindhold

Brexit FAQ

 

Hvad stemte briterne om ved folkeafstemningen d. 23 juni?

Den britiske befolkning skulle ved folkeafstemningen tage stilling til, om Storbritannien skulle forlade EU eller om landet skulle forblive i EU under nye betingelser. Stemte Storbritannien for at blive, ville de samtidig acceptere en ny aftale om det britiske forhold til resten af EU, som den konservative premierminister David Cameron havde forhandlet. Der var derfor ikke tale om et valg mellem at forlade EU og status quo, som det ellers er blevet fremstillet i mange medier.

 

Hvad var alternativet til en britiske udmeldelse af EU?

Alternativet til britiske udmeldelse af EU var den aftale, som den konservative premierminister, David Cameron, havde forhandlet med EU på vegne af Storbritannien. En aftale, der ikke ville have gjort op med de grundlæggende problemer i EU, og som ville have medført mere social dumping og diskrimination og dårligere forhold for udenlandske arbejdere i Storbritannien.

 

Hvad indeholdt David Camerons aftale?

Aftalen, som den konservative premierminister havde forhandlet på vegne af Storbritannien, ville ikke gøre op med de grundlæggende problemer i EU-systemet, og den ville medføre mere social dumping og diskrimination samt dårligere forhold for udenlandske arbejdere i Storbritannien.

Nedenfor er listet nogle af de mest centrale punkter i aftalen:

- Børnepenge. EU-borgere i Storbritannien vil kunne sende børnepenge til hjemlandet, som de kan i dag, men udbetalingen af ydelsen kommer til at afhænge af leveomkostningerne i hjemlandet.

- Sociale ydelser. Lavlønarbejdere fra andre EU-lande, der arbejder i Storbritannien, vil ikke kunne få adgang til samme skattefordele og velfærdsydelser som britiske borgere. I stedet skal de optjene ret til ydelserne.

-Finansielle forhold. Aftalen betyder, at Storbritanniens finansielle sektor vil undgå finansregulering fra EU.

- Selvbestemmelse. Aftalen indfører et "rødt kort"-system, så nationale parlamenter får en ny mulighed for at gå sammen om at blokere ny EU-lovgivning. Samtidig sikrer aftalen, at ikke-eurolande fremadrettet også inddrages i beslutninger vedrørende eurolandene.

- Endeligt betyder aftalen, at den såkaldte Metock-dom tilbagerulles. Dermed vil det ikke længere være muligt via EU-regler at omgå de særlige danske regler i udlændingelovgivning som 24-års-regelen og tilknytningskravet i forbindelse med familiesammenføring.

 

Hvad ville være konsekvenserne af David Camerons aftale med EU?

Camerons aftale indeholdt en strengere indvandrerpolitik og ville medføre diskrimination og dårligere forhold for udenlandske arbejdere i Storbritannien.

Med aftalen ville udenlandske arbejdere miste retten til forskellige velfærdsydelser. Ydelser i form af blandt andet boligstøtte og skattefradrag for folk med ekstra lave indkomster. Disse ydelser blev indført af det britiske arbejderparti, Labour, i 1999 med henblik på at sikre en mere lige og ordentlige levestandarder for folk i lavlønsjob.

Aftalen ville forværre de lavtlønnede arbejderes situation. Der er i dag 5,7 millioner britiske arbejdere, som betales mindre end den såkaldte nationale mindste-leveløn, svarende til mellem 73 og 87 kr. i timen. Udfordringen med fattigdom blandt arbejdere er derfor stor i Storbritannien.

Havde briterne stemt for at blive i EU, ville man derfor have oplevet en situation, hvor lønmodtagere ville blive spillet ud mod lønmodtagere, og udenlandsk arbejdskraft vil blive brugt til at forringe løn- og arbejdsforhold.

 

Hvilke alternativer har Storbritannien til EU?

Der findes flere alternative muligheder, Storbritannien kan gøre brug af, hvis landet melder sig ud af EU. I den britiske debat er det blevet fremlagt flere forskellige muligheder.

Blandt andet findes den model, som Norge, Island og Lichtenstein har (en såkaldt EØS-aftale) eller den schweiziske model, der består af en egentlig handelaftale mellem EU og Schweitz, som giver landet adgang til det indre marked. Der har også været tale om en ny særlig britisk model, men hvordan den endelige model bliver, vil afhænge af de kommende forhandlinger mellem EU og Storbritannien.

 

Hvordan melder Storbritannien sig i praksis ud af EU?

Den formelle måde at forlade EU er beskrevet i artikel 50 i Lissabontraktaten, der er det regelsæt, som danner grundlag for EU-samarbejdet.

Her står beskrevet, at enhver medlemsstat kan beslutte af træde ud af EU. Reglerne siger, at hvis en medlemsstat beslutter sig for at træde ud, så skal landet meddele det til EU.

Herefter skal EU og i dette tilfælde Storbritannien forhandle en aftale på plads, der fastlægger rammerne for, hvordan landet trækker sig fra unionen, og hvilke aftaler Storbritannien skal have med EU fremadrettet.

Storbritannien og EU har som udgangspunkt to år til at forhandle aftalen på plads. Denne frist kan dog forlænges. Den britiske regering har endnu ikke indgivet en udmeldelses-erklæring til EU.

 

Hvem er de mange vælgere, der har stemt for at forlade EU?

Der var overordnet set mange forskellige grunde til, at vælgerne stemte for udmeldelse af EU, og det er derfor også svært at karakterisere den typiske Leave-vælger.

Det, der imidlertid står klart, var, at det i høj grad var arbejderklassen, der stemte for at forlade EU, mens middel- og overklassen i London stemte for at blive.

Målinger viser, at et sted mellem 30 og 40 procent af Labour-vælgerne stemte for udmeldelse, selvom partiets officielle linje var at anbefale at blive i EU. Særligt i Nordøst-England og Wales, der traditionelt set er domineret af Arbejderpartiet, stemte vælgerne i stort omfang for at forlade EU. I industribyerne som eksempelvis Sunderland og Middlesbrough stemte over 60 procent for britisk udmeldelse.

Også i nogle af Storbritanniens mest etnisk sammensatte områder stemte vælgerne for britisk udmeldelse. Bland andet i distrikterne Slough og Luton i udkanten af London, hvor over 45 procent af beboerne har anden etnisk baggrund end engelsk, stemte et stort flertal for at forlade EU.

 

Hvad mener venstrefløjen i Storbritannien om den britiske folkeafstemning?

Der er forskellige holdninger til Storbritanniens EU-exit på den britiske venstrefløj. Labour har officielt anbefalet at stemme for at forblive i EU, men et stort mindretal, herunder flere parlamentsmedlemmer har ført kampagne for udmeldelse under navnet ’Labour Leave’ [link]. 

Også i den engelske fagbevægelse var der delte holdninger i EU-spørgsmålet. Mange fagforeninger anbefalede at forblive i EU, men en række foreninger anbefalede imidlertid deres medlemmer at stemme for udmeldelse, herunder blandt andet RMT (britiske transportarbejdere), ASLEF (togfører og brandmænd) og Nordirlands største fagforening NIPSA (offentlige ansatte).

 

Hvad mener venstrefløjen i Europa om den britiske folkeafstemning?

Der har traditionelt set været flere holdninger til EU på den europæiske venstrefløj. Imens særligt den nordeuropæiske venstrefløj har været stærke modstandere af EU, har man i Sydeuropa haft en mindre skeptisk linje.

Dette har også afspejlet sig i den europæiske venstrefløjs holdning til den britiske folkeafstemning. Blandt andet har Vänsterpartiet i Sverige ligesom Enhedslisten støttet de progressive kræfter, der har kæmpet for et britisk exit af EU, imens dele af venstrefløjen i særligt Sydeuropa har støttet, at Storbritannien forblev i EU.

 

Hvad mener Enhedslisten om den britiske folkeafstemning?

I Enhedslisten mener vi, at den britiske udmeldelse af EU åbner nye muligheder for et demokratisk, europæisk samarbejde. Millioner af briter fra hele det politiske spektrum sagde fra over for den økonomiske elite og EU’s centralistiske politik. Resultatet er klar begmand til eliten i både London og i Bruxelles. Det er også et nej til den sociale dumping og den afvikling af kollektive aftaler, som EU dikterer. Et nej til EU’s centralisme og demokratiske underskud og et nej til den aftale, som Cameron havde forhandlet hjem.

Vi havde ønsket, at den britiske venstrefløj var kommet meget mere til orde i kampagnen og ærgrer os over, at højre-nationalisterne i Storbritannien har fyldt så meget, som de har. Men det er vigtigt at huske, at højre-ekstremisterne netop har vokset sig stærke på grund af EU's udemokratiske og asociale politik. Den britiske befolkningens beslutning åbner muligheden for en progressiv forandring i Europa. Og vi skal udnytte det momentum, den britiske afstemning har skabt, og tage en debat om nye europæiske samarbejdsformer og alternativer til EU.

 

Hvorfor vil Enhedslisten have en folkeafstemning om Danmarks EU-medlemskab?

I Enhedslisten ønsker vi, at danskerne ligesom briterne skal have muligheden for at stemme om EU-medlemskabet og dermed få fået indflydelse på deres egen fremtid. Derfor har vi konkret foreslået afholdelse af en folkeafstemning om det danske EU-medlemskab senest grundlovsdag den 5. juni 2017.  Sidst vi stemte om selve medlemskabet var i 1972. Det er 44 år siden. Siden har EU udviklet sig til noget helt andet, end det var – og til noget helt andet, end vi blev lovet. Alligevel skal man altså være omkring pensionsalderen for at have haft nogen indflydelse på selve medlemskabet. Hvis man er i 20’erne, i 30’erne, i 40’erne eller i 50’erne, så er man aldrig blevet spurgt.

 

Hvilken form for europæisk samarbejde ønsker Enhedslisten?

I Enhedslisten arbejder vi for at opbygge et andet europæisk samarbejde, som baserer sig på demokrati og flere rettigheder til lønmodtagere i hele Europa. Vi ønsker et internationalt samarbejde, der kan tage hånd om de mange flygtninge i stedet for at spille lande ud mod hinanden og sende uskyldige tilbage til et land som Tyrkiet, der konsekvent krænker menneskerettighederne, som vi har set EU gøre. Vi ønsker et internationalt samarbejde, der sætter klima, miljø, sociale rettigheder og menneskerettigheder øverst. Og vi ønsker mere - ikke mindre - demokrati.

I Enhedslisten arbejder vi sammen med vores venner i resten af Europa på at samle en stærk, venstreorienteret EU-kritik og opbygge internationale samarbejder, der bygger på demokrati og medbestemmelse.

 

Kontakt Enhedslisten

Landskontoret
Studiestræde 24, 1.
1455 København K
Tel. +45 33 93 33 24
CVR-nr. 18289393
[email protected]

Folketingsgruppen
Folketinget
DK-1240 København K
Tel. +45 33 37 50 50
[email protected]