Gå til hovedindhold
Fotos fra Flickr Commons. Sodastream: Mike Mozart. Intel: Josh Bancroft. Ahava: Lis Ferla. Motorola: John Karakatsanis. Citrusfrugt: Ary B. Calvin Klein: Mark Jeremy.

EDIT: Denne artikel er ikke længere aktuel

Præcisering : Virksomhederne er på listen i artiklen, fordi de aktivt støttede besættelsen af palæstinensiske områder på tidspunktet for publicering (2015). Listen er ikke længere aktuel.

Boykot israelske varer

Der skal internationalt pres til at få Israel til at stoppe det, der mere og mere ligner en massakre på Gaza. Derfor opfordrer Enhedslisten til at bakke om initiativet "Boykot Israel" og undgå at købe israelske varer.

Du kan desuden hjælpe konfliktens civile ofre ved at støtte Gazas eneste proteseværksted.

Stop bombningerne!

At bombe skoler, hospitaler og boligområder kan ikke retfærdiggøres som “nødvendigt forsvar”. Israel agerer reelt brutal og overlegen besættelsesmagt over for Gaza. Det skal der internationalt pres til at sætte en stopper for.

Inspireret af organisationen Boycott, Divestment and Sanctions (BDS) opfordrer vi derfor til boykot at israelske varer på det danske marked. 

Her og nu skal boykot få Israel til at standse bombningerne. Men på sigt er det nødvendigt, at blokaden mod Gaza opløses, og at Israel helt opgiver besættelsen af palæstinensiske områder.

Liste over varer

Varer mærket ”Made in Israel” eller med ”729” først i stregkoden kan komme fra både Israel eller Palæstina, og mange israelske varer ompakkes, så de mærkes med et andet afsenderland. Men følgende varer er helt sikkert værd at boykotte:

  • SodaStream (forhandles bl.a. i Coop, Silvan, Elgiganten, Imerco og Punkt1
  • Eden kildevand.
  • Kosmetik: Este Lauder, Clinique og MAC, L’Oreal, The Body Shop og især Ahava (forhandles fx i Magasin og Cosmeca).
  • Tekstiler: Delta Galil Industries, herunder Calvin Klein og Victoria's Secret.
  • Eletronik: Intel- og Motorola-produkter.
  • Grønt: Især citrusfrugter og dadler. Undgå fx Jaffa, Carmel og Eldorado.

Boykot nytter: Sydafrika

BDS, der i Danmark går under navnet “Boykot Israel”, er inspireret af den engelske Anti-Apartheid Movement (AAM), der ved at opfordre til boykot og økonomiske sanktioner mod Sydafrika var med til at bringe apartheidstyret i knæ.

Storbritannien var på det tidspunkt Sydafrikas mest centrale handelspartner, men AAM formåede også at inspirere til boykot og sanktioner fra andre lande og sågar i FN-regi.

Som en konsekvens måtte Sydafrika forlade Commonwealth i 1961, tre år efter blev landet nægtet deltagelse i OL, og i sidste ende brød apartheidstyret helt sammen.

Kontakt Enhedslisten

Landskontoret
Studiestræde 24, 1.
1455 København K
Tel. +45 33 93 33 24
CVR-nr. 18289393
[email protected]

Folketingsgruppen
Folketinget
DK-1240 København K
Tel. +45 33 37 50 50
[email protected]