Gå til hovedindhold

Bliv praktikant hos Enhedslistens organisationsteam

Enhedslisten søger praktikant til organisationsteamet

Drømmer du om en praktikplads med mulighed for at prøve dine teorier af i praksis? Brænder du for organisering og politik? Er du kreativ, og synes du, at digital kommunikation er spændende? Så er du måske den helt rigtige praktikant til organisationsteamet.

Som en del af vores ønske om at fortælle om vores organisation og politik, vil vi udvikle en platform på vores organisationshjemmeside, som henvender sig til skoleelever. Som praktikant for organisationsteamet vil du have fokus på at udvikle en sådan platform i samarbejde med projektlederen (og praktikvejlederen) og en kollega på Christiansborg.

Du kommer til at udarbejde og opdatere indhold til platformen både i form af skriftligt arbejde, grafiske illustrationer og videomateriale, som særligt henvender sig til målgruppen 13-18 år. Du vil få erfaring med at arbejde med Wordpress og at arbejde projektorienteret fra start til slut.

Du er som praktikant i høj grad med til selv at forme og konkretisere projektet og udarbejder i samarbejde med projektlederen en projektplan for platformen i starten af praktikperioden. Hos os er der plads til kreativitet og vilde ideer, så du får mulighed for at prøve din teoretiske viden af i praksis i et åbent miljø.

Hos Enhedslisten har vi ikke praktikanter for at få gratis arbejdskraft. Vi har praktikanter for at løfte et ansvar i forhold til uddannelse. Derfor tager vi kun praktikanter ind, hvor praktikken er ECTS-pointgivende eller er en del af studiet. Du bliver en del af arbejdspladsen og inddrages på lige fod med dine kollegaer.  Du modtager en erkendtlighed på 3000  kr om måneden og gratis frokostordning er en del af pakken.

Din arbejdsplads vil være på Enhedslistens Landskontor, Studiestræde 24, 2., 1455 København K. Praktikken løber fra september til december eller på et andet tidspunkt i løbet af efteråret. Vi aftaler i samarbejde, hvordan timerne lægges, så vi kan tage hensyn til eksamener, og hvis du skal følge et fag på dit studie ved siden af praktikken.

Hvis du er interesseret i at høre mere om praktikstillingen eller har opklarende spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Didde Jacobsen på [email protected] eller ringe på 2210 9424

Send dit CV og din ansøgning senest d. 1. juni kl 12.00 til [email protected]. Du må meget gerne vedlægge skriftlige og evt. grafiske produkter. Du skal være medlem af Enhedslisten ved praktikkens opstart.

Vi holder samtaler i uge 24 og 25

BilagStørrelse
PDF icon praktikbeskrivelse.pdf154.58 KB

Kontakt Enhedslisten

Landskontoret
Studiestræde 24, 1.
1455 København K
Tel. +45 33 93 33 24
CVR-nr. 18289393
[email protected]

Folketingsgruppen
Folketinget
DK-1240 København K
Tel. +45 33 37 50 50
[email protected]