Gå til hovedindhold

Vink med en vognstang til regeringen

Enhedslisten får historisk høje og Socialdemokraterne historisk lave tal i ny meningsmåling. Det er udtryk for, at regeringen skal tilbage til sine røde valgløfter, mener gruppeformand Per Clausen.

11,3 pct. af vælgerne ville sætte deres kryds ved Ø, hvis der var valg i dag, hvilket ville gøre Enhedslisten til Danmarks fjerdestørste parti. SF er derimod faldet til 5,7 pct. og Socialdemokraterne til 16,9 pct. – det laveste i 14 år.

Enhedslisten har været konsekvent

Det indikerer, at Enhedslisten har fulgt op på de løfter, de gav inden valget, mener Per Clausen.

- Jeg tror, det er udtryk for, at vi har gjort det, vi sagde, vi ville i valgkampen, nemlig at fastholde en solidarisk politik, udtaler han.

- Kombination af klare synspunkter, resultatorienterethed og forligsvilje appellerer godt til vælgerne.

Regeringen skal huske sine røde løfter

Gruppeformanden ser de nye som et tegn på, at SF og Socialdemokraterne har flyttet sig for langt fra de røde løfter, de blev valgt på, med fx sin reform af fleksjob- og førtidspension og senest skattereformen.

- De gode ting, vi har gennemført sammen med regeringen, drukner i alt det, regeringen nu taler om at lave med de borgerlige. Det udvisker forskellen mellem Socialdemokraterne og Venstre, hvilket regeringen tydeligvis taber på, påpeger han.

- Men der er et alternativ til den højredrejede politik, som man har lagt op til de seneste måneder. Nemlig at vende tilbage til de synspunkter, som vi sammen vandt valget på, og gennemføre dem sammen med os. Det står Enhedslisten klar til. 

Fredag, 1. juni 2012 - 13:18

Aktuelt

Regeringen skal blankt afvise Mærsks revolverpolitik

Mærsk har i dag meddelt, at Mærsk i begyndelsen af 2017 vil begynde nedlukningen af Tyra-platformen og dermed store dele af Nordsøproduktionen.
30. dec

EL kalder socialministeren i samråd om social arv på baggrund af ny bog

Ny bog om social arv og ulighed viser, at de sidste 10 års indsatser for udsatte børn har begrænsede resultater. Især fattigdom blandt børnefamilier forhindrer, at indsatser i folkeskole, på ungdomsuddannelser m.v. ikke virker, konkluderer forskerne bag.
22. dec

EU-Marokko handelsaftalen underkendt af EU-domstolen

Afgørelsen kan få vidtrækkende konsekvenser for danske virksomheder, der har opereret i Vestsahara EU og Marokko kan ikke lave handelsaftaler, der omfatter Vestsahara, uden at inddrage saharawierne.
22. dec

Nyheder fra kommuner, regioner og udvalg

Kontakt Enhedslisten

Landskontoret
Studiestræde 24, 1.
1455 København K
Tel. +45 33 93 33 24
CVR-nr. 18289393
[email protected]

Folketingsgruppen
Folketinget
DK-1240 København K
Tel. +45 33 37 50 50
[email protected]