Gå til hovedindhold

Vi tør drømme om et helt andet samfund

Tale til Enhedslistens årsmøde af Line Barfod

NB: Det talte ord gælder

Det var en forrygende valgkamp med en kæmpe indsats af hele partiet. Der var en utrolig opbakning og kampvilje alle steder vi kom. Mange kom hen og sagde: »Jeg er stolt af at stemme på Enhedslisten.« Og resultatet blev også flot: 50 % fremgang. Og det er fortsat i meningsmålinger siden valget. Ligesom medlemmerne strømmer ind i partiet.

Desværre var vores fremgang ikke stor nok til at få væltet regeringen. Så vi må døje med en valgperiode mere med en regering der sidder tungt på magten støttet af Dansk Folkeparti. De kan nå at ødelægge meget i den tid.

Så der er nok at tage fat på.

Socialdemokratiet og SF har efter valget været præget af interne diskussioner og formandsvalg. Og mange er skuffede over at de to partier har flyttet sig i forhold til fx EU og efterløn og føler sig ikke længere repræsenterede af de to partier. Det bliver en udfordring for Enhedslisten at fylde den plads der nu er blevet på venstrefløjen. En udfordring som vi er godt i gang med at løfte og hvor årsmødet skal bruges til yderligere at udvikle vores politik.

Det vi især er slået igennem med er vores konkrete forslag til alternativer, fx Dankort og beskæftigelsesplaner. Det er vores klare modstand mod Irakkrigen og vores vedholdende afsløring af regeringens løgne om grundlaget for krigen. Vores fastholdelse af modstanden mod liberaliseringen og militariseringen i EU-forfatningen har også vundet gehør. Ligesom vores kamp for den enkeltes rettigheder er gået rent ind hos mange.

Socialdemokraterne har fået ny formand og jeg vil gerne benytte lejligheden til at sende en hilsen til hende:

»Kære Helle Thorning-Schmidt
Vi har med interesse noteret os de politiske udmeldinger du er kommet med efter du blev valgt til formand. Et parti er selvfølgelig altid velkommen til at udvikle sin politik. Men vi synes du skal vide, at du godt kan opgive enhver tanke om at få gennemført forringelser af folkepensionen og efterlønnen sammen med Enhedslisten. Det lægger vi aldrig stemmer til.
I stedet vil vi gerne drøfte forbedringer som fx at fordele arbejdet, så der ikke er nogen der bliver nedslidte af at løbe alt for hurtigt, samtidig med at andre bliver syge af, at blive holdt udenfor arbejdsmarkedet.
Derfor vil vi gerne invitere dig til et møde, hvor vi kan drøfte hvilke forbedringer vi kan blive enige om.«

Med folketingsvalget sagde vi farvel til Keld Albrecthsen, der desværre ikke kan være til stede idag og Søren Søndergaard, der begge har gjort en kæmpeindsats, siden Enhedslisten kom i folketinget i 1994. Jeg vil gerne herfra sige tak til Keld og Søren for deres store arbejde, men også sige tak til deres koner Mette og Else, for hvis man ikke har stor opbakning hjemmefra, så kan det ikke lade sig gøre, at lægge et stort arbejde i folketinget.

Der er stor brug for forandringer i samfundet. Det er helt absurd at der er 800.000 der er sat udenfor arbejdsmarkedet, samtidig med at der er brug for mange flere til at tage sig af vores børn, syge og ældre, flere til at bygge boliger, renovere skoler, flere til at producere alternativ energi og økologiske fødevarer. Og de der er i arbejde bliver slidt ned af at løbe alt for hurtigt. Der er alt for meget kassetænkning. Hvis vi tør tænke anderledes og bryde kasserne og rammerne, så kunne vi løst mange velfærdsopgaver og få flere i arbejde og stoppe nedslidningen, næsten uden at det ville koste ekstra.
Under valgkampen regnede vi ud at vi kunne få alle 7.000 arbejdsløse pædagoger og pædagogmedhjælpere i arbejde for 100 mio. kr., fordi vi samtidig sparer dagpenge og får flere penge ind i skat. Det ville være et kolossalt løft for vores børn.
Der er også brug for at få et stærkt lokalt og regionalt demokrati der kan skabe udvikling og arbejdspladser over hele landet og som kan sikre hensynet til miljøet.
Der er brug for at fjerne kassetænkningen så folk ikke kommer i klemme i systemet og måske helt mister deres indkomst, eller ikke får den hjælp de har behov for.

Desværre går regeringen og Dansk Folkeparti den stik modsatte vej. Den kommunalreform der er ved at blive gennemført i al hast vil totalt ændre det danske samfund. Der er lagt op til en voldsom privatisering, hvor alle dele af samfundet skal gøres til et marked. Der bliver indført brugerbetaling på sygehusene. I første omgang skal kommunerne betale hver gang en borger indlægges, men der er så gjort klart til at borgerne kan pålægges en del af betalingen, når regeringen vurderer at nu er tiden moden.

På socialområdet bliver selv de alvorligste handicap og sociale problemer gjort til varer. På miljøområdet skal kommunerne overtage godkendelserne af selv store virksomheder. Fx Københavns Lufthavn, hvem tror I fremover skal have al miljøekspertisen til at godkende den? Det skal Tårnby kommune. Selvom de får ¾ medarbejder fra Københavns Amts miljøforvaltning med, så vil de ikke kunne klare det. Så i stedet vil kommunerne hyre private konsulentfirmaer. Og så forsvinder en væsentlig del af den demokratiske kontrol med hvad der egentlig foregår.
Jeg kunne blive ved med at fortælle om hvor forfærdelig kommunalreformen er, men det tillader tiden ikke. Venstre forsøgte at gennemføre deres politik i Farum, vi kender resultatet, så forsøgte Lars Løkke i Frederiksborg Amt, det gik rent galt og nu forsøger de så på landsplan. De kalder det strukturændringer, men det er så omfattende ændringer af samfundet, at vi kræver en folkeafstemning. Men det kræver at der er mange der rejser kravet, så vi kan presse socialdemokraterne til at støtte en folkeafstemning, for der kræves 60 underskrifter i folketinget og det kan vi og SF og radikale ikke nå op på alene.

I går diskuterede vi Irakkrigen og senere i dag skal vi diskutere EU. Der er nok at tage fat på omkring det internationale arbejde. Vi har en regering der er ren Voice of America og vi frygter hvordan de vil bruge den plads Danmark har fået i FNs sikkerhedsråd. For regeringen har en rystende dobbeltmoral. I forhold til Irak siger man at en overtrædelse af FN-resolutioner kan bruges som grundlag for en angrebskrig. Men i forhold til Israel udtalte Anders Fogh Rasmussen under valgkampen, at han mener at Israel ikke har samme forpligtelse til at overholde FNs resolutioner som andre lande.
Statsministeren gør heller intet i forhold til det folkemord der foregår i Darfurprovinsen i Sudan. I de seneste 18 måneder er flere end 180.000 blevet dræbt, og to millioner drevet på flugt. Sikkerhedssituationen skaber igen og igen problemer for nødhjælpsindsatsen. Der bør iværksættes en FN-ledet militær intervention, der på kort sigt kan stoppe folkemordet, beskytte civilbefolkningen og sikre nødhjælpen. Men her går USA ikke forrest og så gør Anders Fogh heller intet.

Regeringen lader pengene fosse ud af statskassen til de rigeste. Vi har igennem mange år afsløret at de multinationale firmaer ikke betaler skat. Nu har vi så afsløret at rederierne betaler mindre end 2 % i skat. Så der er penge nok til velfærd, miljø, ulandsbistand, hvis man vil tage pengene fra de rigeste. Men flere og flere partier vil hellere skære i velfærdsydelser.
Vi skal målrette indsatsen mod de svageste – siger de. Hvorfor skal AP Møller have folkepension – spørger de. Men vi holder fast i at vi ønsker et velfærdssamfund for alle. Hvor man ikke skal stå med hatten i hånden og søge almisser på socialkontoret. Hvor man ikke skal igennem den ene lægeundersøgelse og arbejdsprøvning efter den anden, for at bevise at man er nedslidt efter 40 års hårdt arbejde.
Derfor kæmper vi for at alle skal have en indkomst der er høj nok til at man kan leve af den. Og vi ønsker at lovfæste den enkeltes rettigheder.

Efter valget blev der stor ståhej om at statsministeren krævede at ministres ægtefæller skulle oplyse deres økonomiske interesser. Connie Hedegaards mand nægtede. Han mente han var et selvstændig menneske og ikke bare vedhæng til en minister. Det støttede vi. Men samtidig har vi efterlyst at de konservative så også støtter at ikke kun ministres ægtefæller, men alle ægtefæller skal betragtes som selvstændige mennesker. I dag anklages kvinder for socialt bedrageri, hvis deres kæreste har overnattet for mange gange efter kommunens skøn, og hvis han har betalt pizzaen lørdag aften. Og hvis en kvinde eller mand kommer på kontant hjælp, modregnes ægtefællens indtægt, så mange ender helt uden indkomst. Det er ikke værdigt, hvis vi ønsker uafhængige og ligestillede mennesker.

Vi har også tilladt os at stille det revolutionerende krav at ældre skal have ret til selv at bestemme hvornår de vil sove. Selv bestemme hvad de vil have at spise, hvad de vil have på af tøj osv. I alt 10 rettigheder som er udarbejdet af Dansk Sygeplejeråd og FOA. Man skulle tro det var helt selvindlysende i år 2005. Men desværre nej, regeringen og Dansk Folkeparti kan ikke støtte at ældre skal bestemme deres egen dagligdag. For så kan det hele jo ikke styres med minuttyranni og stregkoder og så kan de private firmaer ikke konkurrere med det offentlige.

Vi kræver også at børn skal have en miljølov, ligesom der er arbejdsmiljøregler for voksne. Og vi foreslår at Børnerådet skal have mulighed for at behandle klager fra børn, så børns rettigheder ikke bare er fine ord på et stykke papir, men noget der kan kæmpes for at få gennemført i dagligdagen.

Vi bor i et af verdens rigeste lande, men alligevel er der flere og flere der spørger er det virkelig sådan vi ønsker at leve. På kvindernes internationale kampdag 8. marts var jeg på Base Camp på Holmen, hvor Oprør fra Maven havde kaldt til træf. Mange hundrede kvinder var mødt op, selvom der ikke havde været dyre annoncer men kun mail og mund til mund. Der blev snakket og diskuteret og smagt på økologisk mad og øl og chokolade. Kvinderne var optaget af, hvordan vi får ændret samfundet, så der igen bliver tid til omsorg for hinanden – også den omsorg der ligger i god mad. Istedetfor at vores børn skal have madpakker med eller lever af chips og sodavand hele dagen, og vores ældre får industriprodukter, så skal vi igen have tid til at være sammen. Jeg kom til at tænke på, hvorfor vi ikke lokalt prøver at gå nye veje. Hvorfor ikke foreslå at en skole og nogle ældreboliger kan få fælles køkken, hvor børn og ældre kan have glæde af at lave mad sammen, mens de snakker. Nå nej, det kan de private firmaer jo ikke tjene penge på. Men så lad os gøre oprør mod at alt skal gøres til varer og at alt hvad der ikke kan måles og vejes og gøres op i penge, det skal spares væk. Vi vil have lov at leve livet hele livet, ikke kun i afmålte øjeblikke, hvor vi betaler forlystelsesindustrien for at blive underholdt.

Vi skal komme med de klare alternativer til det der foregår.

Vi tør drømme om et helt andet samfund, hvor det er hensynet til mennesker der kommer først. Et samfund der er bygget på frihed, lighed og solidaritet.

Vi deltager ikke i snuskede studehandler, men skal være vagthunden der råber op om hvad der foregår.

Vi stiller konkrete forslag der bryder rammerne.

Og vi arbejder i de folkelige bevægelser, fordi det er der forandringerne kommer fra.

Hvis vi fortsætter med at kæmpe sammen med andre for et helt andet samfund og med helt andre måder at kæmpe på, så kan vi også skabe et andet samfund.

Aktuelt

Regeringen skal blankt afvise Mærsks revolverpolitik

Mærsk har i dag meddelt, at Mærsk i begyndelsen af 2017 vil begynde nedlukningen af Tyra-platformen og dermed store dele af Nordsøproduktionen.
30. dec

EL kalder socialministeren i samråd om social arv på baggrund af ny bog

Ny bog om social arv og ulighed viser, at de sidste 10 års indsatser for udsatte børn har begrænsede resultater. Især fattigdom blandt børnefamilier forhindrer, at indsatser i folkeskole, på ungdomsuddannelser m.v. ikke virker, konkluderer forskerne bag.
22. dec

EU-Marokko handelsaftalen underkendt af EU-domstolen

Afgørelsen kan få vidtrækkende konsekvenser for danske virksomheder, der har opereret i Vestsahara EU og Marokko kan ikke lave handelsaftaler, der omfatter Vestsahara, uden at inddrage saharawierne.
22. dec

Kontakt Enhedslisten

Landskontoret
Studiestræde 24, 1.
1455 København K
Tel. +45 33 93 33 24
CVR-nr. 18289393
[email protected]

Folketingsgruppen
Folketinget
DK-1240 København K
Tel. +45 33 37 50 50
[email protected]