Gå til hovedindhold

Venstre er et overklasseparti

Lars Løkkes krav om at totalfrede erhvervslivet afslører, hvor lidt Venstre går op i hensynet til lønmodtagerne og jobskabelsen.

- Men det er da fint, at det bliver så tydeligt, at Venstre er et overklasseparti, siger Stine Brix, der er medlem af finansudvalget.

Asocialt så det batter

Stine Brix kalder Løkkes forslag for "ren klassepolitik til fordel for overklassen".

- Ifølge Lars Løkke skal alle bidrage til at rydde op efter krisen - undtagen erhvervslivet og de mest velstillede. De skal totalfredes. Løkke vil sågar bede studerende og arbejdsløse betale for skattelettelser til erhvervslivet. Det er asocialt, så det batter, siger Stine Brix.

- Særlig absurd er det, fordi de store danske virksomheder skovler for tiden penge ind. Deres opsparinger er større end nogensinde, og de udbetaler milliarder til deres aktionærer. Og nu skal guldet så regne endnu mere over dem, der i forvejen har mest. 

Løkkes forslag vil lukke døre på stribe

Hvis Løkkes forslag bliver til virkelighed, vil det få drastiske konsekvenser på en lang række områder, forklarer Stine Brix.

- Så vil vi ikke kunne bede Shell, Mærsk og de andre olieselskaber om at betale lidt mere i skat af deres milliardindtjening i Nordsøen. Vi vil ikke kunne bede bankerne om at bidrage lidt mere til gengæld for bankpakkerne. Og vi kan ikke kræve praktikpladser, når der bygges for det offentlige, eller forhindre misbrug af østeuropæisk arbejdskraft, siger hun.

- Det værste er, at Løkke ikke vil stille et eneste modkrav til virksomhederne. Vi har overhovedet ingen sikkerhed for, at støtten til erhvervslivet vil skabe arbejdspladser. Pengene kan ligeså vel ende direkte i aktionærernes lommer. Det er udtryk for en ultra-liberalistisk tankegang, hvor virksomhederne skal have gratis gaver, mens alle almindelige danskere bliver bedt om at udvise samfundssind.

Mandag, 18. februar 2013 - 12:52

Emner

Aktuelt

Regeringen skal blankt afvise Mærsks revolverpolitik

Mærsk har i dag meddelt, at Mærsk i begyndelsen af 2017 vil begynde nedlukningen af Tyra-platformen og dermed store dele af Nordsøproduktionen.
30. dec

EL kalder socialministeren i samråd om social arv på baggrund af ny bog

Ny bog om social arv og ulighed viser, at de sidste 10 års indsatser for udsatte børn har begrænsede resultater. Især fattigdom blandt børnefamilier forhindrer, at indsatser i folkeskole, på ungdomsuddannelser m.v. ikke virker, konkluderer forskerne bag.
22. dec

EU-Marokko handelsaftalen underkendt af EU-domstolen

Afgørelsen kan få vidtrækkende konsekvenser for danske virksomheder, der har opereret i Vestsahara EU og Marokko kan ikke lave handelsaftaler, der omfatter Vestsahara, uden at inddrage saharawierne.
22. dec

Kontakt Enhedslisten

Landskontoret
Studiestræde 24, 1.
1455 København K
Tel. +45 33 93 33 24
CVR-nr. 18289393
[email protected]

Folketingsgruppen
Folketinget
DK-1240 København K
Tel. +45 33 37 50 50
[email protected]