Gå til hovedindhold

Tusindvis af unge efterladt på perronen

6000 færre unge er på kontanthjælp betyder ikke nødvendigvis, at kontanthjælpsreformen er en succes.

Beskæftigelsesminister Mette Frederiksen drager forhastede konklusioner, når hun i dagens JP tolker et fald i antallet af unge på kontanthjælp som tegn på succes. 

Socialordfører Finn Sørensen siger:

- Vi aner reelt ikke, hvordan det går med de unge, der er tvunget i uddannelse, fordi alternativet er mindre at leve for. Derfor er det alt for tidligt at sige, at den del af kontanthjælpsreformen skulle være en succes. Der er jo en grund til, at de unge har været på kontanthjælp og ikke i uddannelse. Som professor Niels Egelund påpeger, så er de fleste simpelt hen ikke uddannelsesparate.

- Som frygtet er der også en stigning i antallet af unge helt uden forsørgelse. Her gemmer sig efter alt at dømme øget hjemløshed. Det er i hvert fald de indberetninger, vi får fra herberger og frivillige organisationer. Det er i sig selv en skamplet og en helt forudsigelig konsekvens af reformen, som forligspartierne blev advaret imod.

- Også efter reformen er det en kendsgerning, at næsten 50.000 unge under 30 år stadig er efterladt på perronen, heraf mange flere end tidligere på fattigdomsydelser. Det er en skandale, at en regering, der vil måles på at mindske ulighed og fattigdom, indfører ydelser på niveau med de fattigdomsydelser, vi var enige om at afskaffe. Men det var åbenbart vigtigere at skaffe penge til at lette selskabsskatten.

- Jeg er glad for, at Mette Frederiksen er opmærksom på de unge, der falder igennem de stadig større masker i sikkerhedsnettet. Om hun så også vil gøre noget ved det, vil vise sig ved de kommende finanslovsforhandlinger, hvor genopretning af hendes nedskæringer over for de arbejdsløse og de syge bliver et højt prioriteret krav for Enhedslisten.

Søndag, 24. august 2014 - 13:55

Aktuelt

Regeringen skal blankt afvise Mærsks revolverpolitik

Mærsk har i dag meddelt, at Mærsk i begyndelsen af 2017 vil begynde nedlukningen af Tyra-platformen og dermed store dele af Nordsøproduktionen.
30. dec

EL kalder socialministeren i samråd om social arv på baggrund af ny bog

Ny bog om social arv og ulighed viser, at de sidste 10 års indsatser for udsatte børn har begrænsede resultater. Især fattigdom blandt børnefamilier forhindrer, at indsatser i folkeskole, på ungdomsuddannelser m.v. ikke virker, konkluderer forskerne bag.
22. dec

EU-Marokko handelsaftalen underkendt af EU-domstolen

Afgørelsen kan få vidtrækkende konsekvenser for danske virksomheder, der har opereret i Vestsahara EU og Marokko kan ikke lave handelsaftaler, der omfatter Vestsahara, uden at inddrage saharawierne.
22. dec

Kontakt Enhedslisten

Landskontoret
Studiestræde 24, 1.
1455 København K
Tel. +45 33 93 33 24
CVR-nr. 18289393
[email protected]

Folketingsgruppen
Folketinget
DK-1240 København K
Tel. +45 33 37 50 50
[email protected]