Gå til hovedindhold

Tale: København er for alle

Tale ved demonstrationen "København er for alle"
26. maj 2013 af Pernille Skipper, retsordfører


”Jeg har aldrig været mere sikker på, at den kamp vi kæmper for et mere lige og tolerant samfund, er vigtig. Jeg har aldrig før været så sikker på, at vores politiske arbejde er vigtigt, som jeg er nu.”

Sådan sagde Tonje Brenna 1 år efter Utøyamassakren. Hun er 25 år. Hun er leder i de norske socialdemokraters ungdomsorganisation AUF.

Hun overlevede Utøya.

Hadets mange former

Hadet og dets handlinger har mange forskellige udtryk. Bøsser, der bliver skubbet i Københavns kanal af tilfældige homohadere på vej hjem fra en glad bytur. Eller muslimer, der må finde sig i at blive kaldt terrorister og det der er meget, meget værre. Eller i den yderste konsekvens når en Breivik dræber 77 mennesker med en bombe og en riffel.

Fælles for de handlinger er, at dem, der udsættes for dem er blevet umenneskeliggjort. Generaliseret, så gerningsmanden, der udøver en hatecrime, slet ikke ser dem som mennesker.

Vi kender det bedst fra nazisternes sprogbrug før og under anden verdenskrig, hvor man beskrev medmenneskerne som lus, rotter og svin. Og der er desværre ikke altid særlig langt fra ord til handling. Heller ikke i dag.

Ord fører til handlinger

Hvis man længe nok bliver ved med at nedgøre andres menneskelighed, beskylde andre for at være en trussel, en provokation, en fare, noget, der står i modsætning til os andre - så har vi en farlig situation. Så er der grobund for handling. 

Hvis vi tolererer hadsk tale længe nok, kommer vi også til at acceptere de handlinger, der udspringer af det hadske menneskesyn.

Bliver det normalt at tiltale muslimer som terrorister, så bliver det også hurtigt normalt at afvise alle med lidt mørkere hud på diskotekerne om natten. Når det er acceptabelt at kalde homoseksualitet for ulækkert eller unaturligt, bliver det også hurtigt legitimt at spytte efter to mænd, fordi de holder i hånd.

Derfor skal vi både sige fra, hvis vi oplever hatecrimes på gaden, og vi skal sige fra, hvis vi oplever hatespeech ved middagsbordet.

Vi har hver især et ansvar

Vi skal ikke lade det blive normalt, acceptabelt eller legitimt at nedgøre andre mennesker, hverken gennem ord eller handling. Det er ikke harmløst, det er ikke sjovt. Det er farligt, og det hører ikke til her hos os i København.

Vi skal ikke være naive. Der er stærke kræfter, der vinder, når hetz og had spredes. Dansk Folkeparti og resten af højrefløjens klassiske syndebuksretorik, hvor der altid er nogle, der beskyldes for at være en trussel mod os allesammen. Og det ekstreme højre, der bruger vold, trusler og propaganda for at sætte skel mellem grupper af mennesker. Det er voldsomt, det, vi er oppe imod.

Men hvis vi sørger for at tage vores individuelle ansvar på os og sige fra, når vi møder hadefulde ytringer og racisme, så fjerner vi den benzin, der er brændstoffet for hatecrimes og hetz.

Og hvis vi samtidig evner at holde politisk fokus på oplysning, uddannelse og troen på, at vi kan ændre menneskers holdninger, tro på vores argumenter. Så har vi midler til at bekæmpe den umenneskeliggørelse, som flokken på Rådhuspladsen i dag er bærerne af.

Hadet skal have et modsvar

Vi må aldrig, vi vil aldrig lade os overmande af intolerancen. Vi ser ikke passivt til. Vi siger fra.

Når der står nazister og racister på Rådhuspladsen, så skal de have et modsvar. Et modsvar, der kan høres af alle, der måske kunne fascineres af dem og lokkes med på, at nogle mennesker er ringere end andre.

Når nazister og racister bilder sig selv ind, at nogen kunne finde på at lytte til dem her i vores by, viser vi dem, at det kan de godt glemme.

København er rummelig og for alle. Selvfølgelig. Men grænsen for vores rummelighed går ved dem, der spreder had. Intolerance tolererer vi ikke.

Mød intolerance med fællesskab

Når Tonje som overlevede Utøya siger, at Breiviks angreb styrkede hende i hendes overbevisning om, hvor vigtig kampen for et lige og tolerant samfund er, er det virkelig værd at lytte efter. Det er et stærkt og simpelt budskab.

Når terrorister, religiøse eller politiske, forsøger at ødelægge vores fællesskab, ødelægge vores tolerance eller vores demokrati, skal de mødes med mere fællesskab, mere tolerance og mere demokrati. Når hadefulde mennesker forsøger at skræmme os til passivitet, skal vi sætte i gang. Når racister forsøger at true os til at stilhed, skal de mødes med larm.

Et år efter noget af det mest skrækkelige, man kan forestille sig, overgik Tonje, mindede hun os andre om, at ingen må skræmme os til at opgive kampen mod racismen og intolerancen.

Derfor står vi her i dag.

Breivik skræmte ikke Tonje til passivitet. Og de hadske budskaber, der kommer fra Rådhuspladsen i dag, skræmmer ikke os.

Tak for, at I brugte jeres søndag på at gentage Tonjes budskab.

Aktuelt

Regeringen skal blankt afvise Mærsks revolverpolitik

Mærsk har i dag meddelt, at Mærsk i begyndelsen af 2017 vil begynde nedlukningen af Tyra-platformen og dermed store dele af Nordsøproduktionen.
30. dec

EL kalder socialministeren i samråd om social arv på baggrund af ny bog

Ny bog om social arv og ulighed viser, at de sidste 10 års indsatser for udsatte børn har begrænsede resultater. Især fattigdom blandt børnefamilier forhindrer, at indsatser i folkeskole, på ungdomsuddannelser m.v. ikke virker, konkluderer forskerne bag.
22. dec

EU-Marokko handelsaftalen underkendt af EU-domstolen

Afgørelsen kan få vidtrækkende konsekvenser for danske virksomheder, der har opereret i Vestsahara EU og Marokko kan ikke lave handelsaftaler, der omfatter Vestsahara, uden at inddrage saharawierne.
22. dec

Kontakt Enhedslisten

Landskontoret
Studiestræde 24, 1.
1455 København K
Tel. +45 33 93 33 24
CVR-nr. 18289393
[email protected]

Folketingsgruppen
Folketinget
DK-1240 København K
Tel. +45 33 37 50 50
[email protected]