Gå til hovedindhold

Syge asylbørn er regeringens ansvar

En ny undersøgelse viser, at 20 ud af 21 irakiske asylbørn, hvis familier står til udvisning af Danmark, har svære psykiske problemer. Enhedslisten hasteindkalder på den baggrund integrationsminister Birthe Rønn i samråd.

Børn risikere skader for livet
Enhedslistens politiske ordfører Johanne Schmidt-Nielsen er ikke i tvivl om hvem der bærer ansvaret for at de irakiske asylbørn er endt med psykiske lidelser:  

- Den danske regering bærer ansvaret for et hjerteløst og dybt alvorligt omsorgssvigt af de irakiske asylbørn. Der er blevet råbt vagt i gevær mange gange fra både Enhedslisten og organisationer som Red Barnet, men regeringen har været fuldstændig ligeglade. De her børn risikerer at blive skadet for livet.

- Vi har gang på gang spurgt ministeren, om der bliver taget højde for asylbørnenes tarv under behandlingen af deres asylsager. Den nye undersøgelse viser med al tydelighed, at det ikke er tilfældet. Efter min mening burde ministeren have givet de her børnefamilier humanitært ophold for lang tid siden.

 

Asylsystem skal tage hensyn til børnene
Johanne kræver. at regeringen gennemgår asylsystemet og sikrer, at barnets tarv får betydning ved behandling af asylsager.

- Regeringen må sørge for, at asylsystemet bliver revideret, så der bliver taget højde for børnenes tarv, og så Danmark lever op til FN's børnekonvention. Og så skal Rønn omgående svare på hvorfor børnene ikke er i behandling.

 

Johanne stiller nu følgende spørgsmål til ministeren:

Hvad vil ministeren gøre for at hjælpe de 20 irakiske asylbørn, der ifølge en ny undersøgelse lider af svære psykiske problemer?

Ministeren bedes redegøre for præcis hvordan der tages hensyn til barnets tarv under behandling af asylsager - herunder om der gennemføres professionelle børnefaglige undersøgelser i forbindelse med behandlingen asylsager, der involverer børn.

Er der taget tilstrækkeligt hensyn til barnets tarv i sagen om de irakiske børnefamilier, når 20 ud af 21 børn har svære psykiske lidelser?

Vil de nye oplysninger om asylbørnenes psykiske problemer få ministeren til at genoverveje at give de irakiske børnefamilier humanitært ophold?

Hvorfor er kun 2 ud af 20 børn, hvis familier står til udvisning til Irak, med svære psykiske problemer i behandling?

Hvordan forholder ministeren sig til, at ledende overlæge og formand for Børne- og Ungdomspsykiatrisk Selskab i Danmark Jan Jørgensens mener at det er "... omsorgssvigt grænsende til menneskeforagt at undlade at hjælpe børn i så stor nød og lidelse"?

Mandag, 11. januar 2010 - 0:11

Aktuelt

Regeringen skal blankt afvise Mærsks revolverpolitik

Mærsk har i dag meddelt, at Mærsk i begyndelsen af 2017 vil begynde nedlukningen af Tyra-platformen og dermed store dele af Nordsøproduktionen.
30. dec

EL kalder socialministeren i samråd om social arv på baggrund af ny bog

Ny bog om social arv og ulighed viser, at de sidste 10 års indsatser for udsatte børn har begrænsede resultater. Især fattigdom blandt børnefamilier forhindrer, at indsatser i folkeskole, på ungdomsuddannelser m.v. ikke virker, konkluderer forskerne bag.
22. dec

EU-Marokko handelsaftalen underkendt af EU-domstolen

Afgørelsen kan få vidtrækkende konsekvenser for danske virksomheder, der har opereret i Vestsahara EU og Marokko kan ikke lave handelsaftaler, der omfatter Vestsahara, uden at inddrage saharawierne.
22. dec

Nyheder fra kommuner, regioner og udvalg

Kontakt Enhedslisten

Landskontoret
Studiestræde 24, 1.
1455 København K
Tel. +45 33 93 33 24
CVR-nr. 18289393
[email protected]

Folketingsgruppen
Folketinget
DK-1240 København K
Tel. +45 33 37 50 50
[email protected]