Gå til hovedindhold

Stor boligaftale med regeringen på plads

Enhedslisten er med i en ny, stor boligaftale – Venstre ryger derimod ud.

Det er en god dag for den million danskere, der bor i almen bolig – og beskæftigelsen får en ny kickstart.

Sådan lyder meldingen fra boligordfører Lars Dohn i kølvandet på et stort forlig mellem regeringen, SF, Dansk Folkeparti, Konservative og Enhedslisten.

50.000 almene boliger kan få en make-over

Forhandlingernes kernepunkt var, hvor stor renoveringsrammen skulle være. Regeringen spillede ud med 2.8 mia. kr., men det lykkedes at få beløbet hævet med hele 51 pct., så der i 2015 og 2016 kan renoveres for 4.2 mia. kr.

- Det var afgørende for Enhedslisten at få hævet renoveringsrammen. Det højere beløb betyder, at over 50.000 boliger kan renoveres over de næste 4 år, siger Lars Dohn.

- På den måde kan det blive mere attraktivt at bo i almene bolig, og den enkelte lejer kan spare mange penge via mindsket energiforbrug.

Renoveringer kan skabe 18.000 job

Udover bedre boliger medfører de ekstra investeringer nye job til 18.000 ansatte frem mod 2020. Endnu flere job kan komme på tale, idet aftalen skal revurderes i forligskredsen efter to år. Det lod sig kun gøre, fordi Venstre røg ud af forhandlingerne.

- Venstre ville kun aftale to år frem i alt for muligvis selv at kunne bruge penge fra Landsbyggefonden til finansiering af deres nulvækst-politik, som jo absolut ikke giver job. Det har vi nu forhindret, forklarer Lars Dohn.

- At Venstre ikke er med i forliget betyder, at Venstre nu er sat uden for indflydelse, uanset hvem der vinder det kommende valg. 


Andre vigtige elementer i boligaftalen tæller:

  • Aftalen styrker kampen mod social dumping, idet der nu med loven i hånden kan stilles krav til entreprenørerne om praktik og lærlingepladser i renoveringssager.
  • Beboerdemokratiet er sikret. Regeringen havde i sit udspil lagt op til stram, statslig styring af boligorganisationerne, men Enhedslisten har sikret, at den statslige enhed ikke vil kunne overtrumfe beboerdemokratiet.
  • I 2015 skal partierne bag forliget godkende de tiltag, der skal kunne nedsætte huslejen i det almene byggeri.
  • Én af Enhedslistens mærkesager, nemlig socialøkonomiske virksomheder, er også tilgodeset. Det er besluttet at kortlægge muligheder og barrierer for at oprette socialøkonomiske virksomheder som led i aftalen.
Fredag, 28. november 2014 - 12:37

Emner

Aktuelt

Regeringen skal blankt afvise Mærsks revolverpolitik

Mærsk har i dag meddelt, at Mærsk i begyndelsen af 2017 vil begynde nedlukningen af Tyra-platformen og dermed store dele af Nordsøproduktionen.
30. dec

EL kalder socialministeren i samråd om social arv på baggrund af ny bog

Ny bog om social arv og ulighed viser, at de sidste 10 års indsatser for udsatte børn har begrænsede resultater. Især fattigdom blandt børnefamilier forhindrer, at indsatser i folkeskole, på ungdomsuddannelser m.v. ikke virker, konkluderer forskerne bag.
22. dec

EU-Marokko handelsaftalen underkendt af EU-domstolen

Afgørelsen kan få vidtrækkende konsekvenser for danske virksomheder, der har opereret i Vestsahara EU og Marokko kan ikke lave handelsaftaler, der omfatter Vestsahara, uden at inddrage saharawierne.
22. dec

Nyheder fra kommuner, regioner og udvalg

Kontakt Enhedslisten

Landskontoret
Studiestræde 24, 1.
1455 København K
Tel. +45 33 93 33 24
CVR-nr. 18289393
[email protected]

Folketingsgruppen
Folketinget
DK-1240 København K
Tel. +45 33 37 50 50
[email protected]