Gå til hovedindhold

Stop EU-støtte til jobudflytning

Endnu en dansk virksomhed, Coloplast, har EU-støtte til at flytte danske arbejdspladser ud af landet. Folkebevægelsen mod EU kræver et indgreb.

Det er TV2 og Fagbladet, der har afsløret, at Coloplast har fået 45,5 millioner kroner til at udflytte arbejdspladser.

Rina Ronja Kari, der er spidskandidat for Folkebevægelsen mod EU, vil gå videre med sagen over for EU-kommissionen.

Folkebevægelsen har tidligere gravet i støtte-misbrug

Allerede i april fik Folkebevægelsen vedtaget to forslag i EU-parlamentet, der tvinger Kommissionen til at stramme op på reglerne for EU-støtteordningerne og til at undersøge misbrug af støttemidlerne.

- Svindlen med EU-støtte til udflytning af arbejdspladser er skammelig. Den sag med Coloplast viser, hvor nødvendigt det er, at Folkebevægelsen i april har fået vedtaget en kulegravning af EU-støtteordningerne, siger Rina Ronja Kari.

Det var Royal Greenlands udflytning af 110 arbejdspladser fra Danmark til Polen, med 53 millioner kroner i EU-støtte i ryggen, der fik Folkebevægelsen til at tage problemet op i foråret.

Rina Ronja Kari tager sagen op igen

Den seneste sag med Coloplast viser, at der er god brug for at undersøge støtte-misbruget til bunds.

- Jeg vil spørge Kommissionen, hvad der egentlig foregår. Jeg vil have forsikring for, at vores aftale fra april bliver overholdt, og at de nyeste svindel-sager med danske virksomheder også undersøgt bliver, siger Rina Ronja Kari. 

- Det er jo fuldstændig urimeligt, at store virksomheder kan udnytte EU-støtteregler på det groveste til at flytte arbejdspladser ud af landet. Det betyder, at tusindvis af danske arbejdere mister deres jobs på grund af svindel med skatteydernes penge. Det må og skal stoppes.

 

Onsdag, 21. maj 2014 - 13:02

Aktuelt

Regeringen skal blankt afvise Mærsks revolverpolitik

Mærsk har i dag meddelt, at Mærsk i begyndelsen af 2017 vil begynde nedlukningen af Tyra-platformen og dermed store dele af Nordsøproduktionen.
30. dec

EL kalder socialministeren i samråd om social arv på baggrund af ny bog

Ny bog om social arv og ulighed viser, at de sidste 10 års indsatser for udsatte børn har begrænsede resultater. Især fattigdom blandt børnefamilier forhindrer, at indsatser i folkeskole, på ungdomsuddannelser m.v. ikke virker, konkluderer forskerne bag.
22. dec

EU-Marokko handelsaftalen underkendt af EU-domstolen

Afgørelsen kan få vidtrækkende konsekvenser for danske virksomheder, der har opereret i Vestsahara EU og Marokko kan ikke lave handelsaftaler, der omfatter Vestsahara, uden at inddrage saharawierne.
22. dec

Kontakt Enhedslisten

Landskontoret
Studiestræde 24, 1.
1455 København K
Tel. +45 33 93 33 24
CVR-nr. 18289393
[email protected]

Folketingsgruppen
Folketinget
DK-1240 København K
Tel. +45 33 37 50 50
[email protected]