Gå til hovedindhold

Stop boligforeningers ulovlige overvågning

Boligforeninger bruger i stigende grad muligheden for kameraovervågning til ikke kun at forhindre kriminalitet, men også at håndhæve egne regler om fx rygning eller affaldssortering. Det skriver Information i dag. Retsordfører for Enhedslisten, Pernille Skipper, udtaler:

- Der er to primære grunde til at undgå overvågning af borgerne. For det første er det et indgreb i vores grundlæggende ret til personlig frihed og privatliv. For det andet kan det misbruges til alt muligt andet end kriminalitetsbekæmpelse – og det er desværre virkeligheden nu. Man fristes jo til at sige, at de partier, der vedtog loven, blev advaret. Nu har vi så konsekvenserne.

Overvågning har ingen effekt

Enhedslisten arbejdede imod loven, da den blev vedtaget med den begrundelse, at det netop kunne føre til krænkelser af den personlige frihed og privatlivets fred. Samtidig har det altid været tvivlsomt om overvågning har haft en positiv effekt.

- Der er ingen dokumenteret effekt af kameraovervågning. Tværtimod viser undersøgelser fra fx England, at kriminaliteten ikke bliver mindre, men i nogle tilfælde blot flytter sig til andre områder. Når der ikke er en kriminalitetshæmmende effekt, og vi samtidig ser overvågningen misbrugt til at skabe små overvågningssamfund med boligforeningerne som selvbestaltet "big brother", giver det ingen mening at tillade det. Siger Pernille Skipper.

Boligforeninger skal ikke have lov til at overvåge

Enhedslisten trækker ministeren ind i sagen, og kræver, at boligforeninger fratages muligheden for kameraovervågning. Samtidig kræver Enhedslisten, at justitsministeren nedsætter en arbejdsgruppe, som skal kortlægge omfanget af overvågningen, samt de retssikkerhedsmæssige .

- Enhedslisten vil tage problemstillingen op med ministeren. Det kan simpelthen ikke passe, at boligforeningerne skal kunne overvåge, om skraldet bliver placeret rigtigt, eller om folk ryger i opgangen, uden at der bliver skredet ind. Og så ved vi ikke engang, hvor stort omfanget af overvågningen er. Det hører ikke hjemme i en retsstat. slutter Pernille Skipper. 

Torsdag, 29. marts 2012 - 14:12

Emner

Aktuelt

Regeringen skal blankt afvise Mærsks revolverpolitik

Mærsk har i dag meddelt, at Mærsk i begyndelsen af 2017 vil begynde nedlukningen af Tyra-platformen og dermed store dele af Nordsøproduktionen.
30. dec

EL kalder socialministeren i samråd om social arv på baggrund af ny bog

Ny bog om social arv og ulighed viser, at de sidste 10 års indsatser for udsatte børn har begrænsede resultater. Især fattigdom blandt børnefamilier forhindrer, at indsatser i folkeskole, på ungdomsuddannelser m.v. ikke virker, konkluderer forskerne bag.
22. dec

EU-Marokko handelsaftalen underkendt af EU-domstolen

Afgørelsen kan få vidtrækkende konsekvenser for danske virksomheder, der har opereret i Vestsahara EU og Marokko kan ikke lave handelsaftaler, der omfatter Vestsahara, uden at inddrage saharawierne.
22. dec

Kontakt Enhedslisten

Landskontoret
Studiestræde 24, 1.
1455 København K
Tel. +45 33 93 33 24
CVR-nr. 18289393
[email protected]

Folketingsgruppen
Folketinget
DK-1240 København K
Tel. +45 33 37 50 50
[email protected]