Gå til hovedindhold

Sommergruppeudspil 2013

Læs udspillet som PDF:

"Fællesskab fungerer. Sigtelinjer for en grøn og solidarisk politik, der kan vinde næste valg".

 

Fællesskab fungerer

- Sigtelinjer for en grøn og solidarisk politik, der kan vinde næste valg

 

Efter to års regeringstid står Helle Thorning-Schmidts regering i en alvorlig situation. Den første halvdel af valgperioden har været præget af en markant tillidskrise mellem regeringen og danskerne.
Regeringen har gennemført en lang række såkaldte reformer, som har forringet vilkårene for arbejdsløse, syge, mennesker med handicap og studerende. Reformerne har øget den økonomiske ulighed i samfundet. Stik imod valgløfterne.

Arbejdsløsheden har bidt sig fast blandt andet som følge af en alt for stram finanspolitik, som har sænket den økonomiske aktivitet og medført at tusindvis af offentligt ansatte har mistet deres arbejde.
Danskerne har følt sig svigtede og er skuffede over en regering, der har været mere optaget af at øge udbuddet af arbejdskraft end af at skabe arbejdspladser.

Den førte politik har desværre givet højrefløjen vind i sejlene, og hvis den nuværende udvikling fortsætter, vil Lars Løkke om senest to år kunne sætte sig i statsministerstolen flankeret af Anders Samuelsen og Kristian Thulesen Dahl.

Det ville være en katastrofe for almindelige danskere, hvis højrefløjen kommer tilbage til magten med deres planer om nulvækst, markante skattelettelser til Overdanmark og privatisering af velfærden. Heldigvis kan regeringen stadig nå at vende udviklingen.

Udviklingen kan stadig vendes

Kort før sommerferien indgik regeringen og Enhedslisten en aftale, der fungerede som en redningskrans for dagpengemodtagerne. Aftalen var langt fra nok til at sikre et permanent trygt arbejdsmarked, men aftalen var et brud med den asociale politik, som regeringen hidtil havde ført, og det kvitterede danskerne for ved at stoppe højrefløjens fremgang i meningsmålingerne.

Hvis højrefløjens valgsejr skal forhindres, er der behov for meget mere af samme skuffe. Det skal være slut med at forsøge at konkurrere med højrefløjen om at føre en asocial og ulighedsskabende nedskæringspolitik. I stedet skal regeringen genfinde troen på, at et stærkt velfærdssamfund med en høj grad af økonomisk lighed ikke bare er socialt retfærdigt, men også skaber velstand, beskæftigelse og en sund økonomi. Ganske enkelt fordi fællesskab fungerer. 

Tre sigtelinjer

Enhedslisten fremlægger fra sit sommergruppemøde tre politiske sigtelinjer, som vil udgøre en ny jobskabende, solidarisk og grøn kurs, der kan forbedre økonomien og vinde næste valg.

  1. Frem mod fuld beskæftigelse
    Titusinder af danskere har mistet deres job i både den private og den offentlige sektor. Det er derfor en hovedopgave hurtigt at skabe job inden for både det offentlige og det private. Finanspolitikken skal lempes, og kommunerne skal have lov til at bruge de penge, de har. Jobrotation skal fremmes. Danmark skal igen blive et grønt foregangsland, hvor staten spiller en aktiv rolle i udviklingen af nye grønne industrier og teknologier.

  2. 2) Genopretning af velfærd og økonomisk lighed
    Det danske velfærdssamfund med et stærkt socialt sikkerhedsnet og en høj grad af økonomisk lighed har været medvirkende til at skabe et af verdens rigeste og mest produktive samfund. Men velfærden er truet efter krisen, og efter at titusindvis af stillinger er blevet nedlagt. Samtidig er den økonomiske ulighed vokset som følge af regeringens aftaler med højrefløjen. Denne udvikling skal vendes. Velfærden skal genoprettes, og uligheden skal mindskes. Samtidig skal der satses massivt på et uddannelsesløft af befolkningen.

  3. 3) Grøn omstilling
    En grøn omstilling er både en nødvendighed, hvis vi skal have en fremtid på planeten, men det er også en rigtig god mulighed for at styrke økonomien og skabe arbejdspladser. Danmark skal tage sin del af ansvaret for at nedbringe ressourceforbrug, miljø- og klimabelastning, og vi skal leve op til FN’s anbefalinger. Samtidig skal danskerne sikres forbrugerprodukter uden skadelig kemi.


Efterårets forhandlinger om finansloven vil være en afgørende test på, om regeringen er villig til at vende udviklingen. Men også forhandlingerne om klimaplanen, om togfonden og om en reform af erhvervsuddannelserne og beskæftigelsesindsatsen vil være afgørende. I alle tilfælde har regeringen et klart valg: Vil den føre en solidarisk og grøn investeringspolitik til fordel for almindelige danskere, sammen med Enhedslisten, eller vil den fortsætte en ulighedsskabende nedskæringskurs sammen med højrefløjen?

Hvis regeringen er parat til en ny kurs med udgangspunkt i forsommerens dagpengeaftale, så står Enhedslisten til rådighed for både forhandlinger og kompromisser.

 

1. Frem mod fuld beskæftigelse

Den økonomiske krise har ramt den jævne dansker og bunden af samfundet hårdt. Alt for mange har oplevet at miste deres arbejde, deres indtægt, deres hjem og deres tryghed. Arbejdsløshed har store konsekvenser for den enkelte og for samfundet som helhed. Alligevel har regeringen været mere optaget af at øge udbuddet af arbejdskraft gennem asociale reformer end af at bekæmpe arbejdsløsheden.
Det skal der laves om på. Målet for Enhedslisten er klart: fuld beskæftigelse inden for en kort årrække. Ingen skal stå uden arbejde og indtægt.
Det kræver, at regeringen forlader nedskæringskursen og aktivt bruger den offentlige økonomi til at sætte gang i beskæftigelsen. Det kræver, at vi sikrer danske lønmodtagere mod EU's løndumping, og at vi satser massivt på investeringer i nye grønne job.

Ekspansiv finanspolitik

En vigtig årsag til, at vi hænger fast i krisen, er den stramme økonomiske politik med lave offentlige vækstrater eller direkte nulvækst, som regeringen og den tidligere regering har ført. Sparepolitikken mindsker den indenlandske efterspørgsel og er dermed en væsentlig årsag til, at ledigheden har bidt sig fast. Selv de økonomiske vismænd taler nu for en lempelse af den økonomiske politik. Der er brug for en offensiv og ekspansiv finanspolitik, hvor øget offentligt forbrug kan øge den økonomiske aktivitet i samfundet til gavn for beskæftigelsen i både den private og den offentlige sektor. 
Ifølge de økonomiske vismænd kan det offentlige forbrug hæves med flere milliarder kroner i 2014, uden at Danmark kommer i strid med EU's krav. Omsat til offentlig drift svarer det til tusindvis af nye job.
 
 Enhedslisten foreslår:

  • At finanspolitikken lempes, så de offentlige investeringer og det offentlige forbrug kan bruges som løftestang til at øge den indenlandske efterspørgsel og skabe arbejdspladser. Det øgede forbrug kan f.eks. bruges til de forbedringer af velfærden, som er omtalt i andet afsnit, samt til grønne og bæredygtige anlægsprojekter. 

Lad kommunerne bruge deres penge

Foruden den meget lave vækst i det offentlige forbrug har vi oplevet, at kommunerne har brugt langt færre penge, end det var planlagt. Det skyldes det sanktionsregime, som regeringen har lagt ned over kommunernes økonomi. I 2012 brugte kommunerne i alt 5 milliarder kroner mindre end planlagt. Kommunernes underforbrug har alene i 2012 ifølge AE-rådet kostet over 10.000 job i den offentlige sektor og har samtidig sænket den økonomiske aktivitet i samfundet til skade for den private jobskabelse. Regeringen forventer igen i 2013, at kommunerne bruger mindre på velfærd, end der er aftalt. 
Samtidig har det rigide anlægsloft stoppet for kommunernes investeringer i anlæg for projekter, der ellers er helt klar til at blive sat i værk. Dette har kostet mange private job, særligt i byggesektoren.

Enhedslisten foreslår:

  • Afskaffelse af sanktionerne over for kommunerne, så de ikke fremover bruger færre penge end planlagt.
  • At kommunerne får lov til at bruge de penge, som de har underforbrugt i de seneste år.
  • En permanent ophævelse af anlægsloftet.

Danske arbejdspladser uden social dumping

Mange danske lønmodtagere går arbejdsløse, fordi arbejdsgivere ser en fidus i at importere underbetalt og uorganiseret arbejdskraft fra udlandet. Det gælder også på en række offentlige anlægsprojekter. Samfundet kan spare mange penge på at stoppe misbruget af udenlandsk arbejdskraft. Ifølge en analyse fra AE-rådet forbedres de offentlige finanser med mellem 51.000 og 251.300 kroner, hver gang et ledigt LO-medlem erstatter en østarbejder.
Enhedslisten har sammen med regeringen givet Politi og Skat flere muskler til at jagte svindlerne. Men vi har stadig ikke formået at sætte en stopper for importen af billig arbejdskraft. Der er behov for langt hårdere indgreb, så vi kan få sat en prop i hullet og stoppet den sociale dumping.

Enhedslisten foreslår:

  • At der indføres kædeansvar, som gør hvervgiveren – den, der bestiller opgaven – ansvarlig for, at der er ordentlige forhold hos leverandørerne, ligesom bygherrer og hovedentreprenører skal kunne gøres ansvarlige for alle led i kæden.
  • At der ved lov stilles krav om, at også regioner og kommuner er forpligtede til at stille krav om arbejdsklausuler i kontrakter med private leverandører, så det sikres, at arbejdet udføres på ordentlige løn- og ansættelsesvilkår.
  • At kontrollen med og sanktionerne over for virksomheder der bruger udenlandsk arbejdskraft strammes yderligere. Skat, Politi og Arbejdstilsynet skal have flere beføjelser til at stoppe arbejdet, hvis reglerne ikke overholdes.

Del arbejdet

I en tid med mangel på arbejdspladser giver det god mening at skabe mulighed for at dele de job, som findes. Det har vi gode erfaringer med i Danmark. Under Poul Nyrup-regeringen fandtes den såkaldte uddannelsesorlov. Ordningen gav personer i arbejde ret til at tage orlov til uddannelse på dagpengesats, mens en ledig vikarierede og dermed fik foden inden for på arbejdsmarkedet. Det kræver selvfølgelig, at både lønmodtageren og arbejdsgiveren ønsker det. Denne type jobrotation giver en tredobbelt gevinst: Den ansatte på orlov får nye kompetencer, den ledige får foden inden for på arbejdsmarkedet, og arbejdsgiveren får en styrket medarbejder tilbage efter endt orlov. Ordningen er stort set udgiftsneutral fordi den, der bliver uddannet, og den, der kommer ind i vikariatet, så at sige bytter indkomst.

Enhedslisten foreslår:

  • At uddannelsesorloven genindføres som en ret for alle i beskæftigelse. Vi anslår, at uddannelsesorlov kan give 5.000 job i 2014.

Kredit og støtte til iværksættere og små virksomheder

Det er bankerne og andre private finansielle investorer, der godkender virksomheder til kredit. Men ofte er bankerne uoverstigelige hindringer, når iværksættere og må virksomheder søger efter finansiering. Det er et stort problem, da netop små virksomheder står for en stor del af den private jobskabelse i Danmark. Der er brug for, at samfundet sikrer kreditmuligheder, samt andre gode rammebetingelser for de små virksomheder og for iværksætterne.

Enhedslisten foreslår:

  • Oprettelse af en statslig kreditfunktion, f.eks. knyttet til den statslige bank, Finansiel Stabilitet.
  • Etablering af regionale iværksætterhuse, hvor der kan gives hjælp til styring, regnskab, bogholderi, udvikling af forretningsmodel, webbutik m.m.

Grønne job og satsning på vinderindustrier

Ambitiøse politiske målsætninger, høje miljøkrav, afgifter og statslige støtteprogrammer har i de seneste årtier formået at skabe en dansk førerposition og nogle af de dygtigste virksomheder i verden inden for grøn teknologi, f.eks. vandteknologi, fjernvarmeteknologi, energibesparende teknologi og vedvarende energi. Fremtidens danske arbejdspladser skal skabes ved, at vi bygger videre på denne tilgang til at skabe styrkepositioner. Klimaudfordringen vil øge den globale efterspørgsel på energibesparende teknologi og vedvarende energi. Den tiltagende generelle ressourceknaphed medfører, at hele verden i de kommende år vil efterspørge løsninger, der formår at genanvende ressourcerne. Evnen til at genanvende ressourcer bliver et væsentligt konkurrenceparameter i fremtiden. Regeringens egen konkurrenceevne-redegørelse fastslår, at priserne på en række vigtige ressourcer er steget tre gange mere end lønningerne inden for det seneste årti.

a) Målrettede programmer til fremme af grøn teknologi
Den danske vindmøllesucces er et godt eksempel på, hvordan politiske initiativer og støtteprogrammer skabte en førerposition, der er blevet fastholdt lige siden. Hver fjerde vindmølle, der installeres på verdensplan, stammer fra en virksomhed, som enten er dansk eller er forankret i Danmark. Vindmølleeksemplet viser, hvor betydningsfuldt det er, at vi politisk set tør satse på en bestemt teknologi og støtte teknologien økonomisk i udviklingsfasen, selvom det i denne fase ikke er rentabelt.
Denne succes skal fastholdes og overføres til nye områder med henblik på endnu flere industriarbejdspladser og knowhow inden for vedvarende energi, hvor nye potentialer kan opdyrkes, f.eks. inden for smartgrid, bølgeenergi, geotermisk energi, bygningsintegrerede solceller, brintteknologi, energilagring og sammenhængende energisystemer baseret på ren, vedvarende energi.
Enhedslisten foreslår derfor en række målrettede programmer til fremme af grøn teknologi, der sammensættes efter de konkrete behov, f.eks. forskning- og udviklingprogrammer, økonomiske rammer for at fremme markedsmodning etc., samt etableringen af en Grøn Investeringsfond, som skal investere i nye produktioner forankret i grøn omstilling. Kapital fra den Grønne Investeringsfond kan anvendes til at indgå i joint ventures, så der skabes statsligt medejerskab i de involverede eller nye virksomheder. På den måde vil nytteværdien af den statslige hjælp til nye givtige produktioner også komme fællesskabet til gode, og sandsynligheden for at beholde produktionen i Danmark vil øges.

b) Omstillingsfond til virksomheder
Der vil i de kommende år være en stigende efterspørgsel på løsninger, der kan mindske ressourceforbruget, og bidrage til at knappe ressourcer genanvendes. Danske virksomheder har stærke kompetencer bl.a. inden for områder, der handler om energieffektivisering og ressourceanvendelse. Disse styrkepositioner skal udvikles. Med finansloven for 2013 fik vi taget første skridt til en ny grøn omstillingsfond, der skal hjælpe virksomheder til at igangsætte produktinnovation og forretningsudvikling efter vugge-til-vugge-princippet. Produkter re-designes til adskillelse, så ressourcerne kan genanvendes i nye produkter, og der udvikles nye forretningsmodeller, hvor ressourcerne returneres til producenten eller forbliver i producentens ejerskab under brug. Denne fond skal styrkes markant, og eksisterende erhvervstiltag skal drejes i denne retning, så vi kan fremme den grønne omstilling og opdyrke nye danske produktioner og knowhow.

c) Grøn boligrenovering
Regeringens forslag om at genindføre Bolig-Job-ordningen er ikke målrettet energiforbedringer på trods af, at der er behov for en omfattende energirenovering af den samlede bygningsmasse i Danmark. Der er store potentialer for energibesparelser i private boliger og dermed også for rentable investeringer med en relativ kort tilbagebetalingstid. Enhedslisten foreslår derfor oprettelsen af en lånefond på 10 milliarder kroner til energirenovering af ejer- og lejeboliger. Lånefonden stilles til rådighed for energiselskaberne, så selskabernes energirådgivning suppleres med billige lån uden om bankerne og realkreditten. Lånefonden kan finansieres ved indskud fra pensionskasserne, hvor staten står som garant for indskuddet, og en aftalt, lav forrentning, der modsvarer den ringe risiko og pensionskassernes binding af kapital.

Enhedslisten foreslår:

  • En oprettelse af målrettede programmer til udvikling af grøn teknologi mhp. at skabe nye styrkepositioner.
  • En etablering af en Grøn Investeringsfond, der kan indgå i joint ventures omkring nye grønne produktioner og dermed opnå delt ejerskab til nye virksomheder mellem staten og private aktører.
  • En udbygning af den grønne omstillingsfond, der blev etableret under erhvervs- og vækstministeriet som led i finansloven for 2013.
  • En etablering af en lånefond til energirenovering af ejer- og lejeboliger.

Et rummeligt arbejdsmarked

Alt for mange danskere står permanent uden for arbejdsmarkedet, fordi de på grund af funktionsnedsættelse eller nedsat arbejdsevne ikke kan finde en plads på et arbejdsmarked, der stiller stadig større krav til medarbejderne. Det er et fælles ansvar i vores samfund at sikre et rummeligt arbejdsmarked, hvor der også er plads til mennesker, der enten midlertidigt eller permanent ikke kan levere 100 procent.
Desværre har regeringens reform af fleksjob-ordningen betydet, at fleksjobbernes vilkår er blevet forringet. Og der er en stor mangel på fleksjob. Der er derfor brug for en ny reform af fleksjob-ordningen, som kan sikre, at både offentlige og private arbejdsgivere tager et større socialt ansvar, ved at der indføres en incitamentstruktur. 

Samtidig skal samfundet støtte udviklingen af so¬cialøkonomiske virksomheder, der løfter et socialt ansvar i forhold til det rummelige arbejdsmarked, og som lever op til kravene om en almennyttig non-profit produktion og kravene om løn- og arbejdsvilkår.

Enhedslisten foreslår:

  • En fleksjobrefu¬sion efter samme model som i Statens Fleksjobordning. Princippet er, at alle virksomheder betaler et bidrag pr. årsværk til en fleksjobfond. Virksomheder, der løf¬ter et socialt ansvar og ansætter fleksjobbere modtager lønrefusion fra fonden.
  • En ny lovgivning, der forbedrer mulighederne for at drive socialøkonomiske virksomheder også i kommunalt regi.
  • Flere offentlige fleksjob. Stat, regioner og kommuner må gå forrest som det gode eksempel for det private arbejdsmarked ved at ansætte flere fleksjobbere. Der skal tages højde for dette i aftalerne mellem regeringen og kommunerne om kommunernes økonomi, hvor der skal aftales et antal nye fleksjob.

Ret til uddannelse og efteruddannelse

En bekæmpelse af arbejdsløsheden stiller også krav om, at vi som samfund sikrer, at danskerne er uddannede til fremtidens job. Der er brug for et uddannelsessystem, som giver alle, uanset baggrund, muligheden for at opnå en uddannelse, der giver adgang til arbejdsmarkedet.
Der er brug for en særlig indsats i forhold til erhvervsuddannelserne, der i alt for mange år har været underprioriterede og som har en alt for lav søgning. Enhedslisten mener, at der skal indføres et basisforløb som optakt til grundforløbene, hvor eleverne er opdelt inden for de forskellige fagområder (f.eks. træfagene, metalfagene etc.), og hvor forløbene fungerer som en fast tilknytning til andre elever og lærere i et fagligt og socialt klassefællesskab. Der indføres optagelsessamtaler og læse-, skrive-, regnescreeninger ved uddannelsesstart, så eleven ved, hvad vedkommende går ind til, og så skolen ved, hvilke tiltag der skal hjælpe eleven undervejs. Enhedslisten ser en reform af erhvervsuddannelserne som en tvingende nødvendighed.
Det er også en akut opgave at sikre praktikpladser til alle, så vi undgår, at tusindvis af unge, ligesom i dag, bremses i deres uddannelse.
Der er også brug for en markant større satsning på efteruddannelse af lønmodtagerne. Ufaglærte skal løftes til faglærte, og faglærte skal have bedre muligheder for at videreuddanne sig.

Enhedslisten foreslår:

  • En reform af erhvervsuddannelserne.
  • Lovpligtige sociale klausuler i kontrakter indgået med kommuner, stat og regioner, der skal sørge for, at alle, der indgår større kontrakter med det offentlige, også ansætter lærlinge.
  • At Arbejdsgivernes Uddannelsesrefusion (AUB) skal genforhandles. De, der fravælger lær¬linge, skal betale et højere bidrag til den fælles refusionsordning.
  • At det offentlige skal forpligtes til at oprette yderligere praktikpladser. Helt konkret skal kommuner og regioner i 2014 oprette 3000 ekstra praktikpladser, mens staten skal oprette 500.
  • En reform af beskæftigelsesindsatsen for arbejdsløse skal give langtidsledige ufaglærte ret til at tage en faglært uddannelse på en ydelse, der svarer til dagpengeniveau.
  • At Nyrups uddannelsesorlov genindføres, så lønmodtagere får ret til at efteruddanne sig på dagpengeniveau. 

 

2. Genopretning af velfærd og økonomisk lighed

Gennem generationer skabte den danske arbejderbevægelse og lønmodtagerne et af verdens mest lige og trygge velfærdssamfund. Et samfund, som ikke bare havde høj grad af social retfærdighed, men som også var et af de samfund i verden, der havde den højeste velstand og den laveste arbejdsløshed. Ikke på trods, men derimod på grund af vores særlige solidariske velfærdsmodel.
Men ti års højreorienteret styre, en økonomisk krise og et liberalistisk EU har udfordret det danske velfærdssamfund. Uligheden er vokset, rettighederne er blevet færre og velfærden er udsultet. Desværre har den siddende regering svigtet forsvaret af velfærden og i stedet bidraget med nye angreb på lønmodtagernes tryghed og vores velfærdssystem.

Helle Thorning-Schmidt lovede, at alle skulle være med til at betale regningen efter krisen, men regeringens politik har betydet, at den rigeste tiendedel af danskerne har fået skattelettelser i stedet for at betale deres del af regningen. Det skal der rettes op på. Ligheden i vores samfund skal øges, trygheden på arbejdsmarkedet skal forbedres, velfærden skal genoprettes, og vi skal løfte befolkningens uddannelsesniveau.

Fyringsstop og genopretning af velfærden

Siden 2009 er mindst 30.000 stillinger blevet nedlagt i kommunerne. Det har skabt en dårligere velfærd for borgerne. Sidste år gennemførte gallup en måling, der viste, at 60 % af danskerne oplevede, at velfærden er blevet forringet. Denne udvikling skal stoppes og vendes.

Enhedslisten foreslår, at der indføres et fleksibelt fyringsstop. Det skal selvfølgelig fortsat være muligt for kommunerne at flytte ressourcer fra f.eks. børneområdet til ældreområdet, hvis der er et faldende børnetal og et stigende antal ældre. Fyringstoppet skal ligeledes tilpasses den lokale udvikling i befolkning og demografi. Kommuner med faldende indbyggertal kan således godt reducere antallet af ansatte, mens kommuner med et stigende indbyggertal skal øge antallet af ansatte. Men det samlede antal velfærdsmedarbejdere i kommuner og regioner må ikke falde.

Samtidig ønsker Enhedslisten en genopretningsplan for velfærden, der indebærer, at de stillinger, der er nedlagt under krisen, genoprettes over en årrække. Det skal blandt andet ske ved, at vi sikrer en rimelig vækst i kommunerne og regionernes driftsøkonomi over de kommende år gennem en lempelse af finanspolitikken.

Enhedslisten forslår:

  • At der indføres et fleksibelt fyringsstop i den borgernærevelfærd.
  • At en vigtig del af den nødvendige lempelse af finanspolitikken målrettes en genopretning af den kommunale og regionale velfærd i form af ansættelse af medarbejdere i ældreplejen, på daginstitutioner og på andre borgernære velfærdsområder.

En socialt retfærdig skattereform

Velfærdsydelser, almindelige lønmodtagere, arbejdsløse og socialt udsatte har gang på gang holdt for, når regningen efter den økonomiske krise skulle betales. Det er urimeligt, at finansspekulanter, bankdirektører og de rigeste samtidig hverken har betalt for eller stået til ansvar for den krise, der blandt andet blev skabt af deres uansvarlige adfærd. Også skattereformen fra 2012, der ellers blev præsenteret som en ”rugbrødsreform”, giver store skattesænkninger for de højeste indkomster og kun smuler til de laveste lønindtægter, mens grupper uden for arbejdsmarkedet må holde for. Det er på høje tid, at toppen af samfundet betaler.

Enhedslisten vil gennemføre en social skattereform, der øger beskatningen på arbejdsfrie indtægter fra værdipapirer, som øger progressionen i skattesystemet ved at indføre en millionærskat og som bekæmper spekulation gennem en skat på finansielle transaktioner. 

Indtægterne bruges til at genoprette trygheden på arbejdsmarkedet og til at bekæmpe fattigdom og økonomisk ulighed.

Enhedslisten foreslår:

  • En millionærskat. Både den nuværende og den tidligere regering har givet markante skattelettelser til landets rigeste. Det har bl.a. medført, at den ene procent af befolkningen med de højeste indkomster er stukket helt af fra den øvrige befolkning både målt over det seneste årti og under krisen isoleret set. Enhedslisten foreslår derfor en ekstraskat på fem procent for alle indtægter, der ligger over en million kroner årligt. Det vil give op til 1 milliard om året i statslige indtægter.
  • En skat på finansielle transaktioner. 11 EU-lande, bl.a. Tyskland, Frankrig, Italien, Spanien, Portugal, Østrig og Belgien, arbejder for at etablere en mikroskat på finansielle transaktioner. Landene repræsenterer mere end 90 procent af eurozonens økonomi, og Enhedslisten foreslår, at Danmark tilslutter sig denne gruppe af lande. En skat på 0,1 procent på aktiehandler og på 0,01 procent på handel med derivater vil dæmpe skadelig spekulation og samtidig kunne indbringe et provenu, der for Danmarks vedkommende anslås til at være på ca. syv milliarder kroner om året.
  • En øget beskatning af kapitalindkomst. Skatteloftet for kapitalindkomster blev sænket af den tidligere VK-regering, således at loftet med 42 procent (fra 2014) er næsten ti procentpoint lavere end skatteloftet for arbejdsindkomster. Indtægter fra spekulation beskattes dermed langt mere lempeligt end indtægter fra arbejde, hvilket favoriserer overklassen, som får en større andel af deres indtægter fra kapitalgevinster. Sidestilles kapitalindkomster skattemæssigt med arbejdsindkomster, vil det bidrage med op til fem milliarder kroner årligt.

Tryghed ved sygdom og arbejdsløshed

I Danmark betaler vi en høj skat og et højt arbejdsmarkedsbidrag til fællesskabet, når vi er i arbejde. Derfor bør vi også kunne regne med fællesskabet, når uheldet er ude, og vi mister vores arbejde.

Ideelt set bør samfundet garantere job til alle borgere. Men især i perioder med lavkonjunktur er det både nødvendigt og rimeligt at sikre mennesker, der er ramt af arbejdsløshed, en ordentlig tilværelse. Intet tyder på, at der kommer et hurtigt opsving i økonomien i de kommende år. Det er derfor afgørende at sikre tryghed for alle de danskere, der ikke kan finde et arbejde. Også når vi rammes af sygdom, er det afgørende, at der findes et trygt og stabilt sikkerhedsnet, der griber os og får os på fode igen.

Desværre har den nuværende og den tidligere regerings reformer svækket trygheden på arbejdsmarkedet markant og hævet de sociale omkostninger ved sygdom og arbejdsløshed. Samtidig har reformerne betydet, at den økonomiske ulighed i samfundet er øget. Det er en uholdbar udvikling.

Enhedslisten foreslår:

  • En reform af dagpengesystemet, som forlænger dagpengeperioden og gør det lettere at genoptjene retten til dagpenge.
  • En afskaffelse af de lave fattigdomsydelser for unge kontanthjælpsmodtagere.
  • En afskaffelse af varighedsbegrænsningen på sygedagpenge.
  • En ændring af reglerne for gensidig forsørgerpligt.
  • Fuld løn- og prisregulering af alle overførselsindkomster.
  • At fastsættelsen af en fattigdomsgrænse skal omsættes i en national handlingsplan, der kan hjælpe mennesker ud af fattigdom, og forebygge at flere havner i fattigdom.

Finanssektoren skal reguleres

Den økonomiske krise har med al tydelighed vist, at der er behov for en langt strammere regulering af finanssektoren, så det ikke endnu en gang ender med, at bankerne – efter mange år med milliardindtjeninger – pludselig skal have statsstøtte, fordi de er i fare for at krakke og kan rive hele samfundsøkonomien med i faldet. Det er ikke nok at kræve, at bankerne skal have lidt mere egenkapital, for det løser ikke det grundlæggende problem med, at nogle banker er så store, at de reelt holder samfundet som gidsel. De banker, der er for store til at krakke, uden at samfundet rives med ned, skal splittes op i mindre dele, og der skal være klare grænser mellem spekulativ virksomhed og almindelig bankdrift med simple ind- og udlån.

Samtidig er det nødvendigt med en offentligt ejet bank, der sikrer almindelige mennesker og mindre erhvervsdrivende adgang til kredit og almindelig bankforretning. En sådan bank vil virke stabiliserende og udfordre de private banker, der låner ud til hvad som helst i opgangstider, men nægter at låne selv til sunde projekter i krisetider. Sikring af billig kredit, også i en lavkonjunktur, vil være med til at skabe beskæftigelse.

Enhedslisten foreslår:

  • At resterne af de krakkede banker, som er i den statslige bank Finansiel Stabilitet, og de banker, hvor staten er hovedaktionær, omdannes til en offentligt ejet almennyttig bank, der giver danskerne mulighed for en gebyrfri konto og sikrer kreditter til små virksomheder og iværksættere.
  • At de største og systemisk vigtige banker deles op i mindre dele, så ingen bank er så stor, at et krak vil true samfundsøkonomien, og der indføres vandtætte skotter mellem spekulativ virksomhed og simpel bankvirksomhed.

EU ud af dansk velfærd

I de seneste måneder har vi oplevet, hvordan EU igen og igen har blandet sig i, hvordan vi indretter vores velfærdsydelser. Højrefløjen ser EU's domme som en mulighed for at erstatte det unikke danske solidariske velfærdssystem med individuelle forsikringsordninger. Det er ikke acceptabelt.

Vi har ligeledes oplevet, hvordan den danske arbejdsmarkedsmodel med overenskomster og konfliktret er blevet udfordret af EU's sociale dumping på tværs af grænserne og af en række domme, der begrænser fagforeningernes konfliktret og medlemslandenes ret til at beskytte sig imod social dumping. Yderligere har de EU-begejstrede partier tilsluttet Danmark finanspagten uden at spørge befolkningen, om den ønsker at være en del af euro-politikkens økonomiske styring, der kræver en stram nedskæringspolitik. På den baggrund har Folketinget vedtaget Budgetloven, som lægger kommunernes økonomi i lænker og underminerer det økonomiske selvstyre i kommuner og regioner.

Da danskerne sagde ja til EU, var det på baggrund af løfter om, at EU ikke ville blande sig i den måde vi indretter velfærden og arbejdsmarkedet på i Danmark. Nu oplever vi at EU i stigende grad er blevet en trussel mod den unikke samfundsform, vi gennem det sidste århundrede har bygget op i Danmark med et skattefinansieret solidarisk og universelt velfærdsystem og gode løn- og arbejdsforhold.

Enhedslisten foreslår:

  • At regeringen skal indkalde til forhandlinger med folketingets partier om en aftale der sikrer, at EU ikke blander sig i den danske velfærds- og arbejdsmarkedsmodel.
  • At regeringen udskriver en folkeafstemning om dansk deltagelse i finanspagten og europluspagten, så befolkningen kan bestemme om Danmark skal underlægges euro-politikkens økonomiske styring.
  • At regeringen skal støtte den europæiske fagbevægelses krav om en social protokol, der kan sikre de faglige rettigheder imod det indre markeds regler.

Demokratiske reformer

Selvom Danmark er nået langt i en demokratisk udvikling, er der stadig store demokratiske problemer i vores samfund.
Vi har gentagne gange oplevet, hvordan offentligt ansatte trues eller fyres, fordi de udtaler sig om kritisable forhold på deres arbejdsplads eller i den offentlige service. Der er behov for en reel sikring af offentligt ansattes ytringsfrihed.

I den politiske sfære oplever vi, hvordan stærke økonomiske interesser i stigende grad sponserer de partier, som sikrer deres privilegier og interesser, uden at borgerne kan få indsigt i disse forhold. Senest har vi også set, hvordan regeringen sammen med højrefløjen har lagt afgørende forhindringer for borgernes indsigt i regeringens arbejde i kraft af en ny offentlighedslov.

Der er brug for en række demokratiske reformer, der sikrer ytringsfriheden og skaber større demokratisk gennemsigtighed.

Enhedslisten foreslår:

  • At der indføres fuld åbenhed om den private økonomiske støtte til partier, så danskerne får indblik i, hvilke økonomiske interesser, der sponserer de politiske partier.
  • At offentligt ansatte sikres retten til at ytre sig ved at indføre sanktioner over for offentlige arbejdsgivere, der truer eller afskediger medarbejder på baggrund af, at de har ytret sig offentligt.
  • At den nye offentlighedslovs indskrænkning af borgernes aktindsigt afskaffes.

Mere demokrati på vores arbejdspladser

Et område, hvor der i dén grad er brug for mere demokrati, er på vores arbejdspladser. Danmark har mange vigtige erfaringer med medarbejderindflydelse og kooperativer, og dem bør vi bygge videre på, så demokratiet i højere grad kan vinde indpas på vores arbejdsmarked. Virksomheder, der er ejet og drevet af medarbejderne, har ikke samme incitament til at flytte deres produktion ud af landet og udgør også på denne måde en samfundsøkonomisk fordel.

I den offentlige sektor har vi over de sidste årtier oplevet, at medarbejdernes indflydelse på eget arbejde er blevet mindsket efter introduktionen af New Public Management og andre forsøg på at lege købmand med vores velfærdssamfund. Den offentlige sektor kan ikke drives som en virksomhed, der skal levere profit til aktionærerne. Den skal drives med udgangspunkt i brugerne og i de mange dygtige medarbejdere. Der er brug for en gennemgribende tillidsreform i den offentlige sektor.
 
Enhedslisten foreslår:

  • At der gennemføres en dybtgående tillidsreform i den offentlige sektor, som sikrer medarbejderne og brugerne en øget demokratisk indflydelse.
  • At der oprettes et videncenter for kooperativer, medarbejderindflydelse og socialøkonomiske virksomheder, der kan udvikle og rådgive om nye demokratiske virksomhedsformer.
  • At der skabes muligheder for kommuner og regioner med henblik på at iværksætte produktion, hvor markedet svigter.

 

3. Grøn omstilling

Den grønne omstilling skal på en og samme tid bringe os ud af den økonomiske krise ved at skabe beskæftigelse og samtidig løse ressource-, miljø- og klimakrisen. Denne tilgang til erhvervsudvikling og samfundsudvikling står i skarp kontrast til traditionel økonomisk vækst, hvor væksten har en negativ effekt på miljø og klima. Når økonomien vokser, betyder det traditionelt set også et stigende forbrug af ressourcer, stigende forurening, større forbrug af energi og dermed en belastning af klimaet.

Grøn omstilling handler om at bryde denne sammenhæng og skabe beskæftigelse og velfærd samtidig med, at miljøbelastningen og ressourceforbruget reduceres drastisk. Enhedslisten ønsker, at Danmark går forrest i forhold til at demonstrere, at sådan en omstilling kan gennemføres – med de mange fordele, det giver på længere sigt.

Klimaplan og klimalov

Regeringen skal gøre alvor af løfterne om en supplerende aftale til energiaftalen, så køreplanen for at nå de 40 % ligger fast. Derudover skal regeringen fastholdes på at gennemføre en klimalov, der fastlægger den videre proces for målsætningen om en fossilfri el- og varmeproduktion i 2035 og et fossilfrit samfund i 2050. Loven skal endvidere forpligte til, at den nationale udledning af drivhusgasser reduceres i en takt, der sikrer at 2-graders-målet indfries, hvis andre lande gennemfører en tilsvarende indsats. De løbende reduktionsmålsætninger skal tage udgangspunkt i et samlet drivhusgasbudget, og i tilknytning til klimaloven etableres et uafhængigt klimaråd, der skal evaluere de igangsatte tiltag samt rådgive regeringen om, hvordan klimamålsætningerne bedst nås.

Enhedslisten foreslår:

  • En klimaaftale, der fastlægger initiativerne for at sikre, at målet om 40 % reduktion nås i 2020.
  • En bindende klimalov, der fastlægger den videre proces for indfrielse af reduktionsmålsætningerne.
  • Etablering af et uafhængigt klimaråd, der erstatter det miljøøkonomiske råd og rådgiver regeringen i klimaspørgsmålet.

Bæredygtig trafik

Den kollektive transport skal udbygges, og priserne skal sænkes, så det kollektive kan blive et attraktivt alternativ til bilen. Samtidig skal brugen af el- og brintbiler fremmes som et bæredygtigt alternativ til benzin- og dieselbilerne. Til det formål foreslår Enhedslisten, at der etableres en grøn trafikpulje, der skal fremme pendlernes brug af kollektiv trafik frem for kørsel i biler, og støtte en omlægning af den resterende bilpark til brint og el. Puljen kan finansiere en udbygning med letbaner i de større byer, optimere bustrafikken i by- og landdistrikter, støtte forbedringer af S-togsnettet og støtte den nødvendige infrastruktur til de nye brændselsformer i form af brint- og elstandere.

Puljen kan blandt andet finansieres gennem en modernisering og omlægning af registreringsafgiften, hvor der findes en række fradrag, der ikke længere er tidssvarende. Enhedslisten vil i efteråret fremlægge forslag til en sådan.

Enhedslisten foreslår:

  • En etablering af en grøn trafikpulje baseret på indtægterne fra afgiftsomlægningen, der finansierer billigere billetter og udbygning af den kollektive transport, samt en støtte til el- og brint-drevne biler.

Dansk landbrug ud af blindgyden

Der er brug for en grundlæggende modernisering og omstilling af landbrugserhvervet, så det kan blive en sektor, hvor natur, miljøbeskyttelse og lav drivhusgasudledning, høj beskæftigelse og produktion af kvalitetsfødevarer – også til eksport – kan gå hånd i hånd. Dansk landbrug hænger i dag fast i en forældet strategi, hvor masseproduktion og eksport af levende grise og næsten uforarbejde råvarer giver hele landbruget og fødevareområdet en dårlig økonomi og fastholder en miljø- og klimaskadelig produktionsstruktur. Derfor skal landbruget nu inddrages i den grønne omstilling. Fremtidens landbrug skal producere økologiske højkvalitetsfødevarer, der fortsat kan sikre dansk eksport, og vi skal samtidig fremme en lokal afsætning af lokale varer.

Enhedslisten foreslår:

  • En ny strategi for dansk svineproduktion med omlægning til økologi og en gradvis overgang til selvforsyning med foder.
  • Et program, der understøtter lokal produktion og afsætning af fødevarer. Vi skal genopbygge nærbutikker i byer og landdistrikter.
  • At de nye muligheder i EU's landbrugsstøttesystem udnyttes maksimalt til at fremme den grønne omstilling.
  • At jord udtages af produktion og udlægges til natur- og skovområder.

Udfasning af farlige kemikalier

I løbet af blot en generation er omfanget af farlige kemikalier i vores hverdag eksploderet. I EU er der nu registreret over 100.000 forskellige kemiske stoffer, som indgår i diverse produkter, herunder forbrugerprodukter. Mange af stofferne er hormonforstyrrende, kræftfremkaldende eller allergifremkaldende m.m. og er dermed dybt skadelige for den menneskelige sundhed – og effekterne udebliver ikke. Fertiliteten falder, og vores hormonsystem ændres. Hvert tiende drengebarn fødes med misdannede kønsorganer, piger kommer stadig tidligere i puberteten, og knap hvert femte par skal have hjælp til at få børn. Der er akut brug for at få stækket den kemiske industri og få sat turbo på udfasningen af de mange skadelige kemikalier i vores produktion og forbrugerprodukter. Regeringen afviser løbende, at vi kan gå dansk enegang pga. EU-regler. Vi har dog på Enhedslistens initiativ med succes gennemført tiltag mod Bisfenol-A, parabener og ftalater. Enhedslisten ønsker at fortsætte denne aktivistiske politik over for uønskede kemikalier og udfordre trægheden i EU-systemet.

Enhedslisten foreslår:

  • At der udarbejdes en udfasningsplan for alle 20.000 stoffer på miljøstyrelsens liste over stoffer med uønskede effekter.
  • At stoffer med uønskede effekter skal synliggøres på forbrugerprodukterne. Det giver forbrugerne bedre mulighed for at fravælge de værste produkter, og producenterne får bedre muligheder for at markedsføre mere sundheds- og miljørigtige alternativer.
  • At der etableres et uafhængigt center til erstatning for Informationscenter for Miljø og Sundhed, hvor industrien havde plads i bestyrelsen.
  • At der etableres et nyt offentligt register, hvor alle produkters indhold af kemikalier registreres. Fx med inspiration fra Sverige, som har et produktregister med 60.000 produkter, hvoraf ca. 25.000 produkter helt eller delvist sælges som forbrugerprodukter. Også amerikanske databaser, som ”Household Products Database”, kan inspirere til et nyt register.
  • At der iværksættes programmer, som udvikler alternativer til uønskede stoffer, der ellers er vanskelige at udfase.
  • At der indføres en afgift på produkter, der indeholder uønsket kemi. Afgiften kan f.eks. være på 1 krone pr. effekt pr. stof pr. produkt. Provenuet anvendes til den samlede indsats.

Efter to års regeringstid står Helle Thorning-Schmidts regering i en alvorlig situation. Den første halvdel af valgperioden har været præget af en markant tillidskrise mellem regeringen og danskerne.
Regeringen har gennemført en lang række såkaldte reformer, som har forringet vilkårene for arbejdsløse, syge, mennesker med handicap og studerende. Reformerne har øget den økonomiske ulighed i samfundet. Stik imod valgløfterne.

Arbejdsløsheden har bidt sig fast blandt andet som følge af en alt for stram finanspolitik, som har sænket den økonomiske aktivitet og medført at tusindvis af offentligt ansatte har mistet deres arbejde.
Danskerne har følt sig svigtede og er skuffede over en regering, der har været mere optaget af at øge udbuddet af arbejdskraft end af at skabe arbejdspladser.

Den førte politik har desværre givet højrefløjen vind i sejlene, og hvis den nuværende udvikling fortsætter, vil Lars Løkke om senest to år kunne sætte sig i statsministerstolen flankeret af Anders Samuelsen og Kristian Thulesen Dahl.

Det ville være en katastrofe for almindelige danskere, hvis højrefløjen kommer tilbage til magten med deres planer om nulvækst, markante skattelettelser til Overdanmark og privatisering af velfærden. Heldigvis kan regeringen stadig nå at vende udviklingen.


Udviklingen kan stadig vendes

Kort før sommerferien indgik regeringen og Enhedslisten en aftale, der fungerede som en redningskrans for dagpengemodtagerne. Aftalen var langt fra nok til at sikre et permanent trygt arbejdsmarked, men aftalen var et brud med den asociale politik, som regeringen hidtil havde ført, og det kvitterede danskerne for ved at stoppe højrefløjens fremgang i meningsmålingerne.

Hvis højrefløjens valgsejr skal forhindres, er der behov for meget mere af samme skuffe. Det skal være slut med at forsøge at konkurrere med højrefløjen om at føre en asocial og ulighedsskabende nedskæringspolitik. I stedet skal regeringen genfinde troen på, at et stærkt velfærdssamfund med en høj grad af økonomisk lighed ikke bare er socialt retfærdigt, men også skaber velstand, beskæftigelse og en sund økonomi. Ganske enkelt fordi fællesskab fungerer.  


Tre sigtelinjer

Enhedslisten fremlægger fra sit sommergruppemøde tre politiske sigtelinjer, som vil udgøre en ny jobskabende, solidarisk og grøn kurs, der kan forbedre økonomien og vinde næste valg.

1) Frem mod fuld beskæftigelse
Titusinder af danskere har mistet deres job i både den private og den offentlige sektor. Det er derfor en hovedopgave hurtigt at skabe job inden for både det offentlige og det private. Finanspolitikken skal lempes, og kommunerne skal have lov til at bruge de penge, de har. Jobrotation skal fremmes. Danmark skal igen blive et grønt foregangsland, hvor staten spiller en aktiv rolle i udviklingen af nye grønne industrier og teknologier.

2) Genopretning af velfærd og økonomisk lighed
Det danske velfærdssamfund med et stærkt socialt sikkerhedsnet og en høj grad af økonomisk lighed har været medvirkende til at skabe et af verdens rigeste og mest produktive samfund. Men velfærden er truet efter krisen, og efter at titusindvis af stillinger er blevet nedlagt. Samtidig er den økonomiske ulighed vokset som følge af regeringens aftaler med højrefløjen. Denne udvikling skal vendes. Velfærden skal genoprettes, og uligheden skal mindskes. Samtidig skal der satses massivt på et uddannelsesløft af befolkningen.

3) Grøn omstilling
En grøn omstilling er både en nødvendighed, hvis vi skal have en fremtid på planeten, men det er også en rigtig god mulighed for at styrke økonomien og skabe arbejdspladser. Danmark skal tage sin del af ansvaret for at nedbringe ressourceforbrug, miljø- og klimabelastning, og vi skal leve op til FN’s anbefalinger. Samtidig skal danskerne sikres forbrugerprodukter uden skadelig kemi.

Efterårets forhandlinger om finansloven vil være en afgørende test på, om regeringen er villig til at vende udviklingen. Men også forhandlingerne om klimaplanen, om togfonden og om en reform af erhvervsuddannelserne og beskæftigelsesindsatsen vil være afgørende. I alle tilfælde har regeringen et klart valg: Vil den føre en solidarisk og grøn investeringspolitik til fordel for almindelige danskere, sammen med Enhedslisten, eller vil den fortsætte en ulighedsskabende nedskæringskurs sammen med højrefløjen?

Hvis regeringen er parat til en ny kurs med udgangspunkt i forsommerens dagpengeaftale, så står Enhedslisten til rådighed for både forhandlinger og kompromisser.




















1. Frem mod fuld beskæftigelse

Den økonomiske krise har ramt den jævne dansker og bunden af samfundet hårdt. Alt for mange har oplevet at miste deres arbejde, deres indtægt, deres hjem og deres tryghed. Arbejdsløshed har store konsekvenser for den enkelte og for samfundet som helhed. Alligevel har regeringen været mere optaget af at øge udbuddet af arbejdskraft gennem asociale reformer end af at bekæmpe arbejdsløsheden.
Det skal der laves om på. Målet for Enhedslisten er klart: fuld beskæftigelse inden for en kort årrække. Ingen skal stå uden arbejde og indtægt.
Det kræver, at regeringen forlader nedskæringskursen og aktivt bruger den offentlige økonomi til at sætte gang i beskæftigelsen. Det kræver, at vi sikrer danske lønmodtagere mod EU's løndumping, og at vi satser massivt på investeringer i nye grønne job.


Ekspansiv finanspolitik

En vigtig årsag til, at vi hænger fast i krisen, er den stramme økonomiske politik med lave offentlige vækstrater eller direkte nulvækst, som regeringen og den tidligere regering har ført. Sparepolitikken mindsker den indenlandske efterspørgsel og er dermed en væsentlig årsag til, at ledigheden har bidt sig fast. Selv de økonomiske vismænd taler nu for en lempelse af den økonomiske politik. Der er brug for en offensiv og ekspansiv finanspolitik, hvor øget offentligt forbrug kan øge den økonomiske aktivitet i samfundet til gavn for beskæftigelsen i både den private og den offentlige sektor.  
Ifølge de økonomiske vismænd kan det offentlige forbrug hæves med flere milliarder kroner i 2014, uden at Danmark kommer i strid med EU's krav. Omsat til offentlig drift svarer det til tusindvis af nye job.
 
 Enhedslisten foreslår:
•    At finanspolitikken lempes, så de offentlige investeringer og det offentlige forbrug kan bruges som løftestang til at øge den indenlandske efterspørgsel og skabe arbejdspladser. Det øgede forbrug kan f.eks. bruges til de forbedringer af velfærden, som er omtalt i andet afsnit, samt til grønne og bæredygtige anlægsprojekter.  


Lad kommunerne bruge deres penge

Foruden den meget lave vækst i det offentlige forbrug har vi oplevet, at kommunerne har brugt langt færre penge, end det var planlagt. Det skyldes det sanktionsregime, som regeringen har lagt ned over kommunernes økonomi. I 2012 brugte kommunerne i alt 5 milliarder kroner mindre end planlagt. Kommunernes underforbrug har alene i 2012 ifølge AE-rådet kostet over 10.000 job i den offentlige sektor og har samtidig sænket den økonomiske aktivitet i samfundet til skade for den private jobskabelse. Regeringen forventer igen i 2013, at kommunerne bruger mindre på velfærd, end der er aftalt.  
Samtidig har det rigide anlægsloft stoppet for kommunernes investeringer i anlæg for projekter, der ellers er helt klar til at blive sat i værk. Dette har kostet mange private job, særligt i byggesektoren.

Enhedslisten foreslår:
•    Afskaffelse af sanktionerne over for kommunerne, så de ikke fremover bruger færre penge end planlagt.
•    At kommunerne får lov til at bruge de penge, som de har underforbrugt i de seneste år.
•    En permanent ophævelse af anlægsloftet.


Danske arbejdspladser uden social dumping

Mange danske lønmodtagere går arbejdsløse, fordi arbejdsgivere ser en fidus i at importere underbetalt og uorganiseret arbejdskraft fra udlandet. Det gælder også på en række offentlige anlægsprojekter. Samfundet kan spare mange penge på at stoppe misbruget af udenlandsk arbejdskraft. Ifølge en analyse fra AE-rådet forbedres de offentlige finanser med mellem 51.000 og 251.300 kroner, hver gang et ledigt LO-medlem erstatter en østarbejder.
Enhedslisten har sammen med regeringen givet Politi og Skat flere muskler til at jagte svindlerne. Men vi har stadig ikke formået at sætte en stopper for importen af billig arbejdskraft. Der er behov for langt hårdere indgreb, så vi kan få sat en prop i hullet og stoppet den sociale dumping.

Enhedslisten foreslår:
•    At der indføres kædeansvar, som gør hvervgiveren – den, der bestiller opgaven – ansvarlig for, at der er ordentlige forhold hos leverandørerne, ligesom bygherrer og hovedentreprenører skal kunne gøres ansvarlige for alle led i kæden.
•    At der ved lov stilles krav om, at også regioner og kommuner er forpligtede til at stille krav om arbejdsklausuler i kontrakter med private leverandører, så det sikres, at arbejdet udføres på ordentlige løn- og ansættelsesvilkår.
•    At kontrollen med og sanktionerne over for virksomheder der bruger udenlandsk arbejdskraft strammes yderligere. Skat, Politi og Arbejdstilsynet skal have flere beføjelser til at stoppe arbejdet, hvis reglerne ikke overholdes.

Del arbejdet

I en tid med mangel på arbejdspladser giver det god mening at skabe mulighed for at dele de job, som findes. Det har vi gode erfaringer med i Danmark. Under Poul Nyrup-regeringen fandtes den såkaldte uddannelsesorlov. Ordningen gav personer i arbejde ret til at tage orlov til uddannelse på dagpengesats, mens en ledig vikarierede og dermed fik foden inden for på arbejdsmarkedet. Det kræver selvfølgelig, at både lønmodtageren og arbejdsgiveren ønsker det. Denne type jobrotation giver en tredobbelt gevinst: Den ansatte på orlov får nye kompetencer, den ledige får foden inden for på arbejdsmarkedet, og arbejdsgiveren får en styrket medarbejder tilbage efter endt orlov. Ordningen er stort set udgiftsneutral fordi den, der bliver uddannet, og den, der kommer ind i vikariatet, så at sige bytter indkomst.

Enhedslisten foreslår:
•    At uddannelsesorloven genindføres som en ret for alle i beskæftigelse. Vi anslår, at uddannelsesorlov kan give 5.000 job i 2014.


Kredit og støtte til iværksættere og små virksomheder

Det er bankerne og andre private finansielle investorer, der godkender virksomheder til kredit. Men ofte er bankerne uoverstigelige hindringer, når iværksættere og må virksomheder søger efter finansiering. Det er et stort problem, da netop små virksomheder står for en stor del af den private jobskabelse i Danmark. Der er brug for, at samfundet sikrer kreditmuligheder, samt andre gode rammebetingelser for de små virksomheder og for iværksætterne.

Enhedslisten foreslår:
•    Oprettelse af en statslig kreditfunktion, f.eks. knyttet til den statslige bank, Finansiel Stabilitet.
•    Etablering af regionale iværksætterhuse, hvor der kan gives hjælp til styring, regnskab, bogholderi, udvikling af forretningsmodel, webbutik m.m.


Grønne job og satsning på vinderindustrier

Ambitiøse politiske målsætninger, høje miljøkrav, afgifter og statslige støtteprogrammer har i de seneste årtier formået at skabe en dansk førerposition og nogle af de dygtigste virksomheder i verden inden for grøn teknologi, f.eks. vandteknologi, fjernvarmeteknologi, energibesparende teknologi og vedvarende energi. Fremtidens danske arbejdspladser skal skabes ved, at vi bygger videre på denne tilgang til at skabe styrkepositioner. Klimaudfordringen vil øge den globale efterspørgsel på energibesparende teknologi og vedvarende energi. Den tiltagende generelle ressourceknaphed medfører, at hele verden i de kommende år vil efterspørge løsninger, der formår at genanvende ressourcerne. Evnen til at genanvende ressourcer bliver et væsentligt konkurrenceparameter i fremtiden. Regeringens egen konkurrenceevne-redegørelse fastslår, at priserne på en række vigtige ressourcer er steget tre gange mere end lønningerne inden for det seneste årti.

a) Målrettede programmer til fremme af grøn teknologi
Den danske vindmøllesucces er et godt eksempel på, hvordan politiske initiativer og støtteprogrammer skabte en førerposition, der er blevet fastholdt lige siden. Hver fjerde vindmølle, der installeres på verdensplan, stammer fra en virksomhed, som enten er dansk eller er forankret i Danmark. Vindmølleeksemplet viser, hvor betydningsfuldt det er, at vi politisk set tør satse på en bestemt teknologi og støtte teknologien økonomisk i udviklingsfasen, selvom det i denne fase ikke er rentabelt.
Denne succes skal fastholdes og overføres til nye områder med henblik på endnu flere industriarbejdspladser og knowhow inden for vedvarende energi, hvor nye potentialer kan opdyrkes, f.eks. inden for smartgrid, bølgeenergi, geotermisk energi, bygningsintegrerede solceller, brintteknologi, energilagring og sammenhængende energisystemer baseret på ren, vedvarende energi.
Enhedslisten foreslår derfor en række målrettede programmer til fremme af grøn teknologi, der sammensættes efter de konkrete behov, f.eks. forskning- og udviklingprogrammer, økonomiske rammer for at fremme markedsmodning etc., samt etableringen af en Grøn Investeringsfond, som skal investere i nye produktioner forankret i grøn omstilling. Kapital fra den Grønne Investeringsfond kan anvendes til at indgå i joint ventures, så der skabes statsligt medejerskab i de involverede eller nye virksomheder. På den måde vil nytteværdien af den statslige hjælp til nye givtige produktioner også komme fællesskabet til gode, og sandsynligheden for at beholde produktionen i Danmark vil øges.

b) Omstillingsfond til virksomheder
Der vil i de kommende år være en stigende efterspørgsel på løsninger, der kan mindske ressourceforbruget, og bidrage til at knappe ressourcer genanvendes. Danske virksomheder har stærke kompetencer bl.a. inden for områder, der handler om energieffektivisering og ressourceanvendelse. Disse styrkepositioner skal udvikles. Med finansloven for 2013 fik vi taget første skridt til en ny grøn omstillingsfond, der skal hjælpe virksomheder til at igangsætte produktinnovation og forretningsudvikling efter vugge-til-vugge-princippet. Produkter re-designes til adskillelse, så ressourcerne kan genanvendes i nye produkter, og der udvikles nye forretningsmodeller, hvor ressourcerne returneres til producenten eller forbliver i producentens ejerskab under brug. Denne fond skal styrkes markant, og eksisterende erhvervstiltag skal drejes i denne retning, så vi kan fremme den grønne omstilling og opdyrke nye danske produktioner og knowhow.

c) Grøn boligrenovering
Regeringens forslag om at genindføre Bolig-Job-ordningen er ikke målrettet energiforbedringer på trods af, at der er behov for en omfattende energirenovering af den samlede bygningsmasse i Danmark. Der er store potentialer for energibesparelser i private boliger og dermed også for rentable investeringer med en relativ kort tilbagebetalingstid. Enhedslisten foreslår derfor oprettelsen af en lånefond på 10 milliarder kroner til energirenovering af ejer- og lejeboliger. Lånefonden stilles til rådighed for energiselskaberne, så selskabernes energirådgivning suppleres med billige lån uden om bankerne og realkreditten. Lånefonden kan finansieres ved indskud fra pensionskasserne, hvor staten står som garant for indskuddet, og en aftalt, lav forrentning, der modsvarer den ringe risiko og pensionskassernes binding af kapital.

Enhedslisten foreslår:
•    En oprettelse af målrettede programmer til udvikling af grøn teknologi mhp. at skabe nye styrkepositioner.
•    En etablering af en Grøn Investeringsfond, der kan indgå i joint ventures omkring nye grønne produktioner og dermed opnå delt ejerskab til nye virksomheder mellem staten og private aktører.
•    En udbygning af den grønne omstillingsfond, der blev etableret under erhvervs- og vækstministeriet som led i finansloven for 2013.
•    En etablering af en lånefond til energirenovering af ejer- og lejeboliger.


Et rummeligt arbejdsmarked
Alt for mange danskere står permanent uden for arbejdsmarkedet, fordi de på grund af funktionsnedsættelse eller nedsat arbejdsevne ikke kan finde en plads på et arbejdsmarked, der stiller stadig større krav til medarbejderne. Det er et fælles ansvar i vores samfund at sikre et rummeligt arbejdsmarked, hvor der også er plads til mennesker, der enten midlertidigt eller permanent ikke kan levere 100 procent.
Desværre har regeringens reform af fleksjob-ordningen betydet, at fleksjobbernes vilkår er blevet forringet. Og der er en stor mangel på fleksjob. Der er derfor brug for en ny reform af fleksjob-ordningen, som kan sikre, at både offentlige og private arbejdsgivere tager et større socialt ansvar, ved at der indføres en incitamentstruktur.  

Samtidig skal samfundet støtte udviklingen af so¬cialøkonomiske virksomheder, der løfter et socialt ansvar i forhold til det rummelige arbejdsmarked, og som lever op til kravene om en almennyttig non-profit produktion og kravene om løn- og arbejdsvilkår.
Enhedslisten foreslår:
•    En fleksjobrefu¬sion efter samme model som i Statens Fleksjobordning. Princippet er, at alle virksomheder betaler et bidrag pr. årsværk til en fleksjobfond. Virksomheder, der løf¬ter et socialt ansvar og ansætter fleksjobbere modtager lønrefusion fra fonden.
•    En ny lovgivning, der forbedrer mulighederne for at drive socialøkonomiske virksomheder også i kommunalt regi.
•    Flere offentlige fleksjob. Stat, regioner og kommuner må gå forrest som det gode eksempel for det private arbejdsmarked ved at ansætte flere fleksjobbere. Der skal tages højde for dette i aftalerne mellem regeringen og kommunerne om kommunernes økonomi, hvor der skal aftales et antal nye fleksjob.


Ret til uddannelse og efteruddannelse

En bekæmpelse af arbejdsløsheden stiller også krav om, at vi som samfund sikrer, at danskerne er uddannede til fremtidens job. Der er brug for et uddannelsessystem, som giver alle, uanset baggrund, muligheden for at opnå en uddannelse, der giver adgang til arbejdsmarkedet.
Der er brug for en særlig indsats i forhold til erhvervsuddannelserne, der i alt for mange år har været underprioriterede og som har en alt for lav søgning. Enhedslisten mener, at der skal indføres et basisforløb som optakt til grundforløbene, hvor eleverne er opdelt inden for de forskellige fagområder (f.eks. træfagene, metalfagene etc.), og hvor forløbene fungerer som en fast tilknytning til andre elever og lærere i et fagligt og socialt klassefællesskab. Der indføres optagelsessamtaler og læse-, skrive-, regnescreeninger ved uddannelsesstart, så eleven ved, hvad vedkommende går ind til, og så skolen ved, hvilke tiltag der skal hjælpe eleven undervejs. Enhedslisten ser en reform af erhvervsuddannelserne som en tvingende nødvendighed.
Det er også en akut opgave at sikre praktikpladser til alle, så vi undgår, at tusindvis af unge, ligesom i dag, bremses i deres uddannelse.
Der er også brug for en markant større satsning på efteruddannelse af lønmodtagerne. Ufaglærte skal løftes til faglærte, og faglærte skal have bedre muligheder for at videreuddanne sig.

Enhedslisten foreslår:
•    En reform af erhvervsuddannelserne
•    Lovpligtige sociale klausuler i kontrakter indgået med kommuner, stat og regioner, der skal sørge for, at alle, der indgår større kontrakter med det offentlige, også ansætter lærlinge.
•    At Arbejdsgivernes Uddannelsesrefusion (AUB) skal genforhandles. De, der fravælger lær¬linge, skal betale et højere bidrag til den fælles refusionsordning.
•    At det offentlige skal forpligtes til at oprette yderligere praktikpladser. Helt konkret skal kommuner og regioner i 2014 oprette 3000 ekstra praktikpladser, mens staten skal oprette 500.
•    En reform af beskæftigelsesindsatsen for arbejdsløse skal give langtidsledige ufaglærte ret til at tage en faglært uddannelse på en ydelse, der svarer til dagpengeniveau.
•    At Nyrups uddannelsesorlov genindføres, så lønmodtagere får ret til at efteruddanne sig på dagpengeniveau.  



2. Genopretning af velfærd og økonomisk lighed

Gennem generationer skabte den danske arbejderbevægelse og lønmodtagerne et af verdens mest lige og trygge velfærdssamfund. Et samfund, som ikke bare havde høj grad af social retfærdighed, men som også var et af de samfund i verden, der havde den højeste velstand og den laveste arbejdsløshed. Ikke på trods, men derimod på grund af vores særlige solidariske velfærdsmodel.
Men ti års højreorienteret styre, en økonomisk krise og et liberalistisk EU har udfordret det danske velfærdssamfund. Uligheden er vokset, rettighederne er blevet færre og velfærden er udsultet. Desværre har den siddende regering svigtet forsvaret af velfærden og i stedet bidraget med nye angreb på lønmodtagernes tryghed og vores velfærdssystem.
Helle Thorning-Schmidt lovede, at alle skulle være med til at betale regningen efter krisen, men regeringens politik har betydet, at den rigeste tiendedel af danskerne har fået skattelettelser i stedet for at betale deres del af regningen. Det skal der rettes op på. Ligheden i vores samfund skal øges, trygheden på arbejdsmarkedet skal forbedres, velfærden skal genoprettes, og vi skal løfte befolkningens uddannelsesniveau.



Fyringsstop og genopretning af velfærden

Siden 2009 er mindst 30.000 stillinger blevet nedlagt i kommunerne. Det har skabt en dårligere velfærd for borgerne. Sidste år gennemførte gallup en måling, der viste, at 60 % af danskerne oplevede, at velfærden er blevet forringet. Denne udvikling skal stoppes og vendes.

Enhedslisten foreslår, at der indføres et fleksibelt fyringsstop. Det skal selvfølgelig fortsat være muligt for kommunerne at flytte ressourcer fra f.eks. børneområdet til ældreområdet, hvis der er et faldende børnetal og et stigende antal ældre. Fyringstoppet skal ligeledes tilpasses den lokale udvikling i befolkning og demografi. Kommuner med faldende indbyggertal kan således godt reducere antallet af ansatte, mens kommuner med et stigende indbyggertal skal øge antallet af ansatte. Men det samlede antal velfærdsmedarbejdere i kommuner og regioner må ikke falde.

Samtidig ønsker Enhedslisten en genopretningsplan for velfærden, der indebærer, at de stillinger, der er nedlagt under krisen, genoprettes over en årrække. Det skal blandt andet ske ved, at vi sikrer en rimelig vækst i kommunerne og regionernes driftsøkonomi over de kommende år gennem en lempelse af finanspolitikken.


Enhedslisten forslår:
•    At der indføres et fleksibelt fyringsstop i den borgernærevelfærd.
•    At en vigtig del af den nødvendige lempelse af finanspolitikken målrettes en genopretning af den kommunale og regionale velfærd i form af ansættelse af medarbejdere i ældreplejen, på daginstitutioner og på andre borgernære velfærdsområder.



En socialt retfærdig skattereform

Velfærdsydelser, almindelige lønmodtagere, arbejdsløse og socialt udsatte har gang på gang holdt for, når regningen efter den økonomiske krise skulle betales. Det er urimeligt, at finansspekulanter, bankdirektører og de rigeste samtidig hverken har betalt for eller stået til ansvar for den krise, der blandt andet blev skabt af deres uansvarlige adfærd. Også skattereformen fra 2012, der ellers blev præsenteret som en ”rugbrødsreform”, giver store skattesænkninger for de højeste indkomster og kun smuler til de laveste lønindtægter, mens grupper uden for arbejdsmarkedet må holde for. Det er på høje tid, at toppen af samfundet betaler.

Enhedslisten vil gennemføre en social skattereform, der øger beskatningen på arbejdsfrie indtægter fra værdipapirer, som øger progressionen i skattesystemet ved at indføre en millionærskat og som bekæmper spekulation gennem en skat på finansielle transaktioner.  

Indtægterne bruges til at genoprette trygheden på arbejdsmarkedet og til at bekæmpe fattigdom og økonomisk ulighed.

Enhedslisten foreslår:
•    En millionærskat: 1 milliarder kroner i statslige indtægter.
Både den nuværende og den tidligere regering har givet markante skattelettelser til landets rigeste. Det har bl.a. medført, at den ene procent af befolkningen med de højeste indkomster er stukket helt af fra den øvrige befolkning både målt over det seneste årti og under krisen isoleret set. Enhedslisten foreslår derfor en ekstraskat på fem procent for alle indtægter, der ligger over en million kroner årligt.
•    En skat på finansielle transaktioner: 7 milliarder kroner i statslige indtægter.
11 EU-lande, bl.a. Tyskland, Frankrig, Italien, Spanien, Portugal, Østrig og Belgien, arbejder for at etablere en mikroskat på finansielle transaktioner. Landene repræsenterer mere end 90 procent af eurozonens økonomi, og Enhedslisten foreslår, at Danmark tilslutter sig denne gruppe af lande. En skat på 0,1 procent på aktiehandler og på 0,01 procent på handel med derivater vil dæmpe skadelig spekulation og samtidig kunne indbringe et provenu, der for Danmarks vedkommende anslås til at være på ca. syv milliarder kroner om året.
•    En øget beskatning af kapitalindkomst: Op til 5 milliarder kroner i statslige indtægter.
Skatteloftet for kapitalindkomster blev sænket af den tidligere VK-regering, således at loftet med 42 procent (fra 2014) er næsten ti procentpoint lavere end skatteloftet for arbejdsindkomster. Indtægter fra spekulation beskattes dermed langt mere lempeligt end indtægter fra arbejde, hvilket favoriserer overklassen, som får en større andel af deres indtægter fra kapitalgevinster. Sidestilles kapitalindkomster skattemæssigt med arbejdsindkomster, vil det bidrage med op til fem milliarder kroner årligt.



Tryghed ved sygdom og arbejdsløshed

I Danmark betaler vi en høj skat og et højt arbejdsmarkedsbidrag til fællesskabet, når vi er i arbejde. Derfor bør vi også kunne regne med fællesskabet, når uheldet er ude, og vi mister vores arbejde.
Ideelt set bør samfundet garantere job til alle borgere. Men især i perioder med lavkonjunktur er det
både nødvendigt og rimeligt at sikre mennesker, der er ramt af arbejdsløshed, en ordentlig tilværelse.
Intet tyder på, at der kommer et hurtigt opsving i økonomien i de kommende år. Det er derfor afgørende at sikre tryghed for alle de danskere, der ikke kan finde et arbejde.
Også når vi rammes af sygdom, er det afgørende, at der findes et trygt og stabilt sikkerhedsnet, der griber os og får os på fode igen.
Desværre har den nuværende og den tidligere regerings reformer svækket trygheden på arbejdsmarkedet markant og hævet de sociale omkostninger ved sygdom og arbejdsløshed. Samtidig har reformerne betydet, at den økonomiske ulighed i samfundet er øget. Det er en uholdbar udvikling.

Enhedslisten foreslår:
•    En reform af dagpengesystemet, som forlænger dagpengeperioden og gør det lettere at genoptjene retten til dagpenge.
•    En afskaffelse af de lave fattigdomsydelser for unge kontanthjælpsmodtagere.
•    En afskaffelse af varighedsbegrænsningen på sygedagpenge.
•    En ændring af reglerne for gensidig forsørgerpligt.
•    Fuld løn- og prisregulering af alle overførselsindkomster.
•    At fastsættelsen af en fattigdomsgrænse skal omsættes i en national handlingsplan, der kan hjælpe mennesker ud af fattigdom, og forebygge at flere havner i fattigdom.



Finanssektoren skal reguleres

Den økonomiske krise har med al tydelighed vist, at der er behov for en langt strammere regulering af finanssektoren, så det ikke endnu en gang ender med, at bankerne – efter mange år med milliardindtjeninger – pludselig skal have statsstøtte, fordi de er i fare for at krakke og kan rive hele samfundsøkonomien med i faldet. Det er ikke nok at kræve, at bankerne skal have lidt mere egenkapital, for det løser ikke det grundlæggende problem med, at nogle banker er så store, at de reelt holder samfundet som gidsel. De banker, der er for store til at krakke, uden at samfundet rives med ned, skal splittes op i mindre dele, og der skal være klare grænser mellem spekulativ virksomhed og almindelig bankdrift med simple ind- og udlån.

Samtidig er det nødvendigt med en offentligt ejet bank, der sikrer almindelige mennesker og mindre erhvervsdrivende adgang til kredit og almindelig bankforretning. En sådan bank vil virke stabiliserende og udfordre de private banker, der låner ud til hvad som helst i opgangstider, men nægter at låne selv til sunde projekter i krisetider. Sikring af billig kredit, også i en lavkonjunktur, vil være med til at skabe beskæftigelse.

Enhedslisten foreslår:
•    At resterne af de krakkede banker, som er i den statslige bank Finansiel Stabilitet, og de banker, hvor staten er hovedaktionær, omdannes til en offentligt ejet almennyttig bank, der giver danskerne mulighed for en gebyrfri konto og sikrer kreditter til små virksomheder og iværksættere.
•    At de største og systemisk vigtige banker deles op i mindre dele, så ingen bank er så stor, at et krak vil true samfundsøkonomien, og der indføres vandtætte skotter mellem spekulativ virksomhed og simpel bankvirksomhed.



EU ud af dansk velfærd

I de seneste måneder har vi oplevet, hvordan EU igen og igen har blandet sig i, hvordan vi indretter vores velfærdsydelser. Højrefløjen ser EU's domme som en mulighed for at erstatte det unikke danske solidariske velfærdssystem med individuelle forsikringsordninger. Det er ikke acceptabelt.
Vi har ligeledes oplevet, hvordan den danske arbejdsmarkedsmodel med overenskomster og konfliktret er blevet udfordret af EU's sociale dumping på tværs af grænserne og af en række domme, der begrænser fagforeningernes konfliktret og medlemslandenes ret til at beskytte sig imod social dumping. Yderligere har de EU-begejstrede partier tilsluttet Danmark finanspagten uden at spørge befolkningen, om den ønsker at være en del af euro-politikkens økonomiske styring, der kræver en stram nedskæringspolitik. På den baggrund har Folketinget vedtaget Budgetloven, som lægger kommunernes økonomi i lænker og underminerer det økonomiske selvstyre i kommuner og regioner.

Da danskerne sagde ja til EU, var det på baggrund af løfter om, at EU ikke ville blande sig i den måde vi indretter velfærden og arbejdsmarkedet på i Danmark. Nu oplever vi at EU i stigende grad er blevet en trussel mod den unikke samfundsform, vi gennem det sidste århundrede har bygget op i Danmark med et skattefinansieret solidarisk og universelt velfærdsystem og gode løn- og arbejdsforhold.

Enhedslisten foreslår:
•    At regeringen skal indkalde til forhandlinger med folketingets partier om en aftale der sikrer, at EU ikke blander sig i den danske velfærds- og arbejdsmarkedsmodel
•    At regeringen udskriver en folkeafstemning om dansk deltagelse i finanspagten og europluspagten, så befolkningen kan bestemme om Danmark skal underlægges euro-politikkens økonomiske styring.
•    At regeringen skal støtte den europæiske fagbevægelses krav om en social protokol, der kan sikre de faglige rettigheder imod det indre markeds regler.



Demokratiske reformer

Selvom Danmark er nået langt i en demokratisk udvikling, er der stadig store demokratiske problemer i vores samfund.
Vi har gentagne gange oplevet, hvordan offentligt ansatte trues eller fyres, fordi de udtaler sig om kritisable forhold på deres arbejdsplads eller i den offentlige service. Der er behov for en reel sikring af offentligt ansattes ytringsfrihed.
I den politiske sfære oplever vi, hvordan stærke økonomiske interesser i stigende grad sponserer de partier, som sikrer deres privilegier og interesser, uden at borgerne kan få indsigt i disse forhold.
Senest har vi også set, hvordan regeringen sammen med højrefløjen har lagt afgørende forhindringer for borgernes indsigt i regeringens arbejde i kraft af en ny offentlighedslov.
Der er brug for en række demokratiske reformer, der sikrer ytringsfriheden og skaber større demokratisk gennemsigtighed.


Enhedslisten foreslår:
•    At der indføres fuld åbenhed om den private økonomiske støtte til partier, så danskerne får indblik i, hvilke økonomiske interesser, der sponserer de politiske partier.
•    At offentligt ansatte sikres retten til at ytre sig ved at indføre sanktioner over for offentlige arbejdsgivere, der truer eller afskediger medarbejder på baggrund af, at de har ytret sig offentligt.
•    At den nye offentlighedslovs indskrænkning af borgernes aktindsigt afskaffes.



Mere demokrati på vores arbejdspladser

Et område, hvor der i dén grad er brug for mere demokrati, er på vores arbejdspladser. Danmark har mange vigtige erfaringer med medarbejderindflydelse og kooperativer, og dem bør vi bygge videre på, så demokratiet i højere grad kan vinde indpas på vores arbejdsmarked. Virksomheder, der er ejet og drevet af medarbejderne, har ikke samme incitament til at flytte deres produktion ud af landet og udgør også på denne måde en samfundsøkonomisk fordel.
I den offentlige sektor har vi over de sidste årtier oplevet, at medarbejdernes indflydelse på eget arbejde er blevet mindsket efter introduktionen af New Public Management og andre forsøg på at lege købmand med vores velfærdssamfund. Den offentlige sektor kan ikke drives som en virksomhed, der skal levere profit til aktionærerne. Den skal drives med udgangspunkt i brugerne og i de mange dygtige medarbejdere. Der er brug for en gennemgribende tillidsreform i den offentlige sektor.
 
Enhedslisten foreslår:
•    At der gennemføres en dybtgående tillidsreform i den offentlige sektor, som sikrer medarbejderne og brugerne en øget demokratisk indflydelse.
•    At der oprettes et videncenter for kooperativer, medarbejderindflydelse og socialøkonomiske virksomheder, der kan udvikle og rådgive om nye demokratiske virksomhedsformer.
•    At der skabes muligheder for kommuner og regioner med henblik på at iværksætte produktion, hvor markedet svigter.



3. Grøn omstilling

Den grønne omstilling skal på en og samme tid bringe os ud af den økonomiske krise ved at skabe beskæftigelse og samtidig løse ressource-, miljø- og klimakrisen. Denne tilgang til erhvervsudvikling og samfundsudvikling står i skarp kontrast til traditionel økonomisk vækst, hvor væksten har en negativ effekt på miljø og klima. Når økonomien vokser, betyder det traditionelt set også et stigende forbrug af ressourcer, stigende forurening, større forbrug af energi og dermed en belastning af klimaet.
Grøn omstilling handler om at bryde denne sammenhæng og skabe beskæftigelse og velfærd samtidig med, at miljøbelastningen og ressourceforbruget reduceres drastisk. Enhedslisten ønsker, at Danmark går forrest i forhold til at demonstrere, at sådan en omstilling kan gennemføres – med de mange fordele, det giver på længere sigt.


Klimaplan og klimalov

Regeringen skal gøre alvor af løfterne om en supplerende aftale til energiaftalen, så køreplanen for at nå de 40 % ligger fast. Derudover skal regeringen fastholdes på at gennemføre en klimalov, der fastlægger den videre proces for målsætningen om en fossilfri el- og varmeproduktion i 2035 og et fossilfrit samfund i 2050. Loven skal endvidere forpligte til, at den nationale udledning af drivhusgasser reduceres i en takt, der sikrer at 2-graders-målet indfries, hvis andre lande gennemfører en tilsvarende indsats. De løbende reduktionsmålsætninger skal tage udgangspunkt i et samlet drivhusgasbudget, og i tilknytning til klimaloven etableres et uafhængigt klimaråd, der skal evaluere de igangsatte tiltag samt rådgive regeringen om, hvordan klimamålsætningerne bedst nås.

Enhedslisten foreslår:
•    En klimaaftale, der fastlægger initiativerne for at sikre, at målet om 40 % reduktion nås i 2020.
•    En bindende klimalov, der fastlægger den videre proces for indfrielse af reduktionsmålsætningerne.
•    Etablering af et uafhængigt klimaråd, der erstatter det miljøøkonomiske råd og rådgiver regeringen i klimaspørgsmålet.


Bæredygtig trafik

Den kollektive transport skal udbygges, og priserne skal sænkes, så det kollektive kan blive et attraktivt alternativ til bilen. Samtidig skal brugen af el- og brintbiler fremmes som et bæredygtigt alternativ til benzin- og dieselbilerne. Til det formål foreslår Enhedslisten, at der etableres en grøn trafikpulje, der skal fremme pendlernes brug af kollektiv trafik frem for kørsel i biler, og støtte en omlægning af den resterende bilpark til brint og el. Puljen kan finansiere en udbygning med letbaner i de større byer, optimere bustrafikken i by- og landdistrikter, støtte forbedringer af S-togsnettet og støtte den nødvendige infrastruktur til de nye brændselsformer i form af brint- og elstandere.
Puljen kan blandt andet finansieres gennem en modernisering og omlægning af registreringsafgiften, hvor der findes en række fradrag, der ikke længere er tidssvarende. Enhedslisten vil i efteråret fremlægge forslag til en sådan.

Enhedslisten foreslår:
•    En etablering af en grøn trafikpulje baseret på indtægterne fra afgiftsomlægningen, der finansierer billigere billetter og udbygning af den kollektive transport, samt en støtte til el- og brint-drevne biler.


Dansk landbrug ud af blindgyden

Der er brug for en grundlæggende modernisering og omstilling af landbrugserhvervet, så det kan blive en sektor, hvor natur, miljøbeskyttelse og lav drivhusgasudledning, høj beskæftigelse og produktion af kvalitetsfødevarer – også til eksport – kan gå hånd i hånd. Dansk landbrug hænger i dag fast i en forældet strategi, hvor masseproduktion og eksport af levende grise og næsten uforarbejde råvarer giver hele landbruget og fødevareområdet en dårlig økonomi og fastholder en miljø- og klimaskadelig produktionsstruktur. Derfor skal landbruget nu inddrages i den grønne omstilling. Fremtidens landbrug skal producere økologiske højkvalitetsfødevarer, der fortsat kan sikre dansk eksport, og vi skal samtidig fremme en lokal afsætning af lokale varer.

Enhedslisten foreslår:
•    En ny strategi for dansk svineproduktion med omlægning til økologi og en gradvis overgang til selvforsyning med foder.
•    Et program, der understøtter lokal produktion og afsætning af fødevarer. Vi skal genopbygge nærbutikker i byer og landdistrikter.
•    At de nye muligheder i EU's landbrugsstøttesystem udnyttes maksimalt til at fremme den grønne omstilling.
•    At jord udtages af produktion og udlægges til natur- og skovområder.


Udfasning af farlige kemikalier

I løbet af blot en generation er omfanget af farlige kemikalier i vores hverdag eksploderet. I EU er der nu registreret over 100.000 forskellige kemiske stoffer, som indgår i diverse produkter, herunder forbrugerprodukter. Mange af stofferne er hormonforstyrrende, kræftfremkaldende eller allergifremkaldende m.m. og er dermed dybt skadelige for den menneskelige sundhed – og effekterne udebliver ikke. Fertiliteten falder, og vores hormonsystem ændres. Hvert tiende drengebarn fødes med misdannede kønsorganer, piger kommer stadig tidligere i puberteten, og knap hvert femte par skal have hjælp til at få børn. Der er akut brug for at få stækket den kemiske industri og få sat turbo på udfasningen af de mange skadelige kemikalier i vores produktion og forbrugerprodukter. Regeringen afviser løbende, at vi kan gå dansk enegang pga. EU-regler. Vi har dog på Enhedslistens initiativ med succes gennemført tiltag mod Bisfenol-A, parabener og ftalater. Enhedslisten ønsker at fortsætte denne aktivistiske politik over for uønskede kemikalier og udfordre trægheden i EU-systemet.

Enhedslisten foreslår:
•    At der udarbejdes en udfasningsplan for alle 20.000 stoffer på miljøstyrelsens liste over stoffer med uønskede effekter.
•    At stoffer med uønskede effekter skal synliggøres på forbrugerprodukterne. Det giver forbrugerne bedre mulighed for at fravælge de værste produkter, og producenterne får bedre muligheder for at markedsføre mere sundheds- og miljørigtige alternativer.
•    At der etableres et uafhængigt center til erstatning for Informationscenter for Miljø og Sundhed, hvor industrien havde plads i bestyrelsen.
•    At der etableres et nyt offentligt register, hvor alle produkters indhold af kemikalier registreres. Fx med inspiration fra Sverige, som har et produktregister med 60.000 produkter, hvoraf ca. 25.000 produkter helt eller delvist sælges som forbrugerprodukter. Også amerikanske databaser, som ”Household Products Database”, kan inspirere til et nyt register.
•    At der iværksættes programmer, som udvikler alternativer til uønskede stoffer, der ellers er vanskelige at udfase.
•    At der indføres en afgift på produkter, der indeholder uønsket kemi. Afgiften kan f.eks. være på 1 krone pr. effekt pr. stof pr. produkt. Provenuet anvendes til den samlede indsats.




Aktuelt

Regeringen skal blankt afvise Mærsks revolverpolitik

Mærsk har i dag meddelt, at Mærsk i begyndelsen af 2017 vil begynde nedlukningen af Tyra-platformen og dermed store dele af Nordsøproduktionen.
30. dec

EL kalder socialministeren i samråd om social arv på baggrund af ny bog

Ny bog om social arv og ulighed viser, at de sidste 10 års indsatser for udsatte børn har begrænsede resultater. Især fattigdom blandt børnefamilier forhindrer, at indsatser i folkeskole, på ungdomsuddannelser m.v. ikke virker, konkluderer forskerne bag.
22. dec

EU-Marokko handelsaftalen underkendt af EU-domstolen

Afgørelsen kan få vidtrækkende konsekvenser for danske virksomheder, der har opereret i Vestsahara EU og Marokko kan ikke lave handelsaftaler, der omfatter Vestsahara, uden at inddrage saharawierne.
22. dec

Kontakt Enhedslisten

Landskontoret
Studiestræde 24, 1.
1455 København K
Tel. +45 33 93 33 24
CVR-nr. 18289393
[email protected]

Folketingsgruppen
Folketinget
DK-1240 København K
Tel. +45 33 37 50 50
[email protected]