Gå til hovedindhold

Skattereformen er fuldstændig skæv

Regeringen misinformerer befolkningen, når de kalder skattereformen socialt afbalanceret, mener Frank Aaen. Det skal rettes op under forhandlingerne.

Dagpengemodtagere mister 13.000

- Regeringen vrøvler. For reformen betyder jo, at alle arbejdsløse, kontanthjælpsmodtagere og førtidspensionister kommer til at betale, mens bankdirektører og andre med meget højere indkomster kommer til at tjene mere, fastslår Frank Aaen.

- Og jeg kan ikke forstå, hvorfor dem, der har mindst, skal betale skattelettelser til dem, der har mest. Det er socialt skævt.

Regeringens skatteudspil lægger blandt andet op til, at dagpengemodtagere på lang sigt mister 13.000 kroner om året.

Enhedslisten vil arbejde for en retfærdig reform

Regeringen har indkaldt til forhandlinger allerede i eftermiddag, og for Frank Aaen er målet klart:

- Vi vil have de ting ud, som vi er lodret imod. Og det er først og fremmest der, hvor man tager penge fra de arbejdsløse. Derudover så vi gerne, at de rige betalte en større del af gildet.

Selvom reformforslaget er socialt skævt, understreger Frank Aaen, at han fortsat håber på, at regeringen vil indgå en aftale med Enhedslisten.

- Det ville være sært, hvis regeringen hellere vil forhandle med den højrefløj, der vil vælte den. Men det er klart, at hvis Enhedslisten skal være med, må den sociale side rettes op. Ellers må regeringen lave en aftale med Venstre - og så bliver den endnu værre, end det, der er lagt frem. 

Tirsdag, 29. maj 2012 - 13:45

Emner

Aktuelt

Regeringen skal blankt afvise Mærsks revolverpolitik

Mærsk har i dag meddelt, at Mærsk i begyndelsen af 2017 vil begynde nedlukningen af Tyra-platformen og dermed store dele af Nordsøproduktionen.
30. dec

EL kalder socialministeren i samråd om social arv på baggrund af ny bog

Ny bog om social arv og ulighed viser, at de sidste 10 års indsatser for udsatte børn har begrænsede resultater. Især fattigdom blandt børnefamilier forhindrer, at indsatser i folkeskole, på ungdomsuddannelser m.v. ikke virker, konkluderer forskerne bag.
22. dec

EU-Marokko handelsaftalen underkendt af EU-domstolen

Afgørelsen kan få vidtrækkende konsekvenser for danske virksomheder, der har opereret i Vestsahara EU og Marokko kan ikke lave handelsaftaler, der omfatter Vestsahara, uden at inddrage saharawierne.
22. dec

Kontakt Enhedslisten

Landskontoret
Studiestræde 24, 1.
1455 København K
Tel. +45 33 93 33 24
CVR-nr. 18289393
[email protected]

Folketingsgruppen
Folketinget
DK-1240 København K
Tel. +45 33 37 50 50
[email protected]