Gå til hovedindhold

Regeringen skal overholde menneskerettighederne

Tre ud af syv i Højesteret mente, at den omstridte 28-års regel er diskriminerende. Nu får Menneskerettighedsdomstolen mulighed for at vurdere loven. Enhedslisten opfordrer oppositionen til at få lavet reglen om.

- Når det størst mulige mindretal i Højesteret mener, at lovgivningen strider mod menneskerettigheder, så er det et vink med en vognstang til regeringen om, at de gør noget forkert, siger retsordfører Line Barfod:

- Det er dybt uacceptabelt, at regeringen grundlæggende diskriminerer mellem forskellige danske borgere. Og det er da grotesk, at vi skal nå så langt ud, at menneskerettighedsdomstolen er nødt til at tage stilling til den danske lovgivning.

Reglen diskriminerer
28-års reglen betyder, at man kan få familiesammenføring uden hensyn til tilknytningen til de lande, der er tale om. Kravet er, at man skal have haft dansk statsborgerskab i 28 år. Problemet er, at en indvandrer, der har boet i Danmark hele sit liv, er stillet dårligere end en dansker, der udelukkende har boet i udlandet.

- Der er ingen tvivl om, at reglen er diskriminerende. Reglen betyder, at ens forældres nationalitet er vigtigere end hvorvidt man selv er født, opvokset og arbejder i Danmark, fortæller Line Barfod:

- Og hvis reglen diskriminerer mellem forskellige med statsborgerskab, så er den i strid med menneskerettighederne.

Væk med diskriminationen
Hvis menneskerettighedsdomstolen erklærer, at reglen er i strid med deres regler, så vil den dom ligge til grund for fremtidige afgørelser i Danmark. I så fald vil det tvinge Birthe Rønn og regeringen til at indordne sig.

Men det burde ikke være nødvendigt, at der skal gribes ind udefra, for at dansk lovgivning ikke er diskriminerende. Derfor opfordrer Line Barfod de øvrige oppositionspartier til at tage afstand fra reglen:

- Det er afgørende, at oppositionen melder klart ud, at vi ikke kan acceptere den diskriminerende lovgivning, som regeringen har indført.

- Når der skal lægges en ny linie for dansk politik, så er der ingen tvivl om, at den - som minimum - vil respektere menneskerettighederne og behandle alle borgere ens.
Fredag, 22. januar 2010 - 14:52

Emner

Aktuelt

Regeringen skal blankt afvise Mærsks revolverpolitik

Mærsk har i dag meddelt, at Mærsk i begyndelsen af 2017 vil begynde nedlukningen af Tyra-platformen og dermed store dele af Nordsøproduktionen.
30. dec

EL kalder socialministeren i samråd om social arv på baggrund af ny bog

Ny bog om social arv og ulighed viser, at de sidste 10 års indsatser for udsatte børn har begrænsede resultater. Især fattigdom blandt børnefamilier forhindrer, at indsatser i folkeskole, på ungdomsuddannelser m.v. ikke virker, konkluderer forskerne bag.
22. dec

EU-Marokko handelsaftalen underkendt af EU-domstolen

Afgørelsen kan få vidtrækkende konsekvenser for danske virksomheder, der har opereret i Vestsahara EU og Marokko kan ikke lave handelsaftaler, der omfatter Vestsahara, uden at inddrage saharawierne.
22. dec

Kontakt Enhedslisten

Landskontoret
Studiestræde 24, 1.
1455 København K
Tel. +45 33 93 33 24
CVR-nr. 18289393
[email protected]

Folketingsgruppen
Folketinget
DK-1240 København K
Tel. +45 33 37 50 50
[email protected]