Gå til hovedindhold

Psykisk syge svigtes efter dom

Psykisk syge, som er dømt til behandling, får ofte ingen. Det er uantageligt, mener Enhedslistens psykiatriordfører Per Clausen, der har kaldt justits- og sundhedsministeren i samråd for at få en forklaring på svigtet.

 - Det er udtryk for en utrolig kynisme og mangel på ansvarlighed, når psykisk syge, som er dømt til behandling, ingen behandling får. Desværre er det bare endnu et eksempel på, at mennesker med psykiske sygdomme svigtes, udtaler Per Clausen, Enhedslistens psykiatriordfører.

 - Vi må have en forklaring på, hvordan dette kan ske, og sikkerhed for, at der øjeblikkelig rettes op på dette svigt. Vi har allerede set tragiske konsekvenser af dette og politiske krav om, at der skal gribes hårdere ind over for kriminelle,
som er psykisk syge. Nu kan vi konstatere, at det er systemet, som svigter. Jeg har derfor kaldt både justits- og sundhedsministeren i samråd i folketingets sundhedsudvalg for at få en forklaring, slutter Per Clausen.


Per Clausen har stillet følgende samrådsspørgsmål til justitsministeren og indenrigs- og sundhedsministeren:

Ministrene bedes redegøre for, hvordan det kan gå til, at næsten halvdelen af de psykisk syge, der i forbindelse med kriminalitet idømmes behandling, aldrig kommer i behandling, og oplyse, hvad de vil gøre for at sikre, at alle, der idømmes psykiatrisk behandling, får denne stillet til rådighed umiddelbart efter dommen.

Onsdag, 29. september 2010 - 18:37

Aktuelt

Regeringen skal blankt afvise Mærsks revolverpolitik

Mærsk har i dag meddelt, at Mærsk i begyndelsen af 2017 vil begynde nedlukningen af Tyra-platformen og dermed store dele af Nordsøproduktionen.
30. dec

EL kalder socialministeren i samråd om social arv på baggrund af ny bog

Ny bog om social arv og ulighed viser, at de sidste 10 års indsatser for udsatte børn har begrænsede resultater. Især fattigdom blandt børnefamilier forhindrer, at indsatser i folkeskole, på ungdomsuddannelser m.v. ikke virker, konkluderer forskerne bag.
22. dec

EU-Marokko handelsaftalen underkendt af EU-domstolen

Afgørelsen kan få vidtrækkende konsekvenser for danske virksomheder, der har opereret i Vestsahara EU og Marokko kan ikke lave handelsaftaler, der omfatter Vestsahara, uden at inddrage saharawierne.
22. dec

Nyheder fra kommuner, regioner og udvalg

Kontakt Enhedslisten

Landskontoret
Studiestræde 24, 1.
1455 København K
Tel. +45 33 93 33 24
CVR-nr. 18289393
[email protected]

Folketingsgruppen
Folketinget
DK-1240 København K
Tel. +45 33 37 50 50
[email protected]