Gå til hovedindhold

På tide at afskaffe satspuljen

Enhedslisten er begejstret over socialdemokratisk forslag om at afskaffe satspuljen. Det har vi talt for i årevis, siger Pernille Skipper.

Politiken skriver i dag, at socialdemokraterne ønsker, at sociale projekter fremover finansieres direkte på finansloven. Det vil give langt større økonomisk stabilitet for projekterne end de årlige tovtrækkerier om en slunken satspulje baseret på midler taget fra de fattigste danskere.

Og så er en ændring, som Enhedslisten har talt for i årevis.

Årets gode nyhed

Socialordfører Pernille Skipper kalder Socialdemokraternes udmelding for "årets gode nyhed".

- Jeg kan ærligt talt næsten ikke få armene ned. Enhedslisten har altid stået uden for satspuljen og bekæmpet ordningen benhårdt lige siden oprettelsen, siger hun.

- Nu tyder noget på, at vi måske kan komme helt af med den asociale pulje, og det er da tæt på at være årets bedste nyhed.

Satspuljen er asocial og usikker

Satspuljen har to hovedproblemer: Den finansieres ved at tage penge fra folkepensionister og mennesker ramt af arbejdsløshed, handicap eller sygdom. Og finansieringen er hamrende usikker, fordi puljens størrelse varierer, og bevillingerne typisk kortsigtede.

- Satspuljen bygger simpelthen på at lade de svageste skuldre bære det tungeste læs, hvilket er vanvittigt asocialt, forklarer Pernille Skipper.

- Den årlige forhandling betyder desuden, at mange vigtige projekter står med hatten i hånden hvert år eller helt må lukke. Og vi taler ikke kun om forsøgsordninger, men om indsatser inden for fx psykiatrien, som burde sikres varig finansiering. Det har Socialdemokraterne nu åbnet op for.

Aktuelt

Regeringen skal blankt afvise Mærsks revolverpolitik

Mærsk har i dag meddelt, at Mærsk i begyndelsen af 2017 vil begynde nedlukningen af Tyra-platformen og dermed store dele af Nordsøproduktionen.
30. dec

EL kalder socialministeren i samråd om social arv på baggrund af ny bog

Ny bog om social arv og ulighed viser, at de sidste 10 års indsatser for udsatte børn har begrænsede resultater. Især fattigdom blandt børnefamilier forhindrer, at indsatser i folkeskole, på ungdomsuddannelser m.v. ikke virker, konkluderer forskerne bag.
22. dec

EU-Marokko handelsaftalen underkendt af EU-domstolen

Afgørelsen kan få vidtrækkende konsekvenser for danske virksomheder, der har opereret i Vestsahara EU og Marokko kan ikke lave handelsaftaler, der omfatter Vestsahara, uden at inddrage saharawierne.
22. dec

Kontakt Enhedslisten

Landskontoret
Studiestræde 24, 1.
1455 København K
Tel. +45 33 93 33 24
CVR-nr. 18289393
[email protected]

Folketingsgruppen
Folketinget
DK-1240 København K
Tel. +45 33 37 50 50
[email protected]