Gå til hovedindhold

Nyt refusionssystem er asocialt

Regeringens forlig med DF, V og K vil presse kommunerne til en endnu hårdere kurs over for arbejdsløse og langtidssyge. Det hjælper ingen.

- Den omlægning af refusionssystemet, som regeringen har aftalt med DF, V og K er simpelthen hamrende asocial, fastslår social- og kommunalordfører Finn Sørensen.

Refusionssystem vil gå hårdt ud over udkantskommuner

Det nye refusionssystem vil gøre det dyrere for kommunerne at have syge eller arbejdsløse borgere. Tanken er, at det vil øge kommunernes ”økonomiske incitament” til at få de arbejdsløse og de syge hurtigt tilbage på arbejdsmarkedet.

Men det holder ikke praksis, siger Finn Sørensen.

- Hvad skal man stille op på Lolland eller i de andre kommuner, hvor der er mange langtidsledige og -syge, men ikke noget arbejdsmarkedet, der kan eller vil rumme dem?

Mistillid til de arbejdsløse igen-igen

Ifølge den nye aftale skal kommunerne efter bare ét år selv afholde 80 % af udgifterne til arbejdsløse og langtidssyge.

- Det vil selvsagt føre til, at kommunerne i endnu højere grad siger nej til førtidspension, stopper sygedagpenge, sparer på ressourceforløb og kontanthjælp, påpeger Finn Sørensen.

- Tankegangen bag den her omlægning af refusionssystemet er altså lige så forkvaklet, som tankegangen bag regeringens og højrefløjens arbejdsmarkedspolitik i øvrigt: Udgangspunktet er mistillid til de arbejdsløse og de syge, som antages bare at være uden for arbejdsmarkedet, fordi de er for dovne til at blive raske. 

Mandag, 2. februar 2015 - 12:19

Aktuelt

Regeringen skal blankt afvise Mærsks revolverpolitik

Mærsk har i dag meddelt, at Mærsk i begyndelsen af 2017 vil begynde nedlukningen af Tyra-platformen og dermed store dele af Nordsøproduktionen.
30. dec

EL kalder socialministeren i samråd om social arv på baggrund af ny bog

Ny bog om social arv og ulighed viser, at de sidste 10 års indsatser for udsatte børn har begrænsede resultater. Især fattigdom blandt børnefamilier forhindrer, at indsatser i folkeskole, på ungdomsuddannelser m.v. ikke virker, konkluderer forskerne bag.
22. dec

EU-Marokko handelsaftalen underkendt af EU-domstolen

Afgørelsen kan få vidtrækkende konsekvenser for danske virksomheder, der har opereret i Vestsahara EU og Marokko kan ikke lave handelsaftaler, der omfatter Vestsahara, uden at inddrage saharawierne.
22. dec

Nyheder fra kommuner, regioner og udvalg

Kontakt Enhedslisten

Landskontoret
Studiestræde 24, 1.
1455 København K
Tel. +45 33 93 33 24
CVR-nr. 18289393
[email protected]

Folketingsgruppen
Folketinget
DK-1240 København K
Tel. +45 33 37 50 50
[email protected]