Gå til hovedindhold

Ny kampagne sætter lys på Venstres pengebagmænd

Venstre har for nylig afvist regeringens anbefalinger til mere åbenhed om partistøtte oven på en lang række sager, hvor Venstre-politikere har brudt partistøtteloven. Det har fået Enhedslisten til at påbegynde en kampagne, som skal sætte lys på Venstres hemmelige pengemænd og fremlægge oplysninger om enkelte venstrepolitikeres sponsorer. På en særlig kampagneside har Enhedslisten samlet information om Venstres mange private bidragsydere.

Oven på partiets klare afvisning af anbefalingerne om åbenhed siger Enhedslistens Søren Søndergaard:

- Det er desværre ikke en nyhed, at Venstre har et anstrengt forhold til åbenhed. Det gælder både deres forhold til lobbyister og deres økonomiske bagmænd. Vi har jo lige været igennem et forløb i Folketinget, hvor Venstres politikere ikke ville oplyse deres økonomiske interesser og bestyrelsesposter til Folketingets hvervsregister. Og nu har de allerede meldt sig ud af forhandlingerne om mere åbenhed om den private partistøtte.

Ikke noget nyt fænomen

Venstre er ubetinget det parti, der modtager mest støtte fra private virksomheder og organisationer. Ved valget i 2011 modtog partiet 35 millioner kroner at føre valgkamp for. For Søren Søndergaard er det da heller ikke noget nyt, at Venstre har brudt reglerne for åbenhed omkring deres sponsorer.

- Vi har hele tiden vidst, at Venstre forsøger at omgå partistøttereglerne med deres hemmelige pengeklubber. Det er også blevet afsløret, at de systematisk har brudt loven om partistøtte ved at hemmeligholde støttebidrag. Alt sammen bidrager til at kaste et røgslør over de magtfulde lobbyister og pengemænd, som støtter Venstre.

Kritik af reglerne

Der har tidligere været kritik af, at reglerne for offentliggørelse af partistøtte er nemme at omgå. I flere tilfælde donerer private virksomheder og organisationer en række mindre beløb til både partiet og de enkelte kandidater. På den måde kan de holde beløbene under grænsen for, hvad der kræves offentliggjort. Også dette sætter Enhedslistens nye kampagne fokus på.

- Vi lancerer nu en kampagne, som sætter lys på Venstre og venstrepolitikeres hemmelige bagmænd. Når partiet ikke selv vil fortælle vælgerne, hvem der opnår økonomisk indflydelse på deres politik, så må andre træde til. Deres hemmelighedskræmmeri er ikke et demokrati værdigt. Det skal vi sætte foden ned over for. Vælgerne har krav på at vide, hvilke økonomiske interesser der gemmer sig bag Lars Løkke, Søren Pind og Claus Hjort Frederiksen, når de laver lovgivning, som forgylder landbruget, bankerne og privathospitalerne.

På kampagnesiden hvemgemmersigbagvenstre.dk kan man læse om Venstre mange millionbidrag. Man kan også deltage i kampagnen ved at indsende tip om donationer, som ikke er blevet offentliggjort efter reglerne.

Torsdag, 26. marts 2015 - 9:54

Emner

Aktuelt

Regeringen skal blankt afvise Mærsks revolverpolitik

Mærsk har i dag meddelt, at Mærsk i begyndelsen af 2017 vil begynde nedlukningen af Tyra-platformen og dermed store dele af Nordsøproduktionen.
30. dec

EL kalder socialministeren i samråd om social arv på baggrund af ny bog

Ny bog om social arv og ulighed viser, at de sidste 10 års indsatser for udsatte børn har begrænsede resultater. Især fattigdom blandt børnefamilier forhindrer, at indsatser i folkeskole, på ungdomsuddannelser m.v. ikke virker, konkluderer forskerne bag.
22. dec

EU-Marokko handelsaftalen underkendt af EU-domstolen

Afgørelsen kan få vidtrækkende konsekvenser for danske virksomheder, der har opereret i Vestsahara EU og Marokko kan ikke lave handelsaftaler, der omfatter Vestsahara, uden at inddrage saharawierne.
22. dec

Kontakt Enhedslisten

Landskontoret
Studiestræde 24, 1.
1455 København K
Tel. +45 33 93 33 24
CVR-nr. 18289393
[email protected]

Folketingsgruppen
Folketinget
DK-1240 København K
Tel. +45 33 37 50 50
[email protected]