Gå til hovedindhold

Ny fattigdomsydelse

Kontanthjælpsreformen vil gøre tusinder af arbejdsløse fattigere, og regeringens ungeydelse er reelt en ny fattigdomsydelse.

Den reform, regeringen i dag har fremlagt, vil koste forsørgere på kontanthjælp op til 8.199 om måneden, idet de fremover må nøjes med en særlig ungeydelse på SU-niveau.

Flere fattige unge og deres børn

Arbejdsmarkedsordfører Christian Juhl kalder dagen i dag for "en sort dag for regeringen".

- Sammen med regeringen afskaffede vi sidste år fattigdomsydelserne. Nu indfører regeringen en ny fattigdomsydelse, der særligt vil ramme unge forsørgere og deres børn, siger han.

- Stik imod valgløfterne og stik imod hensigterne i regeringsgrundlaget vil man nu øge uligheden og gøre tusinder af arbejdsløse fattigere.

Vi lægger aldrig stemmer til 

Christian Juhl opfordrer regeringen til at droppe de nye fattigdomsydelser og i stedet forhandle en reform på plads med Enhedslisten.

- Vi møder selvfølgelig op til forhandlinger, hvis vi bliver inviteret. Og vi er parate til at forhandle om en reform, der kan få flere kontanthjælpsmodtagere i arbejde. Men vi kommer aldrig til at lægge stemmer til en reform, som tager penge fra arbejdsløse børnefamilier for at give skattelettelser til toppen i erhvervslivet, fastslår han.

- Engang sagde regeringen ligesom os, at man ikke hjælper folk i arbejde ved at gøre dem fattigere. Det mener regeringen åbenbart ikke mere.

Mandag, 25. februar 2013 - 15:19

Aktuelt

Regeringen skal blankt afvise Mærsks revolverpolitik

Mærsk har i dag meddelt, at Mærsk i begyndelsen af 2017 vil begynde nedlukningen af Tyra-platformen og dermed store dele af Nordsøproduktionen.
30. dec

EL kalder socialministeren i samråd om social arv på baggrund af ny bog

Ny bog om social arv og ulighed viser, at de sidste 10 års indsatser for udsatte børn har begrænsede resultater. Især fattigdom blandt børnefamilier forhindrer, at indsatser i folkeskole, på ungdomsuddannelser m.v. ikke virker, konkluderer forskerne bag.
22. dec

EU-Marokko handelsaftalen underkendt af EU-domstolen

Afgørelsen kan få vidtrækkende konsekvenser for danske virksomheder, der har opereret i Vestsahara EU og Marokko kan ikke lave handelsaftaler, der omfatter Vestsahara, uden at inddrage saharawierne.
22. dec

Kontakt Enhedslisten

Landskontoret
Studiestræde 24, 1.
1455 København K
Tel. +45 33 93 33 24
CVR-nr. 18289393
[email protected]

Folketingsgruppen
Folketinget
DK-1240 København K
Tel. +45 33 37 50 50
[email protected]