Gå til hovedindhold

NSA-afsløring: Bødskov må forklare

Nye oplysninger peger tydeligt i retningen af amerikansk overvågning i Danmark. Justitsministeren må gribe ind, mener Enhedslisten.

Efter lang tids spekulationer er der nu konkrete oplysninger om, at den amerikanske efterretningstjeneste NSA overvåger i Danmark.

Det skriver Politiken på baggrund af en række lækkede NSA-dokumenter, der blev bragt i New York Times i weekenden. En talsmand fra NSA bekræfter overfor Politiken samarbejdet med partnere om at indhente udenlandske efterretninger.

Menneskerettighedsordfører, Nikolaj Villumsen, er bekymret over oplysningerne og kræver en forklaring fra justitsminister Morten Bødskov.

- Vi står nu med beviser for at den amerikanske spiontjeneste overvåger i Danmark. Det giver regeringen et forklaringsproblem. For enten foretages denne overvågning ulovligt eller også foregår den med regeringens villige accept. Begge dele er dybt foruroligende, siger han.

Datacentre i Danmark

Ifølge New York Times bruger den amerikanske efterregningstjeneste et særligt program til at overvåge, hvordan information bevæger sig på nettet. Avisen skriver, at USA skulle have datacentre i Tyskland, Polen og altså Danmark. Og det falder altså Enhedslisten for brystet.

- Det er ganske enkelt ikke i orden at den amerikanske efterretningstjeneste skal overvåge vores aktiviteter på internettet. Det er selve grundlaget i et retssamfund, som her er truet. Meget tyder på at regeringen har svigtet sin opgave med at værne om danskernes retssikkerhed, siger Nikolaj Villumsen.

Justitsminister Morten Bødskov gentager overfor Politiken det samme svar, regeringen tidligere har brugt, nemlig, at der ikke finder "ulovlig" overvågning sted i Danmark. Men det svar tager Nikolaj Villumsen sig ikke til takke med.

- Justitsministeren skylder befolkningen et klart svar i denne alvorlige sag. Jeg vil derfor bede ministeren redegøre for om regeringen har givet NSA lov at overvåge danskerne. Efter dagens afsløringer er det på tide at regeringen lægger kortene på bordet.

Anden skandale på få dage

Søndag kom det frem, at it-firmaet CSC samarbejder tæt med den amerikanske spiontjeneste, NSA. Samtidig står CSC for driften af statens it, som eksempelvis cpr-numre, SKAT og politiets database.

Og netop det, fik søndag Nikolaj Villumsen til at råbe vagt i gevær.

- Jeg synes situationen er dybt alarmerende. Jeg frygter at den amerikanske spiontjeneste, NSA, har adgang til eksempelvis vores cpr-oplysninger, skatteinformationer og politiets database, som alle styres af CSC. Det er fuldstændigt uholdbart.

Også sagen om CSC kræver Nikolaj Villumsen, at justitsminister Morten Bødskov må forholde sig til.

- Vi har brug for at justitsministeren garanterer at CSC ikke udleverer oplysninger til NSA og at der sikres tilstrækkelig kontrol. Men vi bør også overveje om aktiviteter af vital national sikkerhedsinteresse, som cpr-oplysninger og SKAT bør være på private hænder eller om de ikke burde lægges tilbage under offentlig kontrol, som før privatiseringen af Statens Datacentral til CSC i 1996.

 

Mandag, 25. november 2013 - 14:20

Aktuelt

Regeringen skal blankt afvise Mærsks revolverpolitik

Mærsk har i dag meddelt, at Mærsk i begyndelsen af 2017 vil begynde nedlukningen af Tyra-platformen og dermed store dele af Nordsøproduktionen.
30. dec

EL kalder socialministeren i samråd om social arv på baggrund af ny bog

Ny bog om social arv og ulighed viser, at de sidste 10 års indsatser for udsatte børn har begrænsede resultater. Især fattigdom blandt børnefamilier forhindrer, at indsatser i folkeskole, på ungdomsuddannelser m.v. ikke virker, konkluderer forskerne bag.
22. dec

EU-Marokko handelsaftalen underkendt af EU-domstolen

Afgørelsen kan få vidtrækkende konsekvenser for danske virksomheder, der har opereret i Vestsahara EU og Marokko kan ikke lave handelsaftaler, der omfatter Vestsahara, uden at inddrage saharawierne.
22. dec

Kontakt Enhedslisten

Landskontoret
Studiestræde 24, 1.
1455 København K
Tel. +45 33 93 33 24
CVR-nr. 18289393
[email protected]

Folketingsgruppen
Folketinget
DK-1240 København K
Tel. +45 33 37 50 50
[email protected]