Gå til hovedindhold

Nej til overskudslagre, ja til kvalitet

Enhedslisten vil sætte økologi på dagsordenen under de kommende finanslovsforhandlinger. Det skal give bedre produkter og dyrevelfærd, flere job, og gavne miljøet.

Venstre samt brancheorganisationen Landbrug og Fødevarer ønsker støtte til de svineproducenter, der aktuelt ikke kan afsætte kød til Kina og Rusland.

Det er den forkerte vej at gå, mener fødevareordfører Per Clausen.

Svineproduktionen har spillet fallit

Krisen i svinesektoren er et symptom på, at den nuværende produktionsform ikke længere virker. 

- Venstre og Landbrug og Fødevarer kræver nu støtte til de svineproducenter, som ikke mere kan komme af med deres produkter til Kina og Rusland, siger Per Clausen.

- Men vejen frem er selvsagt ikke nye overskudslagre og støtte til en produktion, som giver færre og færre arbejdspladser, massive dyrevelfærdsproblemer, og som truer både vores miljø og vores sundhed.

Økologi er den eneste vej frem

I stedet for at støtte en uholdbar produktionsform bør vi satse på økologi, der giver kvalitet, dyrevelfærd og arbejdspladser, mener fødevareordføreren. 

- Situationen er en oplagt anledning til at tage skeen i den anden hånd. Der bør satses massivt på økologisk omlægning af vores fødevareproduktion. I stedet for at konkurrere på at producere mere og mere billigere og billigere skal vi satse på kvalitet, god dyrevelfærd og miljømæssig bæredygtighed, siger han.

- Derfor møder Enhedslisten op til de kommende finanslovsforhandlinger med en omfattende plan for økologisk omlægning af dansk landbrug og fødevareproduktion. Planen omfatter også konkrete tiltag, der kan understøtte omlægningen af netop vores vores svineproduktion. Færre svin vil kunne give samme antal arbejdspladser og indtjening som i dag, men med langt bedre dyrevelfærd og miljømæssig bæredygtighed.

 

Tirsdag, 21. oktober 2014 - 14:12

Aktuelt

Regeringen skal blankt afvise Mærsks revolverpolitik

Mærsk har i dag meddelt, at Mærsk i begyndelsen af 2017 vil begynde nedlukningen af Tyra-platformen og dermed store dele af Nordsøproduktionen.
30. dec

EL kalder socialministeren i samråd om social arv på baggrund af ny bog

Ny bog om social arv og ulighed viser, at de sidste 10 års indsatser for udsatte børn har begrænsede resultater. Især fattigdom blandt børnefamilier forhindrer, at indsatser i folkeskole, på ungdomsuddannelser m.v. ikke virker, konkluderer forskerne bag.
22. dec

EU-Marokko handelsaftalen underkendt af EU-domstolen

Afgørelsen kan få vidtrækkende konsekvenser for danske virksomheder, der har opereret i Vestsahara EU og Marokko kan ikke lave handelsaftaler, der omfatter Vestsahara, uden at inddrage saharawierne.
22. dec

Kontakt Enhedslisten

Landskontoret
Studiestræde 24, 1.
1455 København K
Tel. +45 33 93 33 24
CVR-nr. 18289393
[email protected]

Folketingsgruppen
Folketinget
DK-1240 København K
Tel. +45 33 37 50 50
[email protected]