Gå til hovedindhold

Minister må gribe ind overfor brud på lægeløftet

- Det er grotesk, at sundhedsministeren forholder sig passiv i en situation, hvor det bliver dokumenteret at over 80 procent af speciallægerne bryder deres lægeløfte. Når ministeren ikke reagerer på dette soleklare brud på lovgivningen, efterlader det et klart indtryk af, at han i virkeligheden er enig i denne diskrimination mod arbejdsløse og pensionister, udtaler Per Clausen, sundhedsordfører for Enhedslisten i en kommentar til en undersøgelse, som viser at over 80 procent af alle speciallæger lader patienter med arbejde komme foran andre patienter.

- Jeg vil nu kræve et klart svar fra ministeren om han virkelig vil tillade dette diskriminerende lovbrud. Hvis han fastholder sin passivitet, vil Enhedslisten forsøge at skaffe et flertal for at tvinge ministeren til at gribe ind. Jeg har svært ved at forestille mig, at Dansk Folkeparti vil acceptere en sådan diskrimination over for pensionisterne, slutter Per Clausen.

Per Clausens spørgsmål til Sundhedsministeren:

Mener ministeren, det er lovligt, hvis læger tager hensyn til om mennesker er pensionister, arbejdsløse eller i arbejde, når det besluttes, hvem der skal tilbydes behandling først?

Vil ministeren tage initiativ til at sikre, at lægerne lever op til deres lægeløfte og ikke giver patienter med arbejde eller selvstændig virksomhed fortrinsret til behandling på sygehusene i forhold til pensionister og arbejdsløse, efter at et speciale fra Statskundskab ved Københavns Universitet ifølge Politiken den 8. marts 2009 har dokumenteret, at 80 procent af speciallægerne foretager en sådan diskrimination af syge og arbejdsløse?

Yderligere kommentarer:

Per Clausen

Tlf. 33 37 50 08

Mandag, 9. marts 2009 - 15:26

Aktuelt

Regeringen skal blankt afvise Mærsks revolverpolitik

Mærsk har i dag meddelt, at Mærsk i begyndelsen af 2017 vil begynde nedlukningen af Tyra-platformen og dermed store dele af Nordsøproduktionen.
30. dec

EL kalder socialministeren i samråd om social arv på baggrund af ny bog

Ny bog om social arv og ulighed viser, at de sidste 10 års indsatser for udsatte børn har begrænsede resultater. Især fattigdom blandt børnefamilier forhindrer, at indsatser i folkeskole, på ungdomsuddannelser m.v. ikke virker, konkluderer forskerne bag.
22. dec

EU-Marokko handelsaftalen underkendt af EU-domstolen

Afgørelsen kan få vidtrækkende konsekvenser for danske virksomheder, der har opereret i Vestsahara EU og Marokko kan ikke lave handelsaftaler, der omfatter Vestsahara, uden at inddrage saharawierne.
22. dec

Kontakt Enhedslisten

Landskontoret
Studiestræde 24, 1.
1455 København K
Tel. +45 33 93 33 24
CVR-nr. 18289393
[email protected]

Folketingsgruppen
Folketinget
DK-1240 København K
Tel. +45 33 37 50 50
[email protected]