Gå til hovedindhold

Minister i samråd om børnecheck

Enhedslisten finder det utåleligt, at EU får lov at diktere, hvordan regeringen skal administrere børnechecken, og indkalder derfor til samråd.

Det sker, efter skatteminster Benny Engelbrecht har opgivet at samle flertal for sit lovforslag om børnecheck til udlændinge. 

Socialordfører Finn Sørensen siger:

- Benny Engelbrecht har ikke gjort noget seriøst forsøg på at samle et flertal for sit lovforslag. Han havde muligheden under finanslovsforhandlingerne, men vi hørte ikke en lyd om børnecheck i den forbindelse. Han er åbenbart ligeglad med, at regeringen administrerer i strid med en dansk lov. For ham er EU-lovgivning vigtigere end alt andet. Det vidner ærligt talt om manglende respekt for det arbejde, vi laver i Folketinget.

- Enhedslistens tilbud fra foråret står ved magt: Vi vil stadig gerne hjælpe regeringen med at bære deres lovforslag igennem, hvis de vil være med til en markant styrkelse af kampen mod social dumping. Det kan f.eks. indebære pålæg om overenskomstmæssige vilkår i alle offentlige kontrakter med private virksomheder. Det kan også indebære lovgivning om kædeansvar eller ordentlig beskyttelse af lønmodtagerne ved udlicitering.

- Hvis regeringen ikke vil lave en aftale med os, så må vi stå fast på det lovforslag, vi selv fremsatte. EU skal ikke blande sig i danske velfærdsregler. Udenlandske arbejdere skal have samme rettigheder som danske lønmodtagere, hvis de altså opfylder samme pligter. Det har derimod aldrig været meningen med børnechecken, at den skulle sendes ud af landet. Og det er, hvad der står i den gældende lovtekst.


Finn Sørensen har stillet følgende spørgsmål til ministeren:

  • Ministeren bedes redegøre for, hvad han har gjort for at bringe overensstemmelse mellem dansk lovgivning og sin administration af børnechecken og dansk lovgivning, samt hvorfor ministeren accepterer, at EU skal diktere reglerne for den danske børnecheck

Aktuelt

Regeringen skal blankt afvise Mærsks revolverpolitik

Mærsk har i dag meddelt, at Mærsk i begyndelsen af 2017 vil begynde nedlukningen af Tyra-platformen og dermed store dele af Nordsøproduktionen.
30. dec

EL kalder socialministeren i samråd om social arv på baggrund af ny bog

Ny bog om social arv og ulighed viser, at de sidste 10 års indsatser for udsatte børn har begrænsede resultater. Især fattigdom blandt børnefamilier forhindrer, at indsatser i folkeskole, på ungdomsuddannelser m.v. ikke virker, konkluderer forskerne bag.
22. dec

EU-Marokko handelsaftalen underkendt af EU-domstolen

Afgørelsen kan få vidtrækkende konsekvenser for danske virksomheder, der har opereret i Vestsahara EU og Marokko kan ikke lave handelsaftaler, der omfatter Vestsahara, uden at inddrage saharawierne.
22. dec

Kontakt Enhedslisten

Landskontoret
Studiestræde 24, 1.
1455 København K
Tel. +45 33 93 33 24
CVR-nr. 18289393
[email protected]

Folketingsgruppen
Folketinget
DK-1240 København K
Tel. +45 33 37 50 50
[email protected]