Gå til hovedindhold

Målløs over forslag om at stjæle fra arbejdsløse

Regeringen bekræfter, at skattereformen vil tage penge fra arbejdsløse og førtidspensionister for at finansiere topskattelettelser. Johanne Schmidt-Nielsen er chokeret.

- Jeg har næsten ikke ord for, hvor usympatisk det er, at man vil lade sygeplejersken og slagteriarbejderen, der har fået en fyreseddel, betale for skattelettelser, der blandt andet går til nogle af de mest velhavende danskere.

Ren CEPOS-politik

- Det her er det mest vanvittige, jeg har set fra denne regering. De vil tage penge fra de grupper, der har mindst – arbejdsløse og mennesker med handicap - og bruge dem på skattelettelser til advokaten, overlægen og gymnasielæreren. Det kan ikke blive mere asocialt. Det er ren CEPOS-politik.

Johanne Schmidt-Nielsen kritiserer regeringen, der gennem ti år vil udhule overførselsindkomsterne mere og mere, for vælgerbedrag.

- Ikke engang de Radikale annoncerede dette før valget. Ingen har sagt, at man vil skære i ydelserne til arbejdsløse og førtidspensionister. De har tværtimod klart afvist lignende forslag i fortiden. 

Enhedslisten tager kke penge fra bunden

Johanne Schmidt-Nielsen gør det klart, at en skattereform med Enhedslisten forudsætter, at forringelserne for arbejdsløse og andre grupper fjernes.

- Enhedslisten vil under ingen omstændigheder medvirke til at tage penge fra de mennesker der er ramt af arbejdsløshed, sygdom eller handicap for at bruge dem på skattelettelser til mere velhavende grupper. Det er fuldstændig udelukket, fastslår hun.

- Det vil blive et af vores hovedkrav i forhandlingerne, at det er toppen af Danmark, og ikke bunden af Danmark, der betaler for skattelettelserne. 

Søndag, 27. maj 2012 - 10:23

Emner

Aktuelt

Regeringen skal blankt afvise Mærsks revolverpolitik

Mærsk har i dag meddelt, at Mærsk i begyndelsen af 2017 vil begynde nedlukningen af Tyra-platformen og dermed store dele af Nordsøproduktionen.
30. dec

EL kalder socialministeren i samråd om social arv på baggrund af ny bog

Ny bog om social arv og ulighed viser, at de sidste 10 års indsatser for udsatte børn har begrænsede resultater. Især fattigdom blandt børnefamilier forhindrer, at indsatser i folkeskole, på ungdomsuddannelser m.v. ikke virker, konkluderer forskerne bag.
22. dec

EU-Marokko handelsaftalen underkendt af EU-domstolen

Afgørelsen kan få vidtrækkende konsekvenser for danske virksomheder, der har opereret i Vestsahara EU og Marokko kan ikke lave handelsaftaler, der omfatter Vestsahara, uden at inddrage saharawierne.
22. dec

Nyheder fra kommuner, regioner og udvalg

Kontakt Enhedslisten

Landskontoret
Studiestræde 24, 1.
1455 København K
Tel. +45 33 93 33 24
CVR-nr. 18289393
[email protected]

Folketingsgruppen
Folketinget
DK-1240 København K
Tel. +45 33 37 50 50
[email protected]