Gå til hovedindhold

Mærsk skal ikke fredes

Enhedslisten er klar til at udfordre den Nordsø-aftale, som regeringen og kammeradvokaten har dømt urørlig.

Nordsø-aftalen fra 2003 giver Mærsk utroligt gunstige skatteforhold sammenlignet med olieaftalerne i fx nabolandet Norge. Derfor fik regeringen på Enhedslistens opfordring set aftalen efter i sømmene.

Regeringen freder Mærsk

Desværre konkluderer kammeradvokaten, at aftalen er urørlig. Derfor har regeringen opgivet at ændre bare det mindste på beskatningen af Mærsks oliekonsortium, der står for ca. 85 pct. af de danske olieaktiviteter i Nordsøen.

Det finder finansordfører Frank Aaen uacceptabelt.

- Vi er ikke tilfredse med, at regeringen har bøjet sig for, at der ikke kan ændres på 2003-aftalen. Jeg har noteret mig, at man ikke vil udlevere de juridiske argumenter i sagen, og det kan der måske være en god grund til.

Enhedslisten forlanger en second opinion

Det springende punkt er, om forudsætningerne har ændret sig, siden 2003-aftalen blev indgået. Det mener kammeradvokaten ikke, at de har, selvom oliepriserne og prognoserne er helt anderledes i dag.

- Konklusionen er egentlig ikke overraskende, for det er jo tit sådan, at den, der bestiller en undersøgelse, får det resultat, vedkommende gerne vil have, påpeger Frank Aaen.

- Derfor vil vi i Enhedslisten sikre, at der kommer en second opinion i sagen. Lige nu bliver der lagt alt for lidt vægt på den klare politiske opbakning, der har været til at genforhandle aftalen. Den vil vi holde fast i.

Tirsdag, 12. marts 2013 - 10:34

Emner

Aktuelt

Regeringen skal blankt afvise Mærsks revolverpolitik

Mærsk har i dag meddelt, at Mærsk i begyndelsen af 2017 vil begynde nedlukningen af Tyra-platformen og dermed store dele af Nordsøproduktionen.
30. dec

EL kalder socialministeren i samråd om social arv på baggrund af ny bog

Ny bog om social arv og ulighed viser, at de sidste 10 års indsatser for udsatte børn har begrænsede resultater. Især fattigdom blandt børnefamilier forhindrer, at indsatser i folkeskole, på ungdomsuddannelser m.v. ikke virker, konkluderer forskerne bag.
22. dec

EU-Marokko handelsaftalen underkendt af EU-domstolen

Afgørelsen kan få vidtrækkende konsekvenser for danske virksomheder, der har opereret i Vestsahara EU og Marokko kan ikke lave handelsaftaler, der omfatter Vestsahara, uden at inddrage saharawierne.
22. dec

Kontakt Enhedslisten

Landskontoret
Studiestræde 24, 1.
1455 København K
Tel. +45 33 93 33 24
CVR-nr. 18289393
[email protected]

Folketingsgruppen
Folketinget
DK-1240 København K
Tel. +45 33 37 50 50
christian[email protected]