Gå til hovedindhold

Lov skal stoppe misbrug af børnecheck

Via et et færdigt lovforslag vil Enhedslisten tvinge regeringen til at følge Folketingets ønske om at lade børnechecken blive i Danmark, så den ikke misbruges til social dumping.

Det er yderst uhørt at partier uden for regeringen, som ikke har ministerier til hjælp, fremsætter færdige lovforslag. Normalt kommer de med enkle beslutningsforslag, som siden kan blive videreudviklet til lovforslag.

Regeringen skal tvinges til at lytte til Folketinget

De Konservative har allerede stillet et beslutningsforslag, som pålægger regeringen, at følge Folketingets beslutninger om børnechecken. Regeringen har imidlertid allerede meldt ud, at de vil ignorere det, eftersom beslutningsforslag ikke er statsretsligt bindende.

Det er til gengæld lovforslag. Derfor stiller Enhedslisten nu ét, der skal begrænse børnechecken til børn bosat i Danmark.

- Regeringen har meldt ud, at de ikke vil følge det beslutningsforslag som er fremsat. Det mener jeg er langt ude rent demokratisk. Derfor tager vi nu det naturlige næste skridt: Nemlig at stille et lovforslag, som regeringen skal følge, forklarer Johanne Schmidt-Nielsen.

Det handler om at bremse social dumping

For Enhedslisten er det afgørende at sætte en stopper for misbruget af børnechecken til social dumping.

- Vores lovforslag medfører, at børnecheck kan udbetales til børn, der bor her i Danmark, uanset hvor deres forældre kommer fra. Når vi synes, det er vigtigt, at børnechecken ikke kan sendes ud af landet, så er det fordi, vi ved, at den ordning misbruges af arbejdsgivere til social dumping, siger Johanne Schmidt-Nielsen.

- Men hele diskussionen handler også om, hvorvidt EU eller det danske folketing skal bestemme, hvordan vi indretter vores velfærdssamfund og arbejdsmarked. Regeringen har desværre lagt sig fladt ned over for EU. I Enhedslisten mener vi derimod ikke, at embedsmænd i EU skal kunne overtrumfe et flertal i folketinget.

Johanne Schmidt-Nielsen understreger dog, at hun stadig er åben over for at forhandle med regeringen, hvis den er villig til at tage problemet med social dumping alvorligt.

Torsdag, 20. marts 2014 - 11:33

Emner

Aktuelt

Regeringen skal blankt afvise Mærsks revolverpolitik

Mærsk har i dag meddelt, at Mærsk i begyndelsen af 2017 vil begynde nedlukningen af Tyra-platformen og dermed store dele af Nordsøproduktionen.
30. dec

EL kalder socialministeren i samråd om social arv på baggrund af ny bog

Ny bog om social arv og ulighed viser, at de sidste 10 års indsatser for udsatte børn har begrænsede resultater. Især fattigdom blandt børnefamilier forhindrer, at indsatser i folkeskole, på ungdomsuddannelser m.v. ikke virker, konkluderer forskerne bag.
22. dec

EU-Marokko handelsaftalen underkendt af EU-domstolen

Afgørelsen kan få vidtrækkende konsekvenser for danske virksomheder, der har opereret i Vestsahara EU og Marokko kan ikke lave handelsaftaler, der omfatter Vestsahara, uden at inddrage saharawierne.
22. dec

Nyheder fra kommuner, regioner og udvalg

Nyt fra afdelingen
13. aug – Frederikshavn
Ansvaret for dagpengenes fald
10. aug – Frederikshavn
68 er mere end nok
9. jul – Fagligt Landsudvalg
På vej mod en ny socialreform?
7. jul – Frederikshavn

Kontakt Enhedslisten

Landskontoret
Studiestræde 24, 1.
1455 København K
Tel. +45 33 93 33 24
CVR-nr. 18289393
[email protected]

Folketingsgruppen
Folketinget
DK-1240 København K
Tel. +45 33 37 50 50
[email protected]