Gå til hovedindhold

LO-FTF-forslag er tvangslæsning for Mette Frederiksen

Enhedslisten roser udspillet fra LO og FTF, der kommer med konkrete forslag til at forbedre vilkårene for borgere på kanten af arbejdsmarkedet.

Forslagene fokuserer både på unge, langtidssyge og mennesker med handikap, der alle er blevet hårdt ramt af regeringens mange reformer. 

Socialordfører Finn Sørensen siger:

- Udspillet fra LO og FTF burde være tvangslæsning for en beskæftigelsesminister. Her er en sand overflod af gode konkrete forslag, der kan give reel hjælp til unge, til langtidssyge, til mennesker med handicap, når det drejer sig om at blive hjulpet tilbage på arbejdsmarkedet og få bedre retssikkerhed. Det gælder forslaget om at bruge revalideringen mere. Det gælder forslaget om give borgerne ret til ressourceforløb. Forslaget om adgang til sygedagpenge til de langtidssyge, indtil de kan komme i jobafklaringsforløb. Og om at sikre uddannelsesgaranti til de unge kontanthjælpsmodtagere.

- LO og FTF fortjener stor ros for at være gået sammen om udspillet. Deres forslag sætter fingeren på de fleste af de fejl, der er begået med reformerne af førtidspension, fleksjob, kontanthjælp og sygedagpenge. Desværre kritiserer de ikke det faktum, at reformerne betyder en drastisk indtægtsnedgang for tusindvis af mennesker, der i forvejen ikke er i stand til at forsøge sig selv. Det er også ærgerligt, at LO og FTF adresserer alle deres krav til Carsten Koch-udvalget i stedet for at kræve dem gennemført her og nu. Så indviklet er det jo heller ikke, og med Carsten Kochs kommissorium er der ikke meget af det, der bliver tilgodeset.

- Det skal ikke forhindre Enhedslisten i at stille en række af de gode forslag som led i forhandlingerne om Finanslov 2015. Jeg har derfor allerede stillet beskæftigelsesminister Mette Frederiksen et §20-spørgsmål, hvori hun bedes tilkendegive sin holdning til de konkrete forslag her og nu, så hun er velforberedt, når vi mødes ved forhandlingsbordet!

Mandag, 29. september 2014 - 14:13

Aktuelt

Regeringen skal blankt afvise Mærsks revolverpolitik

Mærsk har i dag meddelt, at Mærsk i begyndelsen af 2017 vil begynde nedlukningen af Tyra-platformen og dermed store dele af Nordsøproduktionen.
30. dec

EL kalder socialministeren i samråd om social arv på baggrund af ny bog

Ny bog om social arv og ulighed viser, at de sidste 10 års indsatser for udsatte børn har begrænsede resultater. Især fattigdom blandt børnefamilier forhindrer, at indsatser i folkeskole, på ungdomsuddannelser m.v. ikke virker, konkluderer forskerne bag.
22. dec

EU-Marokko handelsaftalen underkendt af EU-domstolen

Afgørelsen kan få vidtrækkende konsekvenser for danske virksomheder, der har opereret i Vestsahara EU og Marokko kan ikke lave handelsaftaler, der omfatter Vestsahara, uden at inddrage saharawierne.
22. dec

Kontakt Enhedslisten

Landskontoret
Studiestræde 24, 1.
1455 København K
Tel. +45 33 93 33 24
CVR-nr. 18289393
[email protected]

Folketingsgruppen
Folketinget
DK-1240 København K
Tel. +45 33 37 50 50
[email protected]