Gå til hovedindhold

Line Barfods tale om fattigdom

Her kan du læse folketingsmedlem Line Barfods tale om fattigdom:

Dit barn har mellemørebetændelse og du skal købe medicin. Men medicin koster penge, så du må vælge: Vil du købe medicin til dit syge barn eller aftensmad til alle tre børn og dig selv?

Den situation står mange fattige forældre i. Og vi snakker ikke om fattige udviklingslande i Afrika eller Asien. Nej det er i Danmark, her lige omkring os, at familier er så fattige at de nogle gange må vælge mellem medicin og mad.

Antallet af familier der bliver sat ud af deres lejlighed på grund af huslejerestance er mere end fordoblet i de ti år, Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti har været ved magten.

Det er fuldstændig urimeligt at fattige bliver sat ud af deres hjem samtidig med at de rige bliver forgyldt og kan bygge store palæer.

Det er lykkedes at få Socialdemokraterne, SF og Radikale med på at fattigdomsydelserne skal fjernes, når vi får et nyt flertal. Starthjælpen, Kontanthjælpsloftet og 450-timers loftet bliver fjernet så alle der i dag får nedsatte ydelser, fremover får fuld kontanthjælp. Det er for mig en af de allervigtigste ting der kommer til at ske når vi får et nyt flertal. Det er afgørende at få de mange børn og voksne ud af fattigdom.

Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti har ikke kun indført fattigdomsydelserne for at være onde ved indvandrere, som rammes af de lave ydelser. Nej de ønsker også at presse lønningerne. Når mennesker er bange for at havne i dyb fattigdom, så er de mere tilbageholdende med at kræve ordentlige løn- og arbejdsforhold. Derfor er en afskaffelse af fattigdomsydelserne også afgørende for fagbevægelsens styrke.

Men vi er nødt til at være meget hurtige. Den første juli træder skærpelsen af 450 timers reglen i kraft. Og det vil betyde at tusindvis af mennesker kommer til at stå i en helt umulig økonomisk situation. Alene i København står op mod 800 mennesker til at miste deres kontanthjælp, fordi de ikke har kunnet finde arbejde i mindst 450 timer.

Så hvis statsministeren tager sig sammen og udskriver valg inden sommerferien, så vil vi kræve af Helle Thorning og Villy Søvndal at de straks skal sikre at disse tusindvis af mennesker ikke bliver ramt af 450 timers reglen, men kan beholde deres kontanthjælp og blive i deres bolig. Også selvom det betyder at folketinget får udskudt sin sommerferie.

Jeg er rigtig glad for at Socialdemokraterne, SF og Radikale er med på at afskaffe starthjælp, kontanthjælpsloft og 450 timers regel. Men der er en anden fattigdomsydelse, som vi endnu ikke har kunnet få dem med på at afskaffe. Det er ungeydelsen, hvor unge kun får halv kontanthjælp. Selvom der ikke findes nogen butikker hvor unge kan købe mad til halv pris.

Folketinget har fastsat at man normalt skal have ca. 5.380 kr. til mad, tøj, og så videre, når man har betalt sine boligudgifter. For det er hvad det koster at leve i Danmark.

Når en ung har betalt sine boligafgifter, så har de normalt kun mellem 1.500 og 2.000 kr. tilbage til mad og alle andre udgifter. Det ødelægger og nedbryder de unge og gør dem i hvert fald ikke i stand til hverken at få arbejde eller komme i gang med uddannelse.

Jeg kan love at vi vil arbejde hårdt for at få afskaffet også denne fattigdomsydelse. Vi bliver ved og ved ligesom vi gjorde med starthjælpen, kontanthjælpsloftet og 450-timers reglen.

Vi bor i et af verdens rigeste lande. Vi kræver at fattigdom bliver afskaffet i Danmark. Vi skal sikre at alle har en indkomst, der er så høj at man kan leve af den. Det er på høje tid at vi begynder at tage fra de rige og give til de fattige.

 

Fredag, 20. maj 2011 - 18:07

Aktuelt

Regeringen skal blankt afvise Mærsks revolverpolitik

Mærsk har i dag meddelt, at Mærsk i begyndelsen af 2017 vil begynde nedlukningen af Tyra-platformen og dermed store dele af Nordsøproduktionen.
30. dec

EL kalder socialministeren i samråd om social arv på baggrund af ny bog

Ny bog om social arv og ulighed viser, at de sidste 10 års indsatser for udsatte børn har begrænsede resultater. Især fattigdom blandt børnefamilier forhindrer, at indsatser i folkeskole, på ungdomsuddannelser m.v. ikke virker, konkluderer forskerne bag.
22. dec

EU-Marokko handelsaftalen underkendt af EU-domstolen

Afgørelsen kan få vidtrækkende konsekvenser for danske virksomheder, der har opereret i Vestsahara EU og Marokko kan ikke lave handelsaftaler, der omfatter Vestsahara, uden at inddrage saharawierne.
22. dec

Kontakt Enhedslisten

Landskontoret
Studiestræde 24, 1.
1455 København K
Tel. +45 33 93 33 24
CVR-nr. 18289393
[email protected]

Folketingsgruppen
Folketinget
DK-1240 København K
Tel. +45 33 37 50 50
[email protected]