Gå til hovedindhold

Lige vilkår – også for dagpenge

Enhedslisten kræver, at EU blander sig uden om de danske dagpengereglerne.

En EU-dom mod de finske a-kasseregler vil også ramme Danmark med mindre regeringen står fast. Det opfordrer Enhedslisten dem til via et beslutningsforslag om, at udenlandske arbejdere skal følge danske regler for optjening af dagpengeret.

Mette Frederiksen må slå i bordet

Finn Sørensen, ordfører for EU-arbejdsmarkedspolitik, understreger, at dagpenge i Danmark skal optjenes på danske vilkår. Et år for danskere og kun tre måneder for udenlandske lønmodtagere er ikke rimeligt.

- Det duer ikke at henvise til optjeningsperioder i andre EU-lande, når retten til understøttelse optjene på helt andre betingelser end i Norden. I Danmark betaler vi fx et meget højt A-kasse-kontingent, siger han.

- Mette Frederiksen må derfor slå i bordet og kræve, at EU blander sig uden om. S, V og K har gang på gang lovet os, at medlemskabet af EU ikke ville påvirke vores regler om velfærd og arbejdsmarked. Nu må de indfri løftet.

EU kan udhule velfærden igen og igen 

Christian Juhl, der er kandidat til EU-parlamentet for Folkebevægelsen mod EU, tilføjer, at vores velfærd og arbejdsmarkedsregler vil blive udfordret igen og igen, med mindre social sikring kommer på EU's dagsorden.

- EU’s indre marked blev vedtaget alene for at sikre markedsrettigheder, nemlig fri bevægelighed for kapital, arbejdskraft og varer. Med det snævre udgangspunkt vil velfærdssamfund som det danske komme under pres og opleve social dumping, siger han.

- Vi har allerede set det med børnechecken, nu dagpengene, og i Tyskland er det kontanthjælpen, som EU skaber problemer for. Sådan vil det blive ved, med mindre EU får en social protokol, der sikrer, at arbejderrettighederne får forrang for markedsrettigheder. Det er afgørende.


Læs Enhedslistens forslag om at sikre lige vilkår for optjening af dagpenge.

Søndag, 2. marts 2014 - 11:41

Aktuelt

Regeringen skal blankt afvise Mærsks revolverpolitik

Mærsk har i dag meddelt, at Mærsk i begyndelsen af 2017 vil begynde nedlukningen af Tyra-platformen og dermed store dele af Nordsøproduktionen.
30. dec

EL kalder socialministeren i samråd om social arv på baggrund af ny bog

Ny bog om social arv og ulighed viser, at de sidste 10 års indsatser for udsatte børn har begrænsede resultater. Især fattigdom blandt børnefamilier forhindrer, at indsatser i folkeskole, på ungdomsuddannelser m.v. ikke virker, konkluderer forskerne bag.
22. dec

EU-Marokko handelsaftalen underkendt af EU-domstolen

Afgørelsen kan få vidtrækkende konsekvenser for danske virksomheder, der har opereret i Vestsahara EU og Marokko kan ikke lave handelsaftaler, der omfatter Vestsahara, uden at inddrage saharawierne.
22. dec

Kontakt Enhedslisten

Landskontoret
Studiestræde 24, 1.
1455 København K
Tel. +45 33 93 33 24
CVR-nr. 18289393
[email protected]

Folketingsgruppen
Folketinget
DK-1240 København K
Tel. +45 33 37 50 50
[email protected]