Gå til hovedindhold

Landbrugskrise skal bruges til fornyelse og omstilling

- Dansk landbrug er ifølge nye tal fra EU økonomisk i frit fald og har længe været miljømæssigt totalt ubæredygtigt. Denne alvorlige situation kræver en grøn revolution i stedet for flere lapperier. Derfor foreslår Enhedslisten en jordreform, der kan løse landbrugets gældskrise og en markant økologisk omstilling, udtaler Per Clausen, fødevareordfører for Enhedslisten.

- I den nuværende situation, hvor flere års markante stigninger på landbrugsjorden er blevet erstattet med prisfald, bør staten gå ind og opkøbe jord. Denne jord skal stilles til rådighed for landmænd, der er indstillet på at gennemføre en økologisk omlægning af produktionen, på gunstige vilkår, fortsætter Per Clausen.

- Sammen med øget støtte til omlægning af landbrug til økologi og en offentlig indkøbspolitik, som fokuserer på økologiske indkøb, kan dette føre til, at den nuværende krise for det traditionelle industrilandbrug kan vendes til en positiv udvikling, hvor udviklingen af dansk landbrug bliver et led i en løsning af miljø og klimaproblemer, siger Per Clausen.

- Alle oppositionens partier har i løbet af de seneste år tilsluttet sig ønsket om økologisk omstilling. Derfor håber vi i Enhedslisten, at en sådan plan kan blive end del af en ny regerings miljø- og fødevarepolitik, slutter Per Clausen.

Yderligere kommentarer:

Per Clausen

Tlf. 33 37 50 08  

Torsdag, 2. april 2009 - 13:32

Aktuelt

Regeringen skal blankt afvise Mærsks revolverpolitik

Mærsk har i dag meddelt, at Mærsk i begyndelsen af 2017 vil begynde nedlukningen af Tyra-platformen og dermed store dele af Nordsøproduktionen.
30. dec

EL kalder socialministeren i samråd om social arv på baggrund af ny bog

Ny bog om social arv og ulighed viser, at de sidste 10 års indsatser for udsatte børn har begrænsede resultater. Især fattigdom blandt børnefamilier forhindrer, at indsatser i folkeskole, på ungdomsuddannelser m.v. ikke virker, konkluderer forskerne bag.
22. dec

EU-Marokko handelsaftalen underkendt af EU-domstolen

Afgørelsen kan få vidtrækkende konsekvenser for danske virksomheder, der har opereret i Vestsahara EU og Marokko kan ikke lave handelsaftaler, der omfatter Vestsahara, uden at inddrage saharawierne.
22. dec

Kontakt Enhedslisten

Landskontoret
Studiestræde 24, 1.
1455 København K
Tel. +45 33 93 33 24
CVR-nr. 18289393
[email protected]

Folketingsgruppen
Folketinget
DK-1240 København K
Tel. +45 33 37 50 50
[email protected]