Gå til hovedindhold

Lad handling følge ord, Helle

Johanne Schmidt-Nielsen glæder sig over åbningstalens ord om fællesskab, men opfordrer statsministeren til at lade ordene følge af handling.

- Jeg synes det er positivt, at Statsministeren betoner et stærkt fællesskab som udgangspunkt for et godt samfund. Problemet er bare, at regeringen med sine reformer har skadet det selv samme fællesskab, siger den politiske ordfører.

Udsatte borgere har fået det sværere

Forringelserne for arbejdsløse, sygemeldte og mennesker med handicap undergraver den tryghed, som er nødvendig for det stærke fællesskab, som statsministeren talte om.

- Fællesskabet er især svækket som følge af de store nedskæringer på den borgernære velfærd, som er rullet ud over landet gennem de sidste fem år, siger Johanne Schmidt-Nielsen.

- Vores får dårligere omsorg, og vores børn går i børnehaver og vuggestuer, hvor der er blevet længere mellem de voksne.

Finanslovsforhandlingerne er et sted at starte

Mange danskere har formentlig svært ved at få øje på de "klare sociale forbedringer", som Helle Thorning gav regeringen æren for, mener Johanne Schmidt-Nielsen

- Jeg tror fx ikke, at de unge arbejdsløse, der skal leve for det halve på grund af kontanthjælpsreformen, oplever det som en forbedring, påpeger hun.

- Derfor er min opfordring til statsministeren: Lad ordene om fællesskab og solidaritet følge af handling. Genopret velfærden og omsorgen for vores ældre og børn. Stop den voksende økonomiske ulighed. Bekæmp arbejdsløsheden. Et godt sted at starte er til finanslovsforhandlinger.

Aktuelt

Regeringen skal blankt afvise Mærsks revolverpolitik

Mærsk har i dag meddelt, at Mærsk i begyndelsen af 2017 vil begynde nedlukningen af Tyra-platformen og dermed store dele af Nordsøproduktionen.
30. dec

EL kalder socialministeren i samråd om social arv på baggrund af ny bog

Ny bog om social arv og ulighed viser, at de sidste 10 års indsatser for udsatte børn har begrænsede resultater. Især fattigdom blandt børnefamilier forhindrer, at indsatser i folkeskole, på ungdomsuddannelser m.v. ikke virker, konkluderer forskerne bag.
22. dec

EU-Marokko handelsaftalen underkendt af EU-domstolen

Afgørelsen kan få vidtrækkende konsekvenser for danske virksomheder, der har opereret i Vestsahara EU og Marokko kan ikke lave handelsaftaler, der omfatter Vestsahara, uden at inddrage saharawierne.
22. dec

Kontakt Enhedslisten

Landskontoret
Studiestræde 24, 1.
1455 København K
Tel. +45 33 93 33 24
CVR-nr. 18289393
[email protected]

Folketingsgruppen
Folketinget
DK-1240 København K
Tel. +45 33 37 50 50
[email protected]