Gå til hovedindhold

Løs solcelleproblemet

Udbygningen af solceller ser aktuelt ud til at bryde sammen. Regeringen må gribe ind.

Energiordfører Per Clausen udtaler:

- Mens regeringen forholder sig passivt, og højrefløjen afviser at mødes i energiforligskredsen, ser udbygningen med solceller ud til at bryde totalt sammen på grund af absurde regler, langsommelig behandling i EU og almindeligt kaos. Derfor kræver Enhedslisten nu, at der hurtigt indkaldes til et forhandlingsmøde for at drøfte situationen for udbygningen af solceller

- Urimelige fortolkninger af reglerne for etablering af solceller i den almene boligsektor ser ud til at stoppe udbygningen med solceller, før den overhovedet kom i gang. Aflysning af et aftalt møde, hvor vi skulle have diskuteret en udvidelse af kommunernes mulighed for at opsætte solceller. Langsommelig behandling af nye støtteregler for solceller i EU. Det er alt sammen forhold, der truer med at sætte en effektiv stopper for opsætning af solceller i Danmark.

- Solenergi er et vigtigt og nødvendigt supplement til vindenergi, hvis vi skal blive uafhængige af fossile brændstoffer. Derfor er det nødvendigt, at klimaministeren hurtigt tager initiativ til at samle partierne bag energiforliget til en drøftelse af denne alvorlige situation.

Onsdag, 30. april 2014 - 11:37

Aktuelt

Regeringen skal blankt afvise Mærsks revolverpolitik

Mærsk har i dag meddelt, at Mærsk i begyndelsen af 2017 vil begynde nedlukningen af Tyra-platformen og dermed store dele af Nordsøproduktionen.
30. dec

EL kalder socialministeren i samråd om social arv på baggrund af ny bog

Ny bog om social arv og ulighed viser, at de sidste 10 års indsatser for udsatte børn har begrænsede resultater. Især fattigdom blandt børnefamilier forhindrer, at indsatser i folkeskole, på ungdomsuddannelser m.v. ikke virker, konkluderer forskerne bag.
22. dec

EU-Marokko handelsaftalen underkendt af EU-domstolen

Afgørelsen kan få vidtrækkende konsekvenser for danske virksomheder, der har opereret i Vestsahara EU og Marokko kan ikke lave handelsaftaler, der omfatter Vestsahara, uden at inddrage saharawierne.
22. dec

Kontakt Enhedslisten

Landskontoret
Studiestræde 24, 1.
1455 København K
Tel. +45 33 93 33 24
CVR-nr. 18289393
[email protected]

Folketingsgruppen
Folketinget
DK-1240 København K
Tel. +45 33 37 50 50
[email protected]