Gå til hovedindhold

Kontanthjælpen er ikke for høj

Kontanthjælpsmodtagere er atter sat i gabestok – denne gang fordi de modtager de samme tilskud til børn og bolig som andre enlige forsørgere, der er så heldige at have et arbejde. Men kontanthjælpen er ikke for høj, tværtimod, fastslår Finn Sørensen.

Det politiske spin kører igen, og der er brug for faktatjek, påpeger socialordfører Finn Sørenen:

- Denne gang forlyder det, at man kan få 23.000 kr i kontanthjælp. Det er ikke korrekt. Kontanthjælp er altid kr. 10.500 kr. for en enlig og kr. 13.952 kr. for forsørgere.

Børnetilskud forudsætter børn - ikke kontanthjælp

Nu er der anden offentlig hjælp i verden end kontanthjælp. I Danmark får alle forsørgere, uanset indtægt, børnecheck, og enlige forsørgere får børnetilskud. Desuden er der mulighed for at få økonomisk friplads i daginstitutionen til børnene.

- Disse ydelser forudsætter, at man har børn - ikke at man er på kontanthjælp, forklarer Finn Sørensen.

- Afhængig af hvor mange børn man har, kan det godt løbe op til 23.000 kr. Men kontanthjælpen udgør altså kr. 13.952 kr. for en enlig forsørger, punktum. Og mennesker med bare en smule formue, friværdi i huset eller fx en bil af en vis værdi kan slet ikke modtage kontanthjælp.

Danskerne lader sig ikke narre

Efter et år med en ophidset debat om Carinas økonomi og om Roberts lyst til at arbejde glæder det Finn Sørensen, at de fleste danskere har holdt hovedet koldt.

- En undersøgelse foretaget for DR viser, at 50 % af danskerne mener, at kontanthjælpen er passende, mens kun 10 % mener, at den er for høj. Ja, 25 % af danskerne mener faktisk, at kontanthjælpen er for lav, siger han.

- Det er Enhedslisten enige med danskerne i. Derfor er vi i det nye år klar til forhandlinger om en reform af kontanthjælpen - ikke for at skære i kontanthjælpen, men for at sikre reelle arbejdspladser, relevant uddannelse og bedre vilkår for kontanthjælpsmodtagere.

Lørdag, 29. december 2012 - 16:38

Aktuelt

Regeringen skal blankt afvise Mærsks revolverpolitik

Mærsk har i dag meddelt, at Mærsk i begyndelsen af 2017 vil begynde nedlukningen af Tyra-platformen og dermed store dele af Nordsøproduktionen.
30. dec

EL kalder socialministeren i samråd om social arv på baggrund af ny bog

Ny bog om social arv og ulighed viser, at de sidste 10 års indsatser for udsatte børn har begrænsede resultater. Især fattigdom blandt børnefamilier forhindrer, at indsatser i folkeskole, på ungdomsuddannelser m.v. ikke virker, konkluderer forskerne bag.
22. dec

EU-Marokko handelsaftalen underkendt af EU-domstolen

Afgørelsen kan få vidtrækkende konsekvenser for danske virksomheder, der har opereret i Vestsahara EU og Marokko kan ikke lave handelsaftaler, der omfatter Vestsahara, uden at inddrage saharawierne.
22. dec

Kontakt Enhedslisten

Landskontoret
Studiestræde 24, 1.
1455 København K
Tel. +45 33 93 33 24
CVR-nr. 18289393
[email protected]

Folketingsgruppen
Folketinget
DK-1240 København K
Tel. +45 33 37 50 50
[email protected]