Gå til hovedindhold

Konklusion på Bødskov-sagen

Enhedslisten har taget initiativ til at tildele Statsministeriet og statsministeren kritik for deres håndtering af Bødskov-sagen.

Bødskov-sagen betød, at justitsministeren måtte gå af som konsekvens af, at han havde løjet over for Folketingets retsudvalg. Men også Statsministeriets rolle i sagen har været under lup i et samråd med statsminister Helle Thorning-Schmidt.

Statsministeriet løj ikke

Retsordfører Pernille Skipper deltog i samrådet og mener, at Enhedslisten efterhånden har fået tilstrækkeligt indblik i sagen.

- Med de oplysninger, som er kommet frem, er der ikke grundlag for at antage, at statsministeren eller Statsministeriet aktivt har medvirket til at konstruere eller dække over den løgn om årsagen til aflysningen af Christiania-besøget, som gjorde, at vi erklærede mistillid til den tidligere justitsminister, siger hun.

- Tværtimod ser det ud som om, Justitsministeriet og Morten Bødskov også tilbageholdt informationer for Statsministeriet. Ansvaret for at konstruere en løgn og misinformere Folketinget ligger altså hos Justitsministeriet og hos den afgåede justitsminister, ikke hos statsministeren eller Statsministeriet.

Kritik af to forhold i Statsministeriet

Selvom sagen nu er fuldt belyst og Statsministeriet frifundet, så må visse beklagelige forhold alligevel udløse kritik.

- Efter vores mening burde alarmklokkerne have ringet hos Statsministeret, da justitsministerens forklaringen den 19. november bliver ændret i den endelige pressemeddelelse i forhold til de udkast, som Statsministeriet tidligere havde set, påpeger Pernille Skipper.

- Man burde have gjort mere for at sikre sig, at justitsministerens information til offentligheden og retsudvalget denne gang var korrekt og fyldestgørende. På den baggrund har vi i Enhedslisten taget initiativ til, at retsudvalget udtaler en kritik af Statsministeriet – en såkaldt "næse". 

Oppositionspartierne vil tænke videre over sagen, inden de beslutter, om de vil tilslutte sig Enhedslistens forslag om at tildele Statsministeriet en næse. 

Læs udkast til kritik af Statsministeriet og statsministeren.

Fredag, 17. januar 2014 - 16:05

Aktuelt

Regeringen skal blankt afvise Mærsks revolverpolitik

Mærsk har i dag meddelt, at Mærsk i begyndelsen af 2017 vil begynde nedlukningen af Tyra-platformen og dermed store dele af Nordsøproduktionen.
30. dec

EL kalder socialministeren i samråd om social arv på baggrund af ny bog

Ny bog om social arv og ulighed viser, at de sidste 10 års indsatser for udsatte børn har begrænsede resultater. Især fattigdom blandt børnefamilier forhindrer, at indsatser i folkeskole, på ungdomsuddannelser m.v. ikke virker, konkluderer forskerne bag.
22. dec

EU-Marokko handelsaftalen underkendt af EU-domstolen

Afgørelsen kan få vidtrækkende konsekvenser for danske virksomheder, der har opereret i Vestsahara EU og Marokko kan ikke lave handelsaftaler, der omfatter Vestsahara, uden at inddrage saharawierne.
22. dec

Kontakt Enhedslisten

Landskontoret
Studiestræde 24, 1.
1455 København K
Tel. +45 33 93 33 24
CVR-nr. 18289393
[email protected]

Folketingsgruppen
Folketinget
DK-1240 København K
Tel. +45 33 37 50 50
[email protected]