Gå til hovedindhold

Johanne Schmidt-Nielsen: Et skæbnevalg

Velfærden skal genoprettes efter et årti med borgerligt styre. Der skal luftes ud efter Pia, Løkke og Lars. Vi skal have velfærd og retfærdighed. Læs udtalelse fra politisk ordfører Johanne Schmidt-Nielsen.

- Det er et skæbnevalg, vi står overfor. Vi kender den cocktail, vi har oplevet det seneste årti: At Venstre, De Konservative og Dansk Folkeparti har gennemført stramninger på udlændinge- og flygtningeområdet ved hver eneste finanslovforhandling.
- Nu skal den cocktail altså krydres med Liberal Alliances superliberalisme. Det risikerer at betyde enden på det velfærdssamfund, vi kender i dag.

- Vi peger derfor på Socialdemokraternes formand, Helle Thorning-Schmidt, som Danmarks næste statsminister. Men jeg har også lovet hende, at Enhedslisten vil have indflydelse for vores mandater. For det er ingen hemmelighed, at S og SF er trukket for langt ind mod midten på vigtige spørgsmål - og i nogle tilfælde helt ind over midten.

Vores position skal nemlig bruges til at trække en ny regering til venstre: I en solidarisk retning, en grøn retning, en anstændig retning.

- Vi vil reducere den økonomiske ulighed. Ved at beskatte de rigeste danskere mere og forbedre vilkårene for de arbejdsløse, for førtidspensionister og alle de andre som blev snydt, da økonomien buldrede af sted, og som har fået en stor del af regningen, da krisen så ramte.

- Vi vil genopbygge og videreudvikle et trygt og solidarisk velfærdssamfund. Hvor vi alle sammen har fri og lige adgang til sundhedssystemet. Med gode vuggestuer og børnehaver, hvor der er voksne nok og tid nok til at skabe et godt børneliv. Og skoler og ungdomsuddannelser skal løftes.

- Og så skal vi have anstændigheden og friheden tilbage. Det er store ord, men der er brug for et opgør med den uanstændige behandling af asylansøgere og af udlændinge generelt. Vi er i mod pointsystemer – uanset om de kaldes røde eller blå – og vi er ikke bange for at sige, at Danmark bør tage mod flere flygtninge, end vi gør i dag.

Det er alt sammen ting som vi vil arbejde for hver eneste dag – og hver gang vi får mulighed for at få vores politik igennem i en aftale eller et forlig med en ny regering.

God arbejdslyst til os alle sammen! 

Fredag, 26. august 2011 - 13:33

Aktuelt

Regeringen skal blankt afvise Mærsks revolverpolitik

Mærsk har i dag meddelt, at Mærsk i begyndelsen af 2017 vil begynde nedlukningen af Tyra-platformen og dermed store dele af Nordsøproduktionen.
30. dec

EL kalder socialministeren i samråd om social arv på baggrund af ny bog

Ny bog om social arv og ulighed viser, at de sidste 10 års indsatser for udsatte børn har begrænsede resultater. Især fattigdom blandt børnefamilier forhindrer, at indsatser i folkeskole, på ungdomsuddannelser m.v. ikke virker, konkluderer forskerne bag.
22. dec

EU-Marokko handelsaftalen underkendt af EU-domstolen

Afgørelsen kan få vidtrækkende konsekvenser for danske virksomheder, der har opereret i Vestsahara EU og Marokko kan ikke lave handelsaftaler, der omfatter Vestsahara, uden at inddrage saharawierne.
22. dec

Kontakt Enhedslisten

Landskontoret
Studiestræde 24, 1.
1455 København K
Tel. +45 33 93 33 24
CVR-nr. 18289393
[email protected]

Folketingsgruppen
Folketinget
DK-1240 København K
Tel. +45 33 37 50 50
[email protected]