Gå til hovedindhold

Ingen patient skal ligge på gangen

Patienter og sundhedsfolk har i fællesskab stillet nogle dybt fornuftige forslag til at mindske overbelægningen på hospitalerne.

Det er Dansk Sygeplejeråd, Lægeforeningen og Danske Patienter, der står bag den såkaldte hjælpepakke mod overbelægning.

Overbelægning er uansvarlig og uværdig

Situationen på især de medicinske afdelinger landet over er kritisk, skriver blandt andet Jyllands Posten i dag. Overbelægningen går ud over behandlingen.

- Det er hverken værdigt eller sundhedsfagligt forsvarligt, når patienter må ligge på gangene. En ældre herre indlagt med lungebetændelse skal ikke ligge i træk, fordi der mangler plads på stuerne, påpeger sundhedsordfører Stine Brix.

- I SF og S's sundhedsudspil fra valgkampen i 2011 lovede man ellers, at ingen patienter skal ligge på gangen.

Enhedslisten vil tage hjælpepakke op med ministeren

Hvis regeringen vil rette op på redeligheden, bør de tage den nye hjælpepakke til sig, mener Stine Brix.

- Især er det helt oplagt at indføre et her-og-nu-stop for lukning af sengepladser. De medicinske har mistet mere end 2000 over de sidste ti år, selvom vi har fået flere ældre, der har brug for sundhedsvæsenet. Den udvikling skal vendes, fastslår hun.

- Jeg vil derfor bede sundhedsministeren om at tage udspillet fra læger, sygeplejersker og patienter til sig.

Torsdag, 21. februar 2013 - 12:33

Aktuelt

Regeringen skal blankt afvise Mærsks revolverpolitik

Mærsk har i dag meddelt, at Mærsk i begyndelsen af 2017 vil begynde nedlukningen af Tyra-platformen og dermed store dele af Nordsøproduktionen.
30. dec

EL kalder socialministeren i samråd om social arv på baggrund af ny bog

Ny bog om social arv og ulighed viser, at de sidste 10 års indsatser for udsatte børn har begrænsede resultater. Især fattigdom blandt børnefamilier forhindrer, at indsatser i folkeskole, på ungdomsuddannelser m.v. ikke virker, konkluderer forskerne bag.
22. dec

EU-Marokko handelsaftalen underkendt af EU-domstolen

Afgørelsen kan få vidtrækkende konsekvenser for danske virksomheder, der har opereret i Vestsahara EU og Marokko kan ikke lave handelsaftaler, der omfatter Vestsahara, uden at inddrage saharawierne.
22. dec

Kontakt Enhedslisten

Landskontoret
Studiestræde 24, 1.
1455 København K
Tel. +45 33 93 33 24
CVR-nr. 18289393
[email protected]

Folketingsgruppen
Folketinget
DK-1240 København K
Tel. +45 33 37 50 50
[email protected]