Gå til hovedindhold

Hykleri, når Løkke siger, at der ikke er råd til Vejle Fjord Broen

Venstres formand taler nu imod, at den nye togbro over Vejle Fjord bliver etableret. Henning Hyllested er ikke i tvivl: Det er hykleri.

Løkke henviser til manglende indtægter fra Nordsøolien som begrundelse for ikke at realisere Togfondens forskellige projekter. Men samtidig har Venstre motorvejsplaner for 30-40 mia. kr. i skuffen.

Transportordfører Henning Hyllested siger:

- Under forhandlingerne om Togfonden fik vi en klar aftale med regeringen om alternativ finansiering med årlige bevillinger på finansloven, hvis finansieringen fra Nordsøolien skulle svigte. Så Togfondens projekter skal naturligvis føres ud i livet som planlagt uanset hvad.

- Venstre ønsker at finansiere deres mange motorveje med bevillinger på finansloven. Så når Lars Løkke melder ud, at Vejle Fjord Broen skal skrottes, er det en klar prioritering af bilismen og et fravalg af den kollektive jernbanetrafik. Togbroen over Vejle Fjord er en vigtig del af Togfonden. Den vil skære markant ned på rejsetiden for de togrejsende i hele landet gennem elektrificering af jernbanen, nye spor og hastighedsopgraderinger. Det vil gøre toget særdeles konkurrencedygtigt over for bilen.

- Det er dette kæmpemæssige løft af den kollektive jernbanetrafik, Venstre nu gør op med. Flere biler på vejene, mere CO2, flere partikler og trængsel er Venstres opskrift på vores transportbehov. Og det på et tidspunkt, hvor klimakatastrofen truer.

- Spørgsmålet er, hvor DF er henne? De er med i forligskredsen om Togfonden, men har nu travlt med at klappe Løkke på ryggen og lægge afstand til broen over Vejle Fjord, selvom den kapper den største bid af rejsetiden mellem København/Odense-Århus.

Fredag, 23. januar 2015 - 10:44

Emner

Aktuelt

Regeringen skal blankt afvise Mærsks revolverpolitik

Mærsk har i dag meddelt, at Mærsk i begyndelsen af 2017 vil begynde nedlukningen af Tyra-platformen og dermed store dele af Nordsøproduktionen.
30. dec

EL kalder socialministeren i samråd om social arv på baggrund af ny bog

Ny bog om social arv og ulighed viser, at de sidste 10 års indsatser for udsatte børn har begrænsede resultater. Især fattigdom blandt børnefamilier forhindrer, at indsatser i folkeskole, på ungdomsuddannelser m.v. ikke virker, konkluderer forskerne bag.
22. dec

EU-Marokko handelsaftalen underkendt af EU-domstolen

Afgørelsen kan få vidtrækkende konsekvenser for danske virksomheder, der har opereret i Vestsahara EU og Marokko kan ikke lave handelsaftaler, der omfatter Vestsahara, uden at inddrage saharawierne.
22. dec

Kontakt Enhedslisten

Landskontoret
Studiestræde 24, 1.
1455 København K
Tel. +45 33 93 33 24
CVR-nr. 18289393
[email protected]

Folketingsgruppen
Folketinget
DK-1240 København K
Tel. +45 33 37 50 50
[email protected]