”I får ingen ting at se.”
Det er i al sin enkelthed regeringens svar på det spørgsmål, som Enhedslisten stillede i Udenrigspolitisk Nævn for over en måned siden. Den 24. januar bad Enhedslisten udenrigsministeren om at fremsende alle relevante breve og henvendelser, som regeringen har modtaget fra fremmede regeringer og ambassader i forbindelse med Muhammed-sagen.
Spørgsmålet blev stillet efter at Politiken havde offentliggjort flere vigtige breve, som regeringen havde modtaget, og som Folketinget aldrig havde set.
På dagens møde i udenrigspolitisk nævn kom svaret: Oppositionen får ikke lov til at se et eneste brev eller henvendelse fra fremmede regeringer eller ambassader, eller notater fra danske ambassader.
Rune Lund, Enhedslistens udenrigspolitiske ordfører, siger:
- Det er helt ude i hampen at regeringen bruger sit flertal til at nægte oppositionen indsigt i de oplysninger som har ligget til grund for regeringens håndtering af Muhammed-krisen.
- Det bliver mere og mere tydeligt, at regeringen prøver at skjule, hvordan dens egen elendige håndtering af Muhammed-sagen har været med til at skabe og eskalere krisen.
- Regeringens arrogante afvisning understreger endnu en gang behovet for en uvildig undersøgelse.
Landskontoret
Studiestræde 24, 1.
1455 København K
Tel. +45 33 93 33 24
CVR-nr. 18289393
[email protected]
Folketingsgruppen
Folketinget
DK-1240 København K
Tel. +45 33 37 50 50
[email protected]