Gå til hovedindhold

Hurtig hjælp til traumeramte flygtninge

Et Enhedsliste-forslag, der behandles i dag, skal sikre flygtningefamilier hurtig behandling for traumeoplevelser, fortæller Line Barfod.

Konkret foreslår Enhedslisten, at alle flygtningefamilier screenes for tortur og traumer senest et halvt år efter, at de er kommet til landet.

Støtte til børn og unge
En hurtig screening kan føre til hurtig behandling af de familier, der har brug for det. På den måde kan man forhindre, at forældrenes traumer forplanter sig hos børnene.

- Vi ved, at rigtig mange flygtninge har tortur og traumeoplevelser i bagagen. Vi ved også – blandt andet fra Ungdomskommissionen – at det påvirker familiernes børn og unge og kan drive dem ud i kriminalitet, fortæller socialordfører Line Barfod.

- Det vil vi dæmme op for gennem en hurtig indsats.

Forebyggelse er en investering
Enhedslisten opfatter forslaget som en investering, der vil tjene sig selv hjem på sigt, fordi det vil medføre færre anbringelser og fængselsdomme.

- Kernen i vores forslag, er, at vi ønsker at investere og forebygge i forhold til flygtninge, der er i risikozonen for kriminalitet. For alle eksperter peger på, at regeringens strategi med strengere straffe ikke nytter, påpeger Line Barfod.

Hun henviser desuden til de meget vage formuleringer i den såkaldte ”tryghedspakke”, der er en del af regeringens 2020-plan.
 
- Regeringen skriver slet og ret, at de vil synliggøre ”de gode alternativer” til banderne. Det er simpelthen for uambitiøst, og efter et valg vil vi holde S og SF fast på, at der skal en mere konkret, præventiv indsats til.


Læs beslutningsforslaget her, eller følg forhandlinger live på Folketingets tv-kanal. Forslaget er på som 10. punkt på dagsordenen.

Torsdag, 19. maj 2011 - 13:20

Aktuelt

Regeringen skal blankt afvise Mærsks revolverpolitik

Mærsk har i dag meddelt, at Mærsk i begyndelsen af 2017 vil begynde nedlukningen af Tyra-platformen og dermed store dele af Nordsøproduktionen.
30. dec

EL kalder socialministeren i samråd om social arv på baggrund af ny bog

Ny bog om social arv og ulighed viser, at de sidste 10 års indsatser for udsatte børn har begrænsede resultater. Især fattigdom blandt børnefamilier forhindrer, at indsatser i folkeskole, på ungdomsuddannelser m.v. ikke virker, konkluderer forskerne bag.
22. dec

EU-Marokko handelsaftalen underkendt af EU-domstolen

Afgørelsen kan få vidtrækkende konsekvenser for danske virksomheder, der har opereret i Vestsahara EU og Marokko kan ikke lave handelsaftaler, der omfatter Vestsahara, uden at inddrage saharawierne.
22. dec

Kontakt Enhedslisten

Landskontoret
Studiestræde 24, 1.
1455 København K
Tel. +45 33 93 33 24
CVR-nr. 18289393
[email protected]

Folketingsgruppen
Folketinget
DK-1240 København K
Tel. +45 33 37 50 50
[email protected]