Det er chokerende, at højrefløjen har forladt forhandlingerne om fremtidens vandsektor.
Konsekvenserne kan blive, at vi kommer til at sidde fast i det eksisterende bureaukrati på området, advarer Enhedslisten.
Miljøordfører Per Clausen siger:
- Jeg er chokeret over, at højrefløjen har forladt forhandlingerne om fremtidens vandsektor på et tidspunkt, hvor vi stod over for at indgå en aftale med 4-årige prislofter, omfattende forenklinger af reguleringen og særligt lempelige vilkår for over 200 små vandselskaber.
- Henvisningen til en gammel konflikt mellem vandselskaberne og Skat er usaglig – særlig set i lyset af, at regeringen har tilbudt en analyse af skatteforholdene i sektoren med efterfølgende drøftelse i forligskredsen, og at problemerne skyldes lovgivning indført af VK-regeringen.
- Jeg håber ikke, at højrefløjen vil fastholde vandsektoren under de nuværende snærende regler og bureaukrati, men i stedet vender tilbage til forhandlingerne og sikrer rammer for fortsat udvikling i en vandsektor, hvor vand og behandlingen af spildevand fastholdes under offentlig eller forbrugereje.
Landskontoret
Studiestræde 24, 1.
1455 København K
Tel. +45 33 93 33 24
CVR-nr. 18289393
[email protected]
Folketingsgruppen
Folketinget
DK-1240 København K
Tel. +45 33 37 50 50
[email protected]