Gå til hovedindhold

Hold nu hovedet koldt

Johanne Schmidt-Nielsen advarer sine politiker-kollegaer mod at lave panik-lovgivning i kølvandet på terrorangrebet i Paris.

Dansk Folkepartis værdiordfører Pia Kjærsgaard har foreslået, at der skal indføres nødret, så almindelig lovgivning kan sættes ud af kraft. Justitsminister Mette Frederiksen er på vej med forslag, der skal give efterretningstjenesten nye beføkelser. Og på højrefløjen har flere debattører ligefrem talt om at fratage visse grupper deres ytringsfrihed.

Men det er den forkerte vej at gå, mener politisk ordfører Johanne Schmidt-Nielsen.

Panik må ikke føre til indgreb i danskernes ret til privatliv

Først og fremmest advarer Johanne Schmidt-Nielsen mod at træffe vigtige beslutninger i affekt.

- Det er afgørende, at vi holder hovedet koldt. Særligt hvis det gælder forslag, der griber ind i vores retssikkerhed eller i privatlivets fred, siger hun.

- Efter angrebet på World Trade Center blev der taget alt for mange beslutninger i affekt og uden en grundig diskussion. Det var fx helt forkert, at vi gav myndighederne ret til at følge med i alle danskeres digitale korrespondencer. De muligheder er heldigvis indskrænket igen. Men det viser, at der er grund til at holde tungen lige i munden.

Beslutninger skal ske på et sagligt grundlag

Ordføreren understreger, at hun ikke nødvendigvis modsætter sig at tildele flere ressourcer til efterretningstjenesten.

- Men det skal ikke ske i panik, eller fordi vi som politikere begynder at konkurrere om, hvem der kan komme med de mest vidtgående forslag. Det skal ske på et sagligt grundlag, siger hun.

- Når partier og debattører på højrefløjen går så vidt som til at snakke om nødret, der skal sætte almindelig lovgivning ud af kraft, eller om at indskrænke ytringsfriheden, så er der virkelig grund til at råbe vagt i gevær. Det er lige præcis i situationer som denne, at det er afgørende, at vi står fast på vores åbne og frie demokrati.

 
Læs mere:

 

Søndag, 11. januar 2015 - 13:17

Aktuelt

Regeringen skal blankt afvise Mærsks revolverpolitik

Mærsk har i dag meddelt, at Mærsk i begyndelsen af 2017 vil begynde nedlukningen af Tyra-platformen og dermed store dele af Nordsøproduktionen.
30. dec

EL kalder socialministeren i samråd om social arv på baggrund af ny bog

Ny bog om social arv og ulighed viser, at de sidste 10 års indsatser for udsatte børn har begrænsede resultater. Især fattigdom blandt børnefamilier forhindrer, at indsatser i folkeskole, på ungdomsuddannelser m.v. ikke virker, konkluderer forskerne bag.
22. dec

EU-Marokko handelsaftalen underkendt af EU-domstolen

Afgørelsen kan få vidtrækkende konsekvenser for danske virksomheder, der har opereret i Vestsahara EU og Marokko kan ikke lave handelsaftaler, der omfatter Vestsahara, uden at inddrage saharawierne.
22. dec

Nyheder fra kommuner, regioner og udvalg

Kontakt Enhedslisten

Landskontoret
Studiestræde 24, 1.
1455 København K
Tel. +45 33 93 33 24
CVR-nr. 18289393
[email protected]

Folketingsgruppen
Folketinget
DK-1240 København K
Tel. +45 33 37 50 50
[email protected]