Gå til hovedindhold

Handikappolitik tilbage på sporet

Enhedslisten tager en handikapolitisk pakke med til årets finanslovsforhandlinger. Området trænger alvorligt til et løft, mener Stine Brix.

- Det danske velfærdssamfund giver mennesker med handikap mulighed for at leve et liv som alle andre, også når det kræver en handikaphjælper eller kørestol. Men desværre har vores fælles sikkerhedsnet længe været under pres, siger handikapordføreren.

Det er baggrunden for, at Enhedslisten i forbindelse med forhandlingerne om finansloven for 2015 har samlet en række krav til forbedringer på handikapområdet i udspillet "Handicappolitikken tilbage på sporet."

Vi skal være på lige fod - uanset handikap

Enhedslistens handikappakke foreslår blandt andet forbedringer af handikaphjælperordningen (BPA), handleplan, der skal sikre tilgængelighed til kollektiv trafik, og flere tiltag, som skal give udviklingshæmmede bedre forhold.

- For os i Enhedslisten er det vigtigt, at vi holder fast i et samfund, hvor man kan leve et liv på lige fod uanset handikap, siger Stine Brix og tilføjer, at handikappakken på ingen måde tager fat i alle de aktuelle udfordringer på handikapområdet:

– Det vil kræve mere end én enkelt finanslov at få løst dem alle. Men vi håber, at vores krav tilsammen kan blive første skridt på vej mod en ny handikappolitisk kurs i Danmark.

Besparelser har ramt handikapområdet hårdt

Der er hårdt brug for en ny kurs, for handikappolitikken har i den grad lidt under først VKO's og siden den siddende regerings nedskæringspolitik i kølvandet på krisen.

- Reformen af fleksjob og førtidspension betyder, at mange strander på ledighedsydelse eller kontanthjælp. Sidste gruppe er oveni blevet ramt af kontanthjælpsreformen med gensidig forsørgerpligt. Sygedagpengereformen halverede rekreationstiden for danskere med kroniske lidelser, der ikke lige er livstruende, og SU-reformen har gjort det umuligt at tage en videregående uddannelse for enhver, der ikke kan studere på fuld tid, påpeger Stine Brix.

- Dertil kommer de kolossale besparelser i kommunerne, som er gået ud over bevillinger af alt fra hjælpemidler til ledsagelse uden for hjemmet. Altsammen griber direkte ind i livskvaliteten for vores medborgere med handikap. Det er ikke godt nok. Det skal vi lave om på.


Læs Enhedslistens finanspolitiske udspil "Handikappolitikken tilbage på sporet."

BilagStørrelse
PDF icon enhedslisten_handikappolitisk_udspil.pdf144.48 KB
Fredag, 17. oktober 2014 - 20:31

Aktuelt

Regeringen skal blankt afvise Mærsks revolverpolitik

Mærsk har i dag meddelt, at Mærsk i begyndelsen af 2017 vil begynde nedlukningen af Tyra-platformen og dermed store dele af Nordsøproduktionen.
30. dec

EL kalder socialministeren i samråd om social arv på baggrund af ny bog

Ny bog om social arv og ulighed viser, at de sidste 10 års indsatser for udsatte børn har begrænsede resultater. Især fattigdom blandt børnefamilier forhindrer, at indsatser i folkeskole, på ungdomsuddannelser m.v. ikke virker, konkluderer forskerne bag.
22. dec

EU-Marokko handelsaftalen underkendt af EU-domstolen

Afgørelsen kan få vidtrækkende konsekvenser for danske virksomheder, der har opereret i Vestsahara EU og Marokko kan ikke lave handelsaftaler, der omfatter Vestsahara, uden at inddrage saharawierne.
22. dec

Kontakt Enhedslisten

Landskontoret
Studiestræde 24, 1.
1455 København K
Tel. +45 33 93 33 24
CVR-nr. 18289393
[email protected]

Folketingsgruppen
Folketinget
DK-1240 København K
Tel. +45 33 37 50 50
[email protected]