Gå til hovedindhold

Gode takter i plan mod ungdomskriminalitet

Planen er blevet fremlagt i dag.

Pernille Skipper udtaler:

- Vi kan selvfølgelig finde hår i suppen, fx forslaget om zoneforbud, hvor retssikkerheden øjensynligt er fuldstændig gået tabt. Men overordnet ser vi nogle gode forslag fra regeringen, som kan være med til reelt at gøre en forskel for udsatte unge, der er i risiko for at havne i en kriminel løbebane. Ikke mindst for de unge, der allerede har trådt ved siden af, men som endelig ikke må skubbes længere ud i mere kriminalitet.

- Vi ser rigtig positivt på en lillebrorstrategi og en øget indsats for at skaffe flere fritidsjob. Man har i årevis vidst, at det var et problem, at unge ikke har haft positive forbilleder, men har søgt anerkendelse og selvværd i kriminelle grupper i stedet. Og vi vil også meget gerne diskutere, hvordan reaktionen over for unge kriminelle kan blive hurtigere og langt mere konstruktiv end den lange, negative vej gennem det sædvanlige retssystem. At inddrage netværk, skole, familie og politi med det samme kan betyde, at man får reageret i tide og med den rigtige indsats – i stedet for at satse på, at mødet med advokater, retssystem og straf kan klare det.

- I Enhedslisten har vi i årevis råbt på nye og bedre sanktioner over for især de unge førstegangskriminelle. De skal i langt højere grad stilles til ansvar for deres handlinger og konfronteres med de konsekvenser, det har for andre mennesker. Fx igennem konfliktråd og ved at rydde op efter sig selv. I dag er det alt for nemt for dem at bebrejde systemet, politiet, myndigheder og alle andre end dem selv.

- Vi skal have gransket udspillet nøje, men umiddelbart kan vi genkende meget fra egne tidligere forslag og ikke mindst fra de fagpersoner, der arbejder med kriminalitetstruede unge til hverdag. Der er nogle enkelte forslag, hvor regeringen forsøger at puste sig op, men jeg vil gerne rose for, at udspillet overordnet er sagligt og konstruktivt. Og ikke kun handler om at skabe overskrifter tæt på en valgkamp, som man jo kunne have frygtet.

 

Onsdag, 22. april 2015 - 14:12

Emner

Aktuelt

Regeringen skal blankt afvise Mærsks revolverpolitik

Mærsk har i dag meddelt, at Mærsk i begyndelsen af 2017 vil begynde nedlukningen af Tyra-platformen og dermed store dele af Nordsøproduktionen.
30. dec

EL kalder socialministeren i samråd om social arv på baggrund af ny bog

Ny bog om social arv og ulighed viser, at de sidste 10 års indsatser for udsatte børn har begrænsede resultater. Især fattigdom blandt børnefamilier forhindrer, at indsatser i folkeskole, på ungdomsuddannelser m.v. ikke virker, konkluderer forskerne bag.
22. dec

EU-Marokko handelsaftalen underkendt af EU-domstolen

Afgørelsen kan få vidtrækkende konsekvenser for danske virksomheder, der har opereret i Vestsahara EU og Marokko kan ikke lave handelsaftaler, der omfatter Vestsahara, uden at inddrage saharawierne.
22. dec

Nyheder fra kommuner, regioner og udvalg

Kontakt Enhedslisten

Landskontoret
Studiestræde 24, 1.
1455 København K
Tel. +45 33 93 33 24
CVR-nr. 18289393
[email protected]

Folketingsgruppen
Folketinget
DK-1240 København K
Tel. +45 33 37 50 50
[email protected]