Gå til hovedindhold

GGGI tynger regeringen ned

Udviklingspolitikken bliver forvredet og misbrugt til erhversvpolitik, konkluderer Christian Juhl efter dagens samråd med udviklingsministeren.

Anledningen var, at regeringen har meddelt, at den vil bevilge yderligere 90 mill. kr. den skandaleramte organisation GGGI, og at der er kommet en rapport fra Deloitte om organisationens tilstand.

Ingen overbevisende svar fra Mogens Jensen

Udenrigsordfører Christian Juhl blev ikke beroliget af Mogens Jensens beretninger.

- Under mødet fremkom ingen overbevisende resultater fra GGGI's indsats, hvilket indikerer, at den første bevilling, der også var på 90 mill. kr., stort set er spildt, siger han.

- At regeringen vil fortsætte samarbejdet GGGI og smide gode penge efter dårlige er en skandale. Samrådet afslørede, at Lars Løkke som formand end ikke har formået at få GGGI til at overholde de mest grundlæggende krav til fx regnskab.

GGGI grønvasker sort erhvervspolitik

- Efter min bedste overbevisning er GGGIs eneste formål at rejse rundt i verden for at lære regeringer at male deres erhvervspolitik grøn, uden at virkeligheden nødvendigvis ændres, siger Christian Juhl. 

- GGGI er et eksempel på, hvordan den tidligere og nuværende regering misbruger udviklingspolitikken til simpel erhvervspolitik. Alt i alt er GGGI en skandale, der vil få flere danskere til at vende sig mod dansk udviklingsbistand. Dermed bliver GGGI en møllesten om halsen på regeringen.

Enhedslisten arbejder nu for at samle et flertal i Folketinget imod regeringens forslag om at bevilge yderligere 90 mill. kr til GGGI.

Torsdag, 3. april 2014 - 9:33

Aktuelt

Regeringen skal blankt afvise Mærsks revolverpolitik

Mærsk har i dag meddelt, at Mærsk i begyndelsen af 2017 vil begynde nedlukningen af Tyra-platformen og dermed store dele af Nordsøproduktionen.
30. dec

EL kalder socialministeren i samråd om social arv på baggrund af ny bog

Ny bog om social arv og ulighed viser, at de sidste 10 års indsatser for udsatte børn har begrænsede resultater. Især fattigdom blandt børnefamilier forhindrer, at indsatser i folkeskole, på ungdomsuddannelser m.v. ikke virker, konkluderer forskerne bag.
22. dec

EU-Marokko handelsaftalen underkendt af EU-domstolen

Afgørelsen kan få vidtrækkende konsekvenser for danske virksomheder, der har opereret i Vestsahara EU og Marokko kan ikke lave handelsaftaler, der omfatter Vestsahara, uden at inddrage saharawierne.
22. dec

Kontakt Enhedslisten

Landskontoret
Studiestræde 24, 1.
1455 København K
Tel. +45 33 93 33 24
CVR-nr. 18289393
[email protected]

Folketingsgruppen
Folketinget
DK-1240 København K
Tel. +45 33 37 50 50
[email protected]