Gå til hovedindhold

Fremskridt for regnbuefamilier

Enhedslisten vil sammen med regeringen sikre, at lesbiske par fremover kan blive anerkendt som forældre på lige fod med heteropar. 

Hidtil har den ikke-biologiske mor været nødt til at søge om stedbarnsadoption, når et lesbisk par får barn sammen. Fremover kan de få fælles forældremyndighed fra starten.

Mor og mor er lige så godt som mor og far

Retsordfører Pernille Skipper, der har haft mange snakke med regeringsparterne undervejs i forløbet, glæder sig over det nye lovforslag.

- Langt om længe får vi nu anerkendt, at to kvinder kan være absolut lige så gode forældre som en mand og en kvinde, siger hun.

- Det er et fantastisk vigtigt politisk signal at sende og på høje tid. Og det vil gøre livet lettere for lesbiske par, der fremover slipper for alt bureaukratiet omkring stedbarnsadoption.

Plads til mere end to forældre

For Enhedslisten har det været særligt vigtigt at tage højde for, at nogle regnbuefamilier består af mere end to forældre, fordi det lesbiske par vælger en kendt far.

- I disse familier har medmor hidtil måttet vente 2,5 år på at stedbarnsadoptere, og det er jo helt forrykt. Fremover kan de tre parter – mor, medmor og far – fra starten aftale, hvem de to juridiske forældre skal være, siger Pernille Skipper.

- Vi havde helst set, at regeringen åbnede op for, at børn kan have tre eller fire forældre. Regnbuefamilierne findes jo allerede – juraen skal bare følge med! Det bliver så næste skridt. Men med det her lovforslag tager vi det første.

Tirsdag, 12. februar 2013 - 13:48

Aktuelt

Regeringen skal blankt afvise Mærsks revolverpolitik

Mærsk har i dag meddelt, at Mærsk i begyndelsen af 2017 vil begynde nedlukningen af Tyra-platformen og dermed store dele af Nordsøproduktionen.
30. dec

EL kalder socialministeren i samråd om social arv på baggrund af ny bog

Ny bog om social arv og ulighed viser, at de sidste 10 års indsatser for udsatte børn har begrænsede resultater. Især fattigdom blandt børnefamilier forhindrer, at indsatser i folkeskole, på ungdomsuddannelser m.v. ikke virker, konkluderer forskerne bag.
22. dec

EU-Marokko handelsaftalen underkendt af EU-domstolen

Afgørelsen kan få vidtrækkende konsekvenser for danske virksomheder, der har opereret i Vestsahara EU og Marokko kan ikke lave handelsaftaler, der omfatter Vestsahara, uden at inddrage saharawierne.
22. dec

Kontakt Enhedslisten

Landskontoret
Studiestræde 24, 1.
1455 København K
Tel. +45 33 93 33 24
CVR-nr. 18289393
[email protected]

Folketingsgruppen
Folketinget
DK-1240 København K
Tel. +45 33 37 50 50
[email protected]