Gå til hovedindhold

Fred forhandler man med sine fjender

Læs udenrigsordfører Christian Juhls tale fra demonstration mod Israels overgreb på indbyggerne i Gaza.

Israels aggression er til at få øje på.

Til lands, til vands og i luften
Med alle midler
Græsset skal slås – én gang for alle

Hvis det kniber, kan man se på de civile dødstal, der dagligt stiger.
Eller på bombninger af skoler og sygehuse.
Eller bombningen af Gazas eneste elkraftværk.

Mellemøstens stærkeste og mest moderne hær er med 80.000 soldater ved at smadre Gaza.
En hær der støttes af USA med millioner hvert år og med de mest moderne våbensystemer.

I Gaza er 1,7 millioner mennesker stuvet sammen på et lille område på størrelse med Langeland, uden beskyttelsesrum og uden flugtmuligheder.
De lever i det, der bedst kan sammenlignes med et fængsel.
Mens dette skrives er dødstallene i Gaza kommet op mere end 1300 personer. Sårede strømmer til sygehusene, der er i en elendig forfatning, 24 timer i døgnet. Traumatiserede småbørn i Gaza prøver at sove med fingrene i ørene, eller græder sig i søvn over tabet af forældre, brødre eller søstre.
Besættelsesmagten Israels tæppebombning af den tæt befolkede Gaza-stribe er en hensynsløs kollektiv afstraffelseskampagne mod palæstinenserne. Det er et brud på folkeretten og må fordømmes. Det er statsterror.

Det er pinlig og dobbeltmoralsk når vestlige regeringer er mere optaget av Israels ret til forsvar, end af at civile rammes på bestialsk vis.
Og det faktum, at det er en besættelsesmagt, der slår til overfor et besat folk, bliver helt usynlig.
Hvornår begynder de at forsvare palæstinensernes ret til et liv uden besættelse, uden dræbte, uden tusindvis af politiske fængslinger 

Ønsker Israel fred ?

Der er som om Israel slet ikke ønsker at leve fredeligt side om side med palæstinenserne.
Det er som om Israel ikke kan forliges med den tanke, at grænserne før 1967 skal realiseres og sikres.
Det er som om Israel ikke kan forliges med tanken om, at de 500.000 bosættere skal flyttes tilbage – væk fra Vestbredden.
Deres politik har i alle årene været at indgå i forhandlinger – samtidig med at de fortsatte undertrykkelsen og systematisk udvidede deres råderum.

Israel kan ikke forstå, at palæstinenserne er ved at miste troen på, at der nogensinde kommer en fredsløsning – og en levedygtig stat ud af forhandlingerne.
Israel kan ikke forstå, at palæstinenserne leder efter andre løsninger, når forhandlingerne blot har forøget undertrykkelsen.
Denne frustration gjorde, at palæstinenserne ved sidste valg stemte på Hamas i Gaza.
Israel forstår ikke, at hvis de udraderer Hamas, så er alternativet endnu værre.

Hamas og våbenhvilen

Israel påstår at Hamas ikke ønsker en våbenhvile. Det tror jeg ikke på.
Men de ønsker ikke en våbenhvile, der blot betyder at undertrykkelsen fortsætter.
Kun få medier har beskæftiget sig med Hamas' krav til en våbenhvile. De er meget moderate værd at bruge lidt tid på:
• Tilbagetrækning af israelske kampvogne fra grænsen til Gaza, til en afstand som gør det mulig for bønderne i Gaza at dyrke jorden uden at blive angrebet.
• Israel må løslade alle palæstinensiske fanger som blev pågrebet efter bortførelsen og drabene på de tre israelske unge.
• Blokaden af Gaza må ophæves, og grænseovergange åbnes for handel og mennesker.
• Etablering af en international havn og flyveplads i Gaza drevet og overvåget af FN.
• Udvide fiskerizonen udenfor Gaza til 10 sømil, og tillade Gazas fiskere at bruge større fiskerbåde.
• Internationalisere grænseovergangen ved Rafah mod Egypten, under overvågning af en international styrke fra venligtsindede og arabiske land.
• Internationale styrker ved grænserne.
• Lettere vilkår for at få tilladelse til at bede ved Al Aqsa-moskeen i Jerusalem.
• Forbud mod israelsk indblanding i forsoningsaftalen mellem Hamas og Fatah.
• Reetablering af et industriområde, og forbedring af den økonomiske udviklingen på Gazastriben.

Alle moderate og rimelige krav, som Israel bør kunne honorere, hvis de ønsker en bæredygtig fred med palæstinenserne. Men de afviste dem. Ligesom de afviste USA's meget udvandede krav.
Hvem er det lige, som ikke ønsker en våbenhvile ? 

Tavse politiske ledere

Alt for mange politiske ledere er passive overfor Israels aggression.
Mange ser gennem fingre med bombningerne – også vores egne politikere.
Helle Thorning-Schmidt og Lars Løkke Rasmussen er på ottende uge tavse om Israels bombninger.
Udenrigsminister Martin Lidegaard har efter ugers tavshed udtalt, at han er venner med Israel, selvom de gør det svært for ham at støtte dem. Men ingen fordømmelse af de israelske bombninger. Ingen initiativer. Ingen handlinger for en våbenhvile.
Det er ikke godt nok, Martin Lidegaard !

Mange handler i disse måneder.
Almindelige mennesker.
Med demonstrationer, med protester og læserbreve.
Med forslag i byrådene om oprettelse af palæstinensiske venskabsbyer. Med humanitære indsamlinger. Ikke kun i København. I Odense, Århus, Ålborg, Holstebro, det ganske land.
Ikke kun i Danmark, men i hele verden går mennesker på gaderne.
Også i Israel er fredsbevægelsen på gaderne. 7000 mennesker deltog i lørdags i fredsdemonstrationen – selvom det er hårde tider for de, der vil fred.

Nytter protesten?

Om det nytter noget – ja det kan I tro !
Mandag aften bad Netanyahu EU om at indføre stramme restriktioner for både formen og indholdet på demonstrationerne. Han vil have at EU nedsætter en specialkommisær, der skal overvåge demonstrationerne.
Så protesterne gør indtryk – den israelske regering ved godt, at de er på vej til at tabe deres venner i EU.

USAs opgave

I dag – hvor vi står foran USAs ambassade - er det oplagt at sende en opfordring til præsident Obama:
Træk støtten til Israel
Stop for alt i verden støtten til Israels hær
Fortæl dem, at de er på en selvmorderisk kurs
Fortæl dem, at våbenhvile og fredsforhandlinger er den eneste bæredygtige mulighed.
Obama – lev op til dine valgløfter om at skabe fred i Mellemøsten.
Det skylder du palæstinenserne.
Det skylder du israelerne.

Jeg tror, at et af de midler, som vi er nødt til at bruge er boykot af Israel. Først når de mærker at befolkningerne i Danmark, i EU og andre steder i verden vender dem ryggen, vil de besinde sig.
Det skete, i kampen mod apartheidstyret i Sydafrika. Boykot Sydafrika var - udover sydafrikanernes egen modstand – det væsentligste internationale bidrag til at apartheidstyret faldt i Johannesburg.
Det samme kan ske for apartheidstyret i Tel Aviv.

Den folkeretsstridige bombninger må stoppes NU

Blokaden af Gaza må ophæves.
Besættelsen, og de folkeretsstridige bosættelser på Vestbredden må stoppes.

Før blokaden og besættelsen er slut, bliver det ingen varig fred.

Det kræver at Israels regering indgår på at forhandle med Hamas.
Våbenhvile og fred forhandles med ens fjender.
Hvem ellers ?

Torsdag, 31. juli 2014 - 18:27

Aktuelt

Regeringen skal blankt afvise Mærsks revolverpolitik

Mærsk har i dag meddelt, at Mærsk i begyndelsen af 2017 vil begynde nedlukningen af Tyra-platformen og dermed store dele af Nordsøproduktionen.
30. dec

EL kalder socialministeren i samråd om social arv på baggrund af ny bog

Ny bog om social arv og ulighed viser, at de sidste 10 års indsatser for udsatte børn har begrænsede resultater. Især fattigdom blandt børnefamilier forhindrer, at indsatser i folkeskole, på ungdomsuddannelser m.v. ikke virker, konkluderer forskerne bag.
22. dec

EU-Marokko handelsaftalen underkendt af EU-domstolen

Afgørelsen kan få vidtrækkende konsekvenser for danske virksomheder, der har opereret i Vestsahara EU og Marokko kan ikke lave handelsaftaler, der omfatter Vestsahara, uden at inddrage saharawierne.
22. dec

Kontakt Enhedslisten

Landskontoret
Studiestræde 24, 1.
1455 København K
Tel. +45 33 93 33 24
CVR-nr. 18289393
[email protected]

Folketingsgruppen
Folketinget
DK-1240 København K
Tel. +45 33 37 50 50
[email protected]