Gå til hovedindhold

Flertal for EL-forslag om billige boliger i København

KOMMUNALT. Københavns kommune vil om lov til at sælge byggegrunde under markedsprisen mod at få billige boliger i Hovedstaden. Enhedslisten medlemmer af byens borgerrepræsentation er begejstrede.

Fremover vil Københavns Kommune selv have lov til at bygge billige boliger og til at kræve af private bygherrer, at de skal gøre det samme. Det er essensen af et forslag, som Borgerrepræsentationen forventes at vedtage i aften.

Bred, rød opbakning til EL-forslag

Forslaget blev oprindeligt stillet af Enhedslisten i foråret og er i løbet af det sidste halve år blevet behandlet i forvaltningen.

Nu ser det ud til at, det endelige forslag også vil få opbakning fra SF, Socialdemokraterne og De Radikale, fortæller Enhedslistens Morten Kabell, der tror på, at forslaget kan realiseres.

- De borgerlige gjorde, hvad de kunne for at modarbejde det røde styre i København. Men den nuværende regering bør være lydhør. Boliger, der er til at betale, bør ikke være et krav, der skræmmer en socialdemokratisk ledet regering.

Markedskræfter må ikke styre boligmarkedet

Ritt Bjerregaard ville allerede i 2005 bygge 5000 boliger til 5000 kroner, men måtte opgive, blandt andet på grund af modvilje fra den daværende borgerlige regering. Forhåbentlig ser situationen nu anderledes ud, for byen trænger i den grad til billigere boliger.

- København vokser voldsomt i disse år, og der er rigtig mange, der gerne vil flytte hertil. Men boligmanglen og byggepriserne gør det meget dyrt, forklarer Morten Kabell.

- Hvis vi gerne vil have mennesker med almindelige indkomster til at bo i byen, så kan vi ikke overlade boligmarkedet til markedskræfterne alene.

Fakta: Det vil København have lov til:

  • bygge familieboliger og andre boligformer selv, 
  • sælge kommunale grunde til priser, som giver private og almene bygherrer mulighed for at bygge billige boliger, 
  • bestemme, at der i et givent område skal bygges billige boliger, 
  • kræve af private bygherrer, at en vis andel af lejlighederne i et nybyggeri skal være billige boliger.
Torsdag, 29. november 2012 - 17:07

Aktuelt

Regeringen skal blankt afvise Mærsks revolverpolitik

Mærsk har i dag meddelt, at Mærsk i begyndelsen af 2017 vil begynde nedlukningen af Tyra-platformen og dermed store dele af Nordsøproduktionen.
30. dec

EL kalder socialministeren i samråd om social arv på baggrund af ny bog

Ny bog om social arv og ulighed viser, at de sidste 10 års indsatser for udsatte børn har begrænsede resultater. Især fattigdom blandt børnefamilier forhindrer, at indsatser i folkeskole, på ungdomsuddannelser m.v. ikke virker, konkluderer forskerne bag.
22. dec

EU-Marokko handelsaftalen underkendt af EU-domstolen

Afgørelsen kan få vidtrækkende konsekvenser for danske virksomheder, der har opereret i Vestsahara EU og Marokko kan ikke lave handelsaftaler, der omfatter Vestsahara, uden at inddrage saharawierne.
22. dec

Nyheder fra kommuner, regioner og udvalg

Kontakt Enhedslisten

Landskontoret
Studiestræde 24, 1.
1455 København K
Tel. +45 33 93 33 24
CVR-nr. 18289393
[email protected]

Folketingsgruppen
Folketinget
DK-1240 København K
Tel. +45 33 37 50 50
[email protected]