Gå til hovedindhold

Flere svin er ikke vejen frem for dansk landbrug

Højrefløjens svinestrategi vil ikke gavne økonomien i dansk landbrug.

Til gengæld vil flere svin koste dyrt for det danske miljø og for dyrevelfærden.

Fødevareordfører Per Clausen siger:
 
- Umiddelbart virker det paradoksalt, at højrefløjen vil redde dansk økonomi ved at producere flere af de svin, som svineproducenterne i dag kræver opkøbt af EU og lagt på lagre, fordi de ikke kan sælge dem. Troen på, at bare man øger produktionen, så skal efterspørgslen nok vise sig, er næppe realistisk.

- Sandheden er, at de dele af dansk landbrug, som højrefløjen vil satse på, netop er den del af landbruget, som ikke er i stand til at skabe arbejdspladser i Danmark. Derfor er det både skadeligt og dumt at give dette landbrug lov til at forurene og ødelægge mere natur.

- Dansk landbrugs nuværende krise burde i stedet udnyttes til en omlægning af vores produktion, hvor vi går fra masseproduktion af bulk-varer til produktion af kvalitetsprodukter med lokal forarbejdning og massivt fokus på dyrevelfærd og hensynet til naturen og miljøet.

- Det er denne omstilling, vi skal fokusere på i anvendelsen af de mange milliarder, vi hvert år bruger på landbrugsstøtte. Omstillingen skal kombineres med, at vi gennem en jordbrugerfond sikrer unge landmænd mulighed for at dyrke jorden, uden at de først skal sætte sig i bundløs gæld.

Tirsdag, 25. november 2014 - 14:07

Aktuelt

Regeringen skal blankt afvise Mærsks revolverpolitik

Mærsk har i dag meddelt, at Mærsk i begyndelsen af 2017 vil begynde nedlukningen af Tyra-platformen og dermed store dele af Nordsøproduktionen.
30. dec

EL kalder socialministeren i samråd om social arv på baggrund af ny bog

Ny bog om social arv og ulighed viser, at de sidste 10 års indsatser for udsatte børn har begrænsede resultater. Især fattigdom blandt børnefamilier forhindrer, at indsatser i folkeskole, på ungdomsuddannelser m.v. ikke virker, konkluderer forskerne bag.
22. dec

EU-Marokko handelsaftalen underkendt af EU-domstolen

Afgørelsen kan få vidtrækkende konsekvenser for danske virksomheder, der har opereret i Vestsahara EU og Marokko kan ikke lave handelsaftaler, der omfatter Vestsahara, uden at inddrage saharawierne.
22. dec

Kontakt Enhedslisten

Landskontoret
Studiestræde 24, 1.
1455 København K
Tel. +45 33 93 33 24
CVR-nr. 18289393
[email protected]

Folketingsgruppen
Folketinget
DK-1240 København K
Tel. +45 33 37 50 50
[email protected]