Gå til hovedindhold

Spørgsmål og svar om Enhedslisten og Libyen

Spørgsmål og svar om Enhedslistens holdninger og handlinger i forhold til FN-aktionen i Libyen. 

Hvorfor har Enhedslisten trukket sin støtte til operationen i Libyen?

Det var godt, at det internationale samfund greb ind og stoppede Gaddafis angreb på civilbefolkningen. Men operationen i Libyen har nu ændret karakter og er kommet i modstrid med FN og Folketingets mandat. Hvor det oprindelige formål var at beskytte civile, deltager NATO nu som part i en borgerkrig, og alle løfter om at søge våbenhvile er glemt. På den baggrund valgte Enhedslisten d. 29 marts 2011 at trække sin støtte til operationen.

Det ville givetvis være det lettest at se stort på bruddet på FNs resolution, lukke øjnene og håbe på det bedste. Men vi har hele tiden sagt, at vi støttede operationen, så længe den holdt sig inden for FNs fornuftige mandag – og det gør den desværre ikke længere.

Hvorfor støttede Enhedslisten militær indgriben i Libyen? 

Enhedslisten frygtede at Gaddafi ville angribe civilbefolkningen i byer som Tobruk og Bengazi. Gadaffi-regimet er kendt for voldsom undertrykkelse, og havde gennem flere uger nedskudt ubevæbnede demonstranter og stået bag forsvindinger. Og med Gadaffis erklæring om at udrydde sine modstandere i oprørernes byer eksisterede en reel trussel om folkemord. Med udgangspunkt i en årsmødebeslutning fra 2009 kunne vi vi på denne baggrund - og udelukkende med det formål at beskytte den libyske civilbefolkning - støtte en militær FN-indgriben. Denne beslutning blev truffet d. 18. marts 2011.

Det var afgørende for os, at der var et klart FN-mandat bag operationen, og med opbakning fra landene i regionen og fra den libyske opposition. Vi håbede og forventede, at FNs vedtagelse om en militær indgriben kunne lægge pres på det libyske regime for at få dem til at indvilge i våbenhvile og forhandlinger om politiske reformer og dermed åbne mulighed for, at libyerne selv kan afgøre deres fremtid. Samtidig forventede vi at koalitionen ville lægge seriøse kræfter i forhandlinger, fordi det er en vigtig del af FN resolutionen.

Hvilke krav stillede Enhedslisten for deltagelse? 

Enhedslisten bakkede op om et FN-støttet militært indgreb for at beskytte civilbefolkningen i Libyen mod Gadaffis angreb, hvis FN resolutionen blev overholdt og under tre forudsætninger: 

  1. Regeringen skal garantere, at angrebene stoppes, hvis Gadaffis regime accepterer en våbenhvile og indstiller angrebene.
  2. Regeringen skal garantere, at FN-styrkerne ikke bomber områder med civil bebyggelse.
  3. Regeringen skal garantere, at vi i fremtiden fuldt ud respekterer Libyens suverænitet, herunder kontrollen med landets olieressourcer.

Hvem har taget beslutningerne? 

Både beslutningen om at deltage i den militære operation i Libyen, fredag d. 18 marts, og beslutningen om trække støtten da vi d. 29 marts vurderede at grundlaget for operationen var skredet, er truffet af Enhedslistens Forretningsudvalg i samråd med Folketingsgruppen. Begge gange har Frank Aaen indkaldt Forretningsudvalget til ekstraordinært møde på Christiansborg.

Hvad med alternativer til militær intervention?

Den alvorlige situation, der opstod i Libyen, kunne have været undgået, hvis stormagterne ikke havde støttet Gadaffis regime med våben og handelsaftaler i de seneste ti år. 

Men da Gaddafi truede med at gå ind i oprørernes byer og dræbe alle, kunne vi ikke se andre alternativer end at bruge militære midler til at beskytte Libyens befolkning og sikre våbenhvile og forhandlinger. Men det centrale for os har netop været at forhandle for at opnå en våbenhvile. Det er der slet ikke gjort nok for, og derfor har vi måttet trække vores støtte til operationen. Også i situationer hvor man vælger at gå ind med militær magt, skal der stadig altid forsøges at opnås politiske løsninger gennem forhandlinger osv. Derfor mener vi også at Danmark skal sætte alle kræfter ind på at få en neutral international mæglingsdelegation til Libyen, fx under ledelse af Tyrkiet. Og vi skal arbejde for at der forhandles en våbenhvile, og at der iværksættes en reel FN-mission i området med kombination af både en civil, militær og politi indsats der skal bidrage til at stabilisere situationen og afvæbne begge sider. 

Er Enhedslisten ikke imod at bruge vold og krig som en løsning?

Jo. Enhedslisten er som udgangspunkt imod krig og vold. Krige giver sjældent positive resultater. De ødelægger og nedbryder lande – både socialt, økonomisk og menneskeligt, og det kan tage generationer at læge skaderne. Erfaringerne fra Irak og Afghanistan taler deres tydelige sprog.

Men Enhedslisten har på sit årsmøde i 2009 vedtaget, at partiet i ekstreme tilfælde kan støtte militære indgreb, hvis det sker for at forhindre grove forbrydelser mod menneskeheden som folkemord og etnisk udrensning. Det skete som en reaktion på folkemordet i Rwanda, hvor omverdenens passivitet overfor folkemordet betød, at op mod en million mennesker blev massakreret. Det er på baggrund af omtalte årsmødebeslutning, at Enhedslistens forretningsudvalg har taget stilling til Enhedslistens deltagelse i indsatsen i Libyen.

Mener Enhedslisten, at det er i orden at blande sig i andre landes indenrigspolitik?

Nej. Og derfor står vi også fast på, at Libyens befolkning selv skal afgøre landets fremtid. Formålet med den militære indsats er udelukkende at beskytte befolkningen - ikke at vælte Gaddafi, uanset hvor lidt vi synes om ham. Det fremgår klart af FN-resolutionen. Den militære indsats skulle alene afværge Gaddafis proklamerede massakre på oprørerne og få etableret en våbenhvile, der giver rum til fredelige forhandlinger. Selve forhandlingerne, og hvad der siden skal ske, er op til den libyske befolkning.

Vil Enhedslisten støtte militær indgriben i andre diktaturer?

Enhedslisten er generelt modstander af at løse konflikter via krig og vold. Det har vi fastholdt i forhold til Irak og Afghanistan, og på samme måde vil vi aldrig støtte militære indgreb, der har til formål at vælte undertrykkende ledere i lande som Bahrain, Yemen eller Saudi Arabien. Vi ønsker en verden fri for diktatorer - men det skal vi arbejde for via handelssanktioner og diplomatiske pres. 

Situationen i Libyen er imidlertid en anden. Her skal har den militære indsats ikke vælte en leder eller diktere et lands fremtid, men alene afværge en akut risiko for massakre på civilbefolkningen. I sådanne ekstreme tilfælde kan Enhedslisten støtte militære indgreb, hvis der også er et klart FN-mandat til det. Det fremgår af en årsmødebeslutning fra 2009. Af samme grund har vi tidligere støttet en mulig militær intervention i Darfur.

Hvorfor har Enhedslisten foreslået våbenhvile og stop for bombninger?

Enhedslisten har mandag den 21. marts foreslået en pause i bombardementerne, hvor muligheden for forhandling om våbenhvile og fredsmægling undersøges. Situationen i Libyen udvikler sig hele tiden, og vi ønsker ikke, at der bliver smidt bare én bombe for meget. Derfor er det vigtigt, at vi undersøger, om truslen om et forestående angreb på civilbefolkningen i Bengazi og Tobruk er afværget efter weekendens angreb. Vi har foreslået forhandlinger, fordi meget tyder på, at målet med FN-resolutionen - at etablere en våbenhvile - er ved at være nået. Vi skifter altså ikke kurs, men holder tværtimod fast i resolutionen og det oprindelige formål med aktionen. 

Det samme kan man ikke sige om Naser Khader (C) og de andre folketingsmedlemmer, der nu udtaler, at målet med missionen er at vælte Gaddafi. Det er ikke i overensstemmelse med FN-resolutionen eller Enhedslistens grundlag for at støtte FN-missionen. Det libyske folk skal selv bestemme Libyens fremtid.

Læs mere:

FN-resolutionen vedr. Libyen.
Enhedslistens forretningsudvalgs udtalelse pr. 18. marts.
Enhedslistens forretningsudvalgs udtalelse pr. 15. marts.
Årsmødebeslutning fra 2009 om militære interventioner som sidste udvej.
Tilkendegivelse i forhold til fredsbevarende styrker i Darfur.

Mandag, 21. marts 2011 - 14:53

Aktuelt

Regeringen skal blankt afvise Mærsks revolverpolitik

Mærsk har i dag meddelt, at Mærsk i begyndelsen af 2017 vil begynde nedlukningen af Tyra-platformen og dermed store dele af Nordsøproduktionen.
30. dec

EL kalder socialministeren i samråd om social arv på baggrund af ny bog

Ny bog om social arv og ulighed viser, at de sidste 10 års indsatser for udsatte børn har begrænsede resultater. Især fattigdom blandt børnefamilier forhindrer, at indsatser i folkeskole, på ungdomsuddannelser m.v. ikke virker, konkluderer forskerne bag.
22. dec

EU-Marokko handelsaftalen underkendt af EU-domstolen

Afgørelsen kan få vidtrækkende konsekvenser for danske virksomheder, der har opereret i Vestsahara EU og Marokko kan ikke lave handelsaftaler, der omfatter Vestsahara, uden at inddrage saharawierne.
22. dec

Kontakt Enhedslisten

Landskontoret
Studiestræde 24, 1.
1455 København K
Tel. +45 33 93 33 24
CVR-nr. 18289393
[email protected]

Folketingsgruppen
Folketinget
DK-1240 København K
Tel. +45 33 37 50 50
[email protected]